Nordhavn-strategi har flere faldgruber

Strategien for udviklingen af Nordhavn er blevet rost til skyerne og indeholder da også en masse rigtig gode initiativer. Men er vi sikre på at undgå de samme fodfejl, som vi har set i Ørestaden, og er det modsatte af modernisme nødvendigvis den bedste løsning, bare fordi vi er uenige i modernismens løsninger?

Store udviklingsplaner er komplekse, og det kan være svært for den almindelige københavner at danne sig et fyldestgørende overblik. Samtidig viser flere eksempler fra tidligere udviklingsprojekter, at de flotte ord og store visioner i strategien kan gå tabt i økonomiske realiteter, når den skal omdannes til fysiske forandringer. Derfor er det nødvendigt med en kort introduktion til strategien.

Nordhavnen Urban Strategy – Bæredygtig by model København fra 2009 beskriver den overordnede strategi for udviklingen af den nye bydel. Den er udviklet af COBE, SLETH, Polyform og Rambøll og udgivet af By&Havn. Det skorter ikke på store visioner, Nordhavn skal være mere end sædvanligt bæredygtig, og den skal brande København internationalt som del af Øresundsregionen.

 

Pic2_6temaerMålet om at Nordhavnen skal være fremtidens by med sin egen identitet, men stadig som en del af resten af byen, er vigtigt for København, både lokalt og globalt. Lokalt skal projektet give borgerne en mulighed for at være med til at starte noget nyt, og globalt skal projektet brande København som en by med styr på bæredygtighed, byudvikling og arkitektur. Strategien er delt op i seks temaer, og i det følgende vil jeg udfordre særligt tre; infrastruktur, det offentlige rum og identitet.

Fokus på infrastruktur
Infrastrukturen er en vigtig del i strategien, både indenfor bæredygtig energi, kølesystemer og trafik med det grønne loop og ideen om en 5 minutters by. Med en god forbindelse til resten af København vil disse ting forhåbentlig kunne skabe en bæredygtig by med liv i gaderne.

 

Pic3_5minutecityOmrådet skal bestå af blandet trafik, og hvor der nogle dage er en parkeringsplads, kan der andre dage leges og cykles. Jeg forstår godt idéen. Jeg forstår, at dette er en kritik af den opdeling af trafikken, som vi så meget af i 1960’erne, blandt andet gennemført til mindste detalje i Albertslund. Men er det den rette løsning at bruge så blandet trafik i et så tæt befolket område som Nordhavnen bliver?

Det offentlige rum – det grønne og det blå
Med et fokus på det offentlige rum og de grønne og blå områder gør strategien opmærksom på, at også her er der tænkt over tingene. Grønne tage og små grønne oaser for beboerne er et forsøg på at gøre op med modernismens mangel på samme. Men hvis man ser tilbage, kan man hurtigt finde mange gode eksempler, hvor samme metode alligevel har skabt boligområder, som ikke længere er populære at bo i – blandt andet Farum Midtpunkt. Udover de små områder for beboerne skal der også være tilgængeligt for udefrakommende på promenader og kajkanter, som skal tiltrække folk fra hele byen og skabe en levende, mangfoldig by.

Som en del af den levende og mangfoldige by er, målet om en blandet beboersammen-sætning, både økonomisk, socialt, etnisk og kulturelt, men er det nok at der bygges forskellige hustyper? Kan vi være sikre på at tiltagene vil kunne skabe en mangfoldig og levende by?

 

Pic4_sharedspace

Strategiens lidt utopiske vision, kan sammenlignes med New Urbanism beskrevet af Kelbaugh i Three Urbanisms and the Public Realm i 2001. Visionen kræver stor indblanding fra beboerne, som skal være med til at give området identitet over en længere periode. Og er det ikke oftest en bestemt gruppe borgere der ønsker at være en del af sådan en opbygning?

Identitet som bærende element
Udover beboernes engagement skal identiteten skabes ud fra bæredygtighed og stedets egen identitet. Bæredygtighed som overordnet identitet er hele strategiens mål, med en kompakt by med mixed use – dette mål understreges af strategiens fokus på diversitet, den menneskelige skala og blandet trafik i stedet for opdelt trafik.

En anden vigtig del af identiteten er selve stedet, Nordhavnen. Stedet skal bidrage med sin industrielle identitet, som på nogle punkter skal bibeholdes, eller i hvert fald inspirere til den videre udvikling. Området som tidligere industrielt havneområde er en vigtig del af identiteten, der fokuseres meget på at bevare dette rå industrielle look, hvilket er meget oppe i tiden. Der fokuseres på en identitet, en ånd, genius loci1, med den røde farve, det industrielle look, men også de små røde huse hvor fiskerne holder til – men alt dette vil jo være historie når først udviklingen af det nye område går i gang, og derfor en lidt påtvungen identitet – en tendens der er meget oppe i tiden i forbindelse med de mange udviklingsprojekter af gamle havne- og industriområder. Skal vi snart finde på noget nyt, eller holder det stadig?

Klar vision med flere faldgruber
Nordhavnen som fremtidens bæredygtige by, med stort fokus på infrastruktur, grønne områder og identitet vil understrege Danmark og København som ledende indenfor bæredygtighed, og vil endnu engang sætte København på verdenskortet indenfor bæredygtighed og arkitektur.

Det er dog vigtigt at have for øje, at selvom denne masterplan virker fremragende, så vil der være mange faktorer udenfor planlæggernes hænder, som vil komme til at spille en stor rolle. Økonomiske kriser, politiske diskurser, forskellige visioner og nedskæringer kan ændre i målsætningerne for området.

Derudover er det virkelig svært at planlægge, hvem der skal bo i et område, og forskel på hustyper og dermed priser er ikke nødvendigvis nok til at skabe en blandet beboersammensætning, hvilket ellers er en vigtig del af strategien. Som det ser ud nu, bliver de nuværende beboere i området i hvert fald smidt ud, og dermed startes her en gentrificeringsproces, som vi har set det før, f.eks. på Vesterbro.

Til sidst er det vigtigt at understrege, at Nordhavnen Urban Strategy – Bæredygtig by model København fra 2009 er en overordnet strategi, en ramme for udviklingen og de kommende arkitekter, bygherrer, planlæggere og politikere vil have en stor rolle at spille i forhold til, om tingene bliver som planen lover eller ej.

Strategien er stærk og let forståelig med gennemtænkt infrastruktur-løsninger, gode offentlige områder – både grønne og blå, og en identitet der bygger på bæredygtighed og områdets historie.

Laura Freyberg er fast skribent på Netudgaven og studerer Landskabsarkitektur og Bydesign på Københavns Universitet. Artiklen her er baseret på en studieopgave.

More from Laura Freyberg

Nordhavn-strategi har flere faldgruber

Strategien for udviklingen af Nordhavn er blevet rost til skyerne og indeholder...
Læs mere