IT-generation med slagside

De unge superbrugere på nettet har intet frirum. De kan ikke lægge deres personlige nederlag eller krænkelser fra sig, når de går hjem fra skole, men bliver hængt offentligt ud på nettet. I øjeblikket rammer det amerikanske medie ”Formspring” Danmark, og jeg satte mig for at undersøge, hvad formspring kan.

Det er egentlig ret indlysende. De unge mennesker bruger nettet til snart sagt ALT i dag. Til lektier, venner, musik, nyheder, underholdning osv. Det er i sandhed en herlig digital generation, der er sat i søen. Mine niendeklasses elever kan med lethed oprette en WIX (hjemmeside), lægge en video på Youtube eller hente opgaver og stile til aflevering på nettet. De kan tage billeder med deres iPhone, som de i samme øjeblik deler med klassen via Dropbox. De er i mange henseender virkelig kompetente brugere af interaktive medier. De forstår at udnytte medierne, få dem til at spille sammen og tilpasser sig ekstremt hurtigt nye medier. Men de unge mangler en reflekteret forståelse af medierne – f.eks. af, hvordan medierne sladrer om deres adfærd, eller hvordan information bevares i web 2.0.

De tager med andre ord de interaktive medier for givet og er samtidig blottet for kritisk sans over deres egen gøren og laden på medierne, og hvilken konsekvenser deres handlinger kan få.

I øjeblikket rammer det amerikanske medie ”Formspring” danske unge – og mange nye brugere kaster sig over det, med blandede oplevelser til følge. Mine elever har også givet sig i kast med det, så jeg satte mig for at undersøge, hvad formspring kan.

Jeg fik hurtigt oprettet en profil på Formspring, som på intuitiv vis kan tilknyttes Facebook, hvilket gav adgang til mediet og til de andre brugeres profiler – blandt andet mine elevers.

Her kunne jeg konstatere, at Formspring er et twitteragtigt koncept, hvor man modtager dilemmaer eller spørgsmål, enten genereret af sitet selv, af ens venner eller af helt fremmede. Det er meget åbent medie i udgangspunkt, og der er f.eks. mulighed for at gå direkte ind på brugeres side og skrive, uden at de har givet tilladelse.

Et twist er, at man kan skjule sin identitet – dvs. stille anonyme spørgsmål. Det er denne funktion, der gør formspring til noget særligt, og især denne mulighed inviterer til mobning.

Center for Ungdomsforskning offentliggjorde sidste år en omfattende rapport om unges trivsel, som bl.a. konstaterer, at børn og unge, der har været udsat for mobning, har øget risiko for at forsøge at begå selvmord eller at cutte sig. Det var ikke en overraskende konklusion, og på landets skoler forsøger man i meget vid udstrækning at komme mobning til livs med tiltag, som utvivlsomt har en effekt på skolen. Men samtidig med, at mobningen har fået et indskrænket spillerum i klasseværelset eller i skolegården, er de unges selvdannelse fortrængt til mere lyssky medier.

Det vil sige – så lyssky er de ikke, for de unge passer ikke på sig selv og hinanden i de sociale medier. Efter mindre end 20 minutter på Formspring var jeg i stand til at kunne fortælle, hvem af mine elever, der er kæreste med hvem, ryger, har haft sex, bruger mediet i min undervisning mm. De fleste statements har en klar ironisk kant, og jeg fornemmer tydeligt de unges humor. Faktisk tager jeg mig selv i at grine af langt det meste derinde. Men jeg grinte ikke, da jeg læste indlæg som ”Du er så falsk! Det er lige til at brække sig over!! ”, ”Hvorfor er du så grim?”, ”Du er den grimmeste på skolen fra 9.” eller ”Hvordan kan du være bedste ven med Amalie, når hun er vildt klam?”. Afsenderen er anonym og elevens navn, har jeg ændret, men ellers er spørgsmålene taget direkte fra Formspring og er tilgængelige for alle, der har en profil.

Det er på sin vis business as usual, for da jeg gik i skole, stod de statements på skolens lokummer. Eller de blev sagt i frikvarteret. Forskellen er, at de unge intet frirum har i dag. De kan ikke lægge deres personlige nederlag eller krænkelser fra sig, når de går hjem fra skole. Det digitale liv har strukket frikvarteret i skolegården til at foregå 24-7-365.

Selvom de unge oftest svarer godt for sig og er diplomatiske, så er det dybt bekymrende – ikke mindst fordi de unge tror, at de skriver internt med hinanden og ikke overvejer, at hele verden med et klik kan kigge med. Taberne bliver som altid dem, der ikke er stærke nok til at modstå de mange negative udsagn.

Hvordan skal pædagoger, lærere og forældre håndtere udfordringen?
Vi kan og skal ikke lukke af for de unges adgang til de sociale medier. Derfor er det afgørende at forstå deres verden og være på forkant med den digitale udvikling, så vi kan hjælpe dem til at blive handlingskompetente. Fremtidens trivselsproblematikker kommer i høj grad til at være en mere kompleks størrelse, som er skabt af statements både i virkelighedens skolegård og den virtuelle. De bliver frakoblet tid, og grænserne for, om det er forældrenes eller skolernes ansvar, flyder ud.

Der er i høj grad brug for proaktive forældre, der er villige til at kigge med i deres børns gøren og laden på nettet og mobilen. I øjeblikket er forældrene med til at legitimere og åbne for denne verden, bl.a. ved at give børnene mobiltelefoner tidligt. Eller når børnene opretter Facebook-profiler, ved forældres hjælp, selvom de ikke er fyldt 13, som Facebook ellers foreskriver. På den måde går børnene præmaturt og ofte egenhændigt i gang med at udforske denne verden.

Det store spørgsmål er, hvordan man kigger med, samtidig med at man respekterer deres ret til privatliv? Der skal også være plads til at dumme sig og gøre erfaringer på egen hånd. Svaret på det spørgsmål ligger i at lære de unge at kende forskel på offentlige og private rum. Det bliver i mine øjne et af de vigtigste dannelsesidealer i fremtidens skole.

Prøv selv på www.formspring.me

More from Lasse Carlsen

IT-generation med slagside

De unge superbrugere på nettet har intet frirum. De kan ikke lægge...
Læs mere