De nye r&b gulddrenge

Er du en af dem, der siger ’jeg hører ikke hiphop’ men alligevel har skamlyttet Drake og Frank Ocean, fordi ’det er jo noget andet lissom’? Eller er du på den anden side en af dem, der eeelsker de to og spray-taner dig selv for at blive bare lidt mere (hvid) neger som dine bros? Eller har du måske slet ikke hørt om ovennævnte artister, men er klar på ny inspiration til spillelisten?

Hvilken kategori du end tilhører, så sker der ting og sager indenfor hip-hop-genren for tiden, nærmere lokaliseret ud for USA’s to kyster og i Toronto. Knap skjorten op og cruise med. Nye fugtigt varme vinde blæser nemlig i r&b- og hiphop-land – føl dem, de er et kærkomment bitchslap i dit ansigt. Netudgaven giver en appetizer på to af den nye r&b-bølges forårsbebudere; The Weeknd & Miguel.

Canadiske Aubrey Drake Graham (f. 1986) og amerikanske Christopher Francis Ocean (f. 1987) har de sidste par år lagt verden ned med deres følsomme og stilsikre r&b og hiphop særligt på hhv. Take Care og Channel Orange – desuagtet en del pigehjerter (undertegnedes inklusive) sprang et slag over, da Ocean tweetede om sin kærlighed til en mand (han klæder sig også utrolig godt). Men for at holde os til musikken, så skriver vi 2013, og lad os se på, hvem der står klar i kulissen til at kæmpe om r&b-tronen i det nye år?

Falden engel fra Toronto
Enmandsforetagendet The Weeknd med 22årige Abel Tesfaye (f. 1990) som gudsbenådet sanger er af etiopisk-canadisk afstamning og ligesom Drake opvokset i Toronto. Han begyndte i 2010 at uploade sange på YouTube med vennen Jeremy Rose under navnet The Weekend, men efter han gik solo droppede han det sidste ’e’ og forsøgte i starten at lade sin identitet være skjult, så lyttere kunne vurdere hans musik mere frit og anonymt. Samtidig gav han hverken interviews eller viste sit ansigt offentligt. En snedig markedsføringsplan, der skabte mystik, hype og en ’vi vil have mere af den ukendte’-crave hos den voksende fanskare.

I 2011 udgiver Tesfaye sine første tre officielle mixtapes Echoes of Silence, Thursday og House of Balloons. Og i 2012 rydder han bordet med compilation albummet Trilogy på Universal Republic Records og sit eget label XO med nye versioner af det tidligere materiale + tre nye sange, hvilket får Drake til at erklære ham sin hengivenhed. Han smider anonymiteten overbord og tager på US tour i foråret 2012, hvilket får musikmagasinet Rolling Stone til at prise Tesfaye som en anden troldmand i Bowery Ballroom på Manhattan.

Trilogy, The Weeknd, Universal Republic Records og XO

Med perler som ’High For This’ og ’Wicked Games’ præsenterer The Weeknd i Trilogy (og de tre mixtapes) et sangkatalog af mørke basgange, percussions og dystre metalliske synthesizers som blodrødt baggrundstæppe for Tesfayes rene falsetvokal. Det er r&b, der stjæler komponenter fra rock og elektronisk musik. Derfor er lyden mere sammensat men også mere fandenivoldsk end r&b, som vi kender den fra sukkerglaserede konger som Usher, Chris Brown og R. Kelly. The Weeknd er en del af den nye r&b guldæra, som i denne skribents ører har et unikt, råt og interessant udtryk.

Erkendelser fra en tyr
På Trilogy får du (ord-) lyden af sex, stoffer og forfængelighed tilsat et par dråber ulykkelig kærlighed, ’for the ladies’ kunne man fristes til at tro. For Tesfaye er ikke bleg for at synge om at udnytte sin celebrity-status til at få piger med hjem. Og i det hele taget om hvor overlegen han er på lagnerne. Han lægger benhårdt ud med ’High For This’, det første nummer af House of Balloons;

”Take a glass/don’t be scared/I’m right here/eventhough you don’t roll/trust me girl/you wanna be high for this.” (’High For This’, House of Balloons)

Slap af baby, du er i gode hænder, og du vil helt sikkert gerne være høj til det her, hvilket kan forstås både som en intro til selve albummet og en intro-replik til den heldige pige, der skal i seng med Tesfaye. Det her bliver for vildt med andre ord. Sød fyr med selvtilliden i orden. Koblingen mellem stoffer og sex og metaforerne deromkring er gennemgående og ret kreative. Og så alligevel siver der en strøm af skrøbelighed ud imellem panseret, og ønsket om at føle sig elsket, så bare for en nat.

”So tell me you love me. Only for tonight. Only for tonight. Even though you don’t love me..Just tell me you love me. I’ll give you all of me. I’ll give you all of me. Eventhough you don’t love me.”

’Wicked Games’, The Weeknd, House of Balloons

Der lægges ingen fingre imellem, når Tesfaye synger. Teksterne går lige ind til benet dér, hvor det gør ondt og godt. Den menneskelige bagside krænges ud, og selvom Tesfaye træder ind på scenen som en god gammeldaws ’fiskarl’, så slipper han satans godt fra det pga. de stærke melodier sunget med en falden engels stemme. Kom så Roskilde, vis hvad du kan.

Hvis du tænker at The Weeknds tekster er lige dig, har musikmagasinet Soundvenue udvalgt de 15 mest sleazy tekstbidder at godte sig med.

Ny Prince?
En anden ny ung fremstormende r&b-prins er Miguel, der forførte Vega i januar 2013. Miguel Jontel Pimentel (f. 1985) er opvokset i L.A. af en mexicansk far og en afro-amerikansk mor og er en mere selvsikker crooner end Tesfaye. Han har ikke den stærkeste vokal – eller også udnytter han bare ikke dens facetter. Det Miguel mestrer er til gengæld en tilbagelænet lidt lækker-støvet soullyd, som endda er blevet kaldt ’modest’ (beskeden) på musik-websitet Pitchfork. Beskeden eller ej, så skinner Miguels kærlighed til musik og alverdens genrer igennem. Han er ikke som r&b-fyrsten R. Kelly til fals for overdreven brug af følsom falset vokal. Miguels sange har dog både en retro-feel over sig ved at være så genresikre og uigennemskydelige, og tilsat rockede komponenter bliver de samtidig ultramoderne. En ny Prince? Inspirationen er i hvert fald ikke til at tage fejl af, særligt på debutalbummet All I Want Is You fra 2010.

All I Want Is You udgives på selskabet Jive Records, et album, der bliver sært under-hypet i medierne, dets høje kvalitet til trods. Men med selvsikker forretningsforståelse får dette Miguel til selv at udgive EP’en Art Dealer Chic med ni sange i en tre-volume compilation.

Han flakker lidt rundt indtil han signes på RCA Records og i 2012 udgiver det anmelderroste album Kaleidoscope Dream, med hvilket Miguel får sin velfortjente opmærksomhed med sange som ’Adorn’, ’Use Me’ og ’How Many Drinks’. Cool, sexede sange sammensat af et hav af elementer fra alverdens genrer, der klæder hinanden uden at virke rodet. Miguel gør ikke meget støj af sig med sin musik, men den virker bare..

Kaleidoscope Dream, RCA Records

”Min musik er beskidt og skandaløst romantisk”, udtaler Miguel i et interview i Politiken 19. Januar 2013 op til koncerten i Vega.

På ’Use Me’, albummets måske bedste nummer, står Miguels kælende stemme i fin kontrast til et råt og rocket baggrundstæppe af psykedeliske guitarriffs (han spiller selv guitar) og en dunkende pulserende stortromme, som tilsammen giver et lummert nummer rå kant og en mørkere attitude.

Miguel lukker os, som The Weeknd, også ind i soveværelset og er god for nogle storladne, saftige og klichefyldte metaforer, men på den rigtig fede måde. Han indleder sangen ’Use Me’ med;
”Sedate me, salacious salty and sweet/I’m overwhelmed by tasty thoughts of you/Daydream/My body wawing the white flag/ Take me/ yeah babe.” (Use Me, Kaleidoscope Dream, RCA Records)

Sådan skal den pølse skæres. Miguel synes at være en anelse mere romantisk (eller også er det ren staffage) og mindre selverklæret tyr end The Weeknd. Ok her kommer lige lidt flere perler fra samme sang…

”Don’t the waves pull the sand?/Don’t the moon pull the tide?/ Babe / Then I’m yours yeah/Use me/ yeah/ Want to give you control/ With the lights on/ If I could just let go/Forgive me, it’s the very first time/ And I’m nervous/ Can I trust you?/ Huh?”
(Use Me, Kaleidoscope Dream, RCA Records)

Miguel er ikke mere usikker end at han senere i sangen afslører, at det vist ikke er hans egne nervøse tanker, men partnerens, da han forsikrer, at han nok skal lære hende hvordan hun skal gebærde sig. Amen altså sådan.

”-Orgasmic, crazy, dope shit”
Til amerikanske Paper Magazine har Miguel beskrevet sin musik som ”fly, funkadelic, intergalactic-hip-hop-meets-sexy-orgasmic crazy, dope shit”. Frisk-fyr-agtigt, men der er ikke meget galt. Som The Weeknd, inkorporerer Miguel rock, elektroniske elementer, hiphop og funk i sit lydunivers, hvilket giver et eklektisk og genrefornyende resultat. Og måske er det dette genre-remix, som vækker begejstring hos en bredere publikumsskare, der ikke før har lyttet til traditionel r&b eller gik i seng med MTVs late night r&b-program The Lick i 1990’erne. Det er ganske enkelt new school r&b.

”Do you like drugs? Do you like drugs? Me too.”, synger Miguel i sangen ’Do You?’. I det hele taget lægger Miguel, som The Weeknd, ikke skjul på sin begejstring for stoffer og svedig sex. Og udover det geniale genremix, er det konkrete selvsikre tekstunivers om eskapistiske fornøjelser en fællesnævner for de to nye r&b-gulddrenge. At der så gik rygter i november 2012 om, at Miguel blev hemmeligt gift i Las Vegas med kæresten gennem syv år, er en side af sagen, som både har skabt mystisk hype og en smule ærgrelse blandt stjernens store kvindelige publikum. Men igen, who cares, når det svinger?

Hvis du vil gå på opdagelse i den nye r&bs boblere, er navne som How to Dress Well og Elijah Blake værd at tjekke ud. Lyt med på Netudgavens ’Ny r&b guld’ spilleliste på Spotify: Netudgavens ny r&b guld

More from Elisabeth Cecilia Dorn

Politicus amoralis

“There are two kinds of pain. The sort of pain, that makes...
Læs mere