Afghanistans sande øje

I en ny dansk dokumentar kommer vi i håndholdte glimt om bag Afghanistan og ser de civile afghaneres liv og hverdag. Netudgaven.dk var med til premiere og aftertalk.

”Jeg er Taliban”, ulmer det bag tørklædet på den lille pigemund, mens hun leger med sine søskende. Kameraet er i den grad håndholdt. Der bliver stille et kort sekund. Den grusomme konstatering har givet legen en drejning, og den yngste af dem stikker i gråd da hun bliver skubbet af den lille talibaner. Det hele bliver filmet af pigernes mor Nargis. Hun er enke og bosat i Helmand-provinsen med sine tre børn. Her raser krigen, mens et træ med granatæbler og -spliner svejer i vinden. Her er lyden af de tunge sandfarvede tanks, der dovent ruller forbi. Her er langt til den vestlige verdens mediebevågenhed og ensformige dækning af Afghanistan. Her er strøm, undervisningspligt og bremser på bilen ikke nødvendigvis en selvfølge. Her er daglige ildkampe og store brag, der får ørerne til krølle. Her er behårede muskelbundter, børneleg i floden og overdådige bryllupsarrangementer. Her er glæde, drømme og håb. Her er en anden side af Afghanistan. Set gennem linsen af det folk, som lever midt i det.

En anden side af Afghanistan
Torsdag aften var Dronningesalen inde bag Diamantens sorte facader omdrejningspunkt for premieren på dokumentaren Mit Afghanistan – livet i den forbudte zone. Skabt og instrueret af den dansk/afghanske journalist Nagieb Khaja. Da han for nogle år siden besluttede sig for at tage til Afghanistan med 30 mobilkameraer gemt i rygsækken, blev det ikke uden vanskeligheder. Sikkerhedszoner, checkpoints, politi og fredsvagter gjorde det svært for ham at vise et andet billede af Afghanistan, end det vi er vant til at se på tv. Sammen med en kameramand følger man i Nagieb Khajas rejse gennem det golde og krigshærgede land.

Udfordringer og overraskelser
Filmens til tider barske og rørende skildring af livet i den forbudte zone vidner om et land i et brutalt opbrud med sig selv. Men Afghanistan var faktisk et ret fredeligt land indtil udenlandske magter begyndte at blande sig op igennem 1900-tallet. Det fortæller Nagieb Khaja efter visningen af filmen på spørgsmålet om, hvorvidt der nogensinde har været fred i Afghanistan. Anderledes væk ser udsigten til fred ud i dag. Men det overrasker Nagieb Khaja, hvordan den afghanske befolkning alligevel forsøgte at skabe en hverdag:

”Jeg blev igen og igen overrasket over hvordan folk faktisk formåede at have et tåleligt liv på trods af de svære omstændigheder der var dernede. Jeg havde forestillet mig, at vi kun fik en brøkdel af det vi rent faktisk fik i kassen. De optagelser der er lavet, er optaget under svære omstændigheder, og viser ironien, viser glæden, og viser et forsøg på at leve et almindeligt liv. Jeg ville gerne sætte et ansigt på de mennesker, der bor i et land, hvor de ikke kun skal leve men også overleve.”

Træt af klicheer
Nagieb Khaja er opvokset i Danmark. Opdraget med frihed og lighed. Men han er træt af klicheer om, at alle folk er født lige.

”Når det kommer til stykket er det ikke sandt og slet ikke for de folk der bor i Afghanistan. De ved, at deres liv ikke er noget værd” siger han, og mener at vi i den vestelige del af verden ikke tager det lige så alvorligt når der ryger 100 afghanere i et bombeangreb, som hvis det samme skete i Europa. Og på sin vis har han måske ret. Nagieb Khaja kigger ud på publikum. Aftenens aftertalk er ved at være slut.

”Afghanere er ikke kun statistik og tal, og det ville jeg gerne vise med min film.”

Dokumentaren vises d.5/2 kl. 21.00 på DR2

My Afghanistan Trailer DK subs from Lars Frederiksen on Vimeo.

More from Freia Mosberg Dam

Indblik #2 – ”Jeg griner for ikke at græde”

Indblik giver dig lydbilleder fra nær og fjern. I en række små...
Læs mere