Hushpuppy – et fyrværkeri af en fuser

Stort set hele den samlede anmelderstand er enige. Filmen Hushpuppy, der er Benh Zeitlins instruktørdebut har da også siden trailerens offentliggørelse rejst store forventninger – og nu er hovedrolleindehaveren, den nu 9-årige Quvenzhané Wallis, blevet nomineret til en Oscar.

At Quvenzhané Wallis nomineres til en Oscar, er ikke den store overraskelse. Hun er en charmetrold, der blev valgt frem for flere tusind andre børn. Hun er sød, skøn, charmerende, alvorlig og øm. Uden at kende feltet, så har Wallis været et fremragende valg til at inkarnere den 6-årige pige Hushpuppy. Med højt og vildert hår, gummistøvler og store øjne betragter Hushpuppy den verden, der er hendes, som hun kender og ikke forestiller sig anderledes. Forestillingerne er derimod tanker om moderen, der forsvandt efter hendes fødsel og nogle forhistoriske kæmpedyr – der ligner vildsvin, og som leder tankerne hen mod Spike Jonzes Where The Wild Things Are.

Filmen Hushpuppy handler kort fortalt om den lille pige Hushpuppy, der lever alene med sin syge og fordrukne far i The Bathtub et sted i det sydlige USA. En dag kommer stormen, og ”badekarret” oversvømmes, og hvis det før, burde være forment børn at bo i badekar, så bør det fremover være decideret ulovligt. Myndighederne forsøger at gøre deres, men forgæves. Hushpuppy og hendes venner i deres badekar har viljen og lysten til et andet liv – og død, og de drukner den barske virkelighed med sprut, madorgie og elementer af noget, der minder om magi. Hushpuppy har for vane at lytte til dyrenes hjerter, og når hun forestiller sig sin mor, og hendes tanker kredser om de forhistoriske dyr, er der elementer af magi – men ikke nok til, at de store forventninger om, at dette var en film, der kunne få folk til at græde bliver indfriet.

Billederne er flotte med fyrværkeri og fascinerende cinematografi, der er let at svømme hen i, og her er der anledning til begejstring. Men det er ikke nok. Filmen skal ikke hyldes alene på grund af billederne. Man sidder nemlig hele tiden og håber på, at filmen vil bevæge sig i retning af mere end vidunderlige Hushpuppy og hendes voldsomme, men begrænsede verden. Instruktørens hensigt har sikkert været at skabe magi omkring den lille stærke pige, der også er filmens fortæller. Og Quvenzhané Wallis, der spiller Hushpuppy, er en formidabel fortæller. Men det er ikke tydeligt, hvad Zeitlin, den reelle fortæller, vil med filmen? Vil han magien? Vil han miljøkatastrofen? Vil han børnenes sammenhold og trods i en barsk verden? Vil han give os håbet tilbage, og lysten til at kæmpe mod den forurening, der truer Hushpuppys – vores – verden med en tiltagende utæmmet natur? Som tilskuer bliver man ikke draget til lærredet, men snarere kastet frem og tilbage og til sidst hægtet af. Hægtet af i sådan grad, at man skal have bistand af sidemanden for ikke at blive ført til drømmeland. Den næste tid er Oscartid – må den bedste vinde: Quvenzhané Wallis er god! Hushpuppy er den danske titel – Beast of the Southern Wild er den oprindelige titel. Det giver ikke filmen mere mening.

More from Sidsel Galatius

Hushpuppy – et fyrværkeri af en fuser

Stort set hele den samlede anmelderstand er enige. Filmen Hushpuppy, der er...
Læs mere