Få folk til lægen

I København er man syge. Ret syge. Helt op til 57% af Københavnerne har en kronisk sygdom såsom diabetes, hjertekarsygdom eller kræft. Borgere med kroniske sygdomme er den gruppe, der koster flest penge i sundhedssektoren og koster i gennemsnit 26.000 kr. mere om året per person end andre borgere.

Kommunens samlede ekstra omkostninger pga. borgere med kroniske sygdomme løber op i over en milliard kroner om året. Høje tal, som forventes at blive endnu højere, da der bliver flere og flere ældre borgere samtidig med, at folk med kroniske sygdomme lever længere og længere. Derfor ledes der efter en løsning, som kan styrke sundheden.

Udviklingen af kroniske sygdomme hænger nøje sammen med københavnernes usunde vaner. Rygning er den risikofaktor, der er skyld i flest kroniske sygdomme. I København ryger 21% af borgerne dagligt, 32% drikker for meget alkohol, og hele 9% har meget usunde kostvaner og spiser alt for lidt frugt, grønt og fisk. Københavnerne er heller ikke aktive nok. 26% er ikke fysisk aktive mere end 30 minutter om dagen, hvilket er anbefalingen, og 27% sidder stille i mere end fire timer om dagen i deres fritid.

Uligheden i sundheden
Desværre fortæller sygdomsbilledet også noget om uligheden i kommunen. Personer med kortere uddannelser har i følge Sundhedsstyrelsen en overrisiko på 178% for at måtte ophøre med at arbejde som følge af sygdom i sammenligning med folk, der har over 12 års uddannelse. Der er tre gange så mange daglige rygere blandt borgere med kortere uddannelse, fem gange flere med usunde kostvaner og tre gange flere, som sidder stille i deres fritid. Resultatet er, at der mellem rige og fattige i kommunen er kæmpe forskelle i middellevetid og antal sygdomsramte. Der er helt op til 7 års forskel i middellevetiden. Herudover er det værd at bemærke, at kronisk syge med lange uddannelser ikke koster kommunen flere penge end borgere uden kroniske lidelser.

I følge tal fra Sundhedsstyrelsen forklarer rygning på landsplan omkring 40% af denne ulighed i sundheden. Særligt manglen på tiltag på både tobaks- og alkohol området anses som hovedårsager til forskellen i middellevetiden.

Få folk til læge
Hvis der skal gøres en forebyggende indsats her og nu for de mange, som er eller vil blive ramt af uligheden i sundheden, så skal langt flere til lægen. Folk, der primært er i risikogruppen for at udvikle kroniske sygdomme, går op til 30% mindre til lægen og står derfor ikke overraskende for fire gange så mange akut-indlæggelser og skadestue besøg. Det vidner om en gruppe, der bliver meget mere syge, og hvor sygdomme ikke opdages i tide. Til gengæld koster det i dag penge at få lavet et helbredstjek i det offentlige, hvor man ville kunne holde øje med konsekvenserne af sin livsstil. Og det endda på trods af, at studier viser, at det er omkostningseffektivt at tilbyde helbredstjek gratis. Og jo mere omfattende et tjek der laves, desto større gevinst. Helbredstjekket gør det muligt for lægen at spørge til folks levevaner og for at lave en plan for en forbedring af sundheden. Det er op til lægen at vurdere, hvor omfattende lægetjekket skal være. For at borgerne husker at benytte helbredstjekket kan der laves indkaldelse til helbredstjekket således, at der gøres opmærksom på, at det er gratis, og at det er et tilbud – ikke tvang. At få folk til lægen er et stort skridt på vejen til at forbedre folkesundheden.

More from Tommy Petersen

7.000 dagplejebørn passes i rygerhjem

Da regeringen i sommer vedtog den reviderede rygelov, blev det slået fast,...
Læs mere