Der er behov for et mediefag i folkeskolen

Igennem de seneste år er viden blevet tilgængelig i en sådan grad, at det ændrer den måde vores samfund fungerer på. Men er vi som samfund gearet til at kunne håndtere denne information? Kan man stole på Wikipedia? Forsvinder nyheders troværdighed i kampen om at komme først? Et nyt fag i folkeskolen er påkrævet for at imødegå fremtiden.

I informationssamfundet har web 2.0, smartphones og tablets i den grad forandret vores måde at være sammen på som mennesker. De seneste år har en række begivenheder og fænomener rundt i verden understreget, hvorfor vi skal lære at forholde os til dette. Et eksempel er det såkaldte ’arabiske forår’, som endnu ikke har udviklet sig til demokratisk sommer. Et andet eksempel er den korte periode det tog en hel verden at lære at danse Gangnam Style. Når viden i sine forskellige afskygninger på den måde kan spredes med så stor hastighed over hele verden, skal vi som mennesker kunne være i stand til at være kritiske overfor det, vi møder.

Vi er nået til et punkt, hvor udbredelseshastigheden af både nyheder og trends i mange tilfælde overhaler vores kollektive evne til at faktatjekke og imødegå falske nyheder, før det er for sent. Det udstiller en ekstrem sårbarhed overfor viden. Eksempler herpå er gentagne gange blevet fremstillet i P1 programmet Mennesker og medier. Her har man kunne høre om, hvordan fejlagtige nyheder, i forsøget på at være først, spredes gennem de store mediehuses webredaktioner. Det er en bekymrende tendens.

Et andet eksempel på tendensen i videnssamfundet er webleksikonet Wikipedia, der skrives af brugerne selv. På Wikipedia kan politikere og virksomheder redigere i deres -profiler, så informationerne passer til det budskab politikere og virksomheder ønsker at udbrede. Men ligeså kan folk med andre dagsordener også redigere i de profiler, som de er uenige i. Hvordan skal man forholde sig kritisk til dette?

Problemet er, at de fleste ikke kender den nye medie-virkelighed godt nok. Wikipedia er f.eks. i meget høj grad anvendt af skoleelever i stedet for bøgerne på biblioteket, da nettet er mere intuitivt og giver mulighed for at klippe tekst og billeder, oversætte via Google Translate, søge videre hurtigt og finde links. Men skoleelever og en bredere offentlighed er ikke bevidste om, at Wikipedia på ingen måde skal sammenlignes med et traditionelt leksikon, der er skrevet og fakta-tjekket af eksperter indtil enighed er opnået imellem dem.

Derudover har både staten, kommunerne og bankerne lagt de fleste væsentlige funktioner som skat, selvangivelse, nem-konto, e-boks, kreditansøgninger og -godkendelser over i internetbaserede IT-systemer. Ligeså er internethandlen kommet for at blive. Udviklingen stiller uundgåeligt nye krav til kommende generationer.

Eleverne i folkeskolen kommer om nogen til at skabe og udvikle web 2.0 – og de er allerede storforbrugere af den tilgængelige viden internettet tilbyder. Men de har heller ikke noget valg – de er nødt til at mestre informationssamfundet. Problemet er, at deres forældre i vid udstrækning ikke kender de platforme, de unge bevæger sig på, og i folkeskolen begrænser undervisning i IT sig oftest til at lære at håndtere Excel regneark, bruge Power Point eller andet software.

Der er derfor behov for en nytænkning i folkeskolens faglige katalog, som er den grundlæggende fællesnævner for dannelseskompetence, som vi tilbyder borgerne i vores samfund. Der er behov for et nyt mediefag, som i første omgang skal gå fra 3. – 9. klasse.

Medierne taler et sprog, og det er vigtigt både at kunne grammatikken og sociolingvistikken for at kunne tale med og gebærde sig i et informationssamfund – det er, hvad man forstår ved begrebet dannelse. Og det er der mindst lige så stort behov for, som for at kunne regne, skrive eller tale engelsk.

For nuværende er trenden, at IT bliver integreret i fagene – dvs. man lærer matematik-IT eller engelsk-IT, men et nyt mediefag vil vende om på det forhold. Den enkelte klasses udbytte af skolernes IT-strategier er afhængig af deres læreres motivation for at undervise børnene i at tage kritisk stilling til nettet, hvilket differentierer udbyttet og forståelsen fra klasse til klasse i uacceptabel grad. Med andre ord overlader vi en væsentlig og fuldstændig nødvendig kompetence til tilfældigheden og interessen hos den enkelte lærer eller den enkelte elev. Det bør være en national opgave.

Mediefagets opgave skal først være at ruste eleverne til at håndtere programmer og styresystemer, senere sætte dem i stand til at vurdere og anvende de rigtige programmer og slutmålet; at reflektere kritisk over den viden de finder på blogs, på de traditionelle og sociale medier, men også i opslagsværker på nettet så som Wikipedia. Faget skal være rettet mod to typer af kompetence – dels en funktionel og dels en kritisk kompetence. Altså en indsigt i både relevant håndtering af IT, men også et kendskab til internettet som metafysisk størrelse, der indeholder en forståelse af nettets begrænsninger, muligheder og ikke mindst konsekvenser.

Viden er magt – uden de nødvendige forudsætninger for at forstå medierne, er vi magtesløse overfor dem. Demokratisk dannelse er handlekompetence, det er viden og indsigt i samfundets opbygning. Derfor skal vi have et mediefag, der kan ruste kommende generationer til at forstå informationssamfundets indretning.

More from Lasse Carlsen

Folkeskolens tredje vej

Den pædagogiske forskning misbruges politisk af både Danmarks Lærerforening (DLF) og regeringen....
Læs mere