Den nye digitale hverdag

En ny rapport fra IFPI viser, at danskernes forbrug af digital musik i øjeblikket eksploderer. Cd’en lider en stille død og bliver ligesom LP’en kun interessant for HIFI-nørden. Den gennemsnitlige dansker vil have streaming!

Med lanceringen af Spotify i efteråret 2011 fik danskerne langt om længe en mulighed for at abonnere på en musiktjeneste uden også at være bundet til et teleselskab. Inden da skulle man enten være abonnent hos TDC for at få adgang til deres digitale “fri-download”-tjeneste TDC-play eller hos Telenor for at få adgang til streaming tjenesten Wimp. At danskerne nu kunne vælge frit betød, at langt flere droppede de traditionelle fysiske musik-medier og i stedet gjorde brug af streaming.

IFPI, som er musikselskabernes brancheorganisation og dækker ca. 95% af den danske pladebranche, har for nyligt offentliggjort årets omsætning. Den viser, at streaming nu udgør 26% af pladebranchens samlede musiksalg, hvilket er en fordobling i forhold til året før. Med en totalomsætning på 408 mio. kr. tilførte streaming dermed de danske kunstnere en indtjening på 106 mio kr. Dog står den digitale download stadig stærkt, da streaming kun udgør 48% af den digitale omsætning.

Skeler man lidt til vores skandinaviske naboer, så tyder alt dog på, at streaming endnu ikke har toppet. Således udgør streaming 45% af musikbranchens omsætning i Norge og hele 57% i Sverige. Dermed er banen kridtet op til, at 2013 bliver et endnu større år for streaming i Danmark.

Video-on-demand.

Det danske streaming eventyr stopper dog ikke her. I efteråret 2012 lanceredes den amerikanske videostreaming-tjeneste herhjemme. Kort efter lancerede danske YouSee deres modspil, YouBio, og derefter fulgte den amerikanske seriegigant HBO trop med HBO Nordic. Længe inden havde Viasat lanceret deres tjeneste, Viaplay, dog var ambitionen med Viaplay at bygge det op  om Viasats egenproducerede reality-programmer.

Netflix_Desktop

Danskerne tog især godt imod Netflix, som hurtigt skulle vise sig at blive danskernes foretrukne videotjeneste. Årsagen til dette skal findes i tilgængeligheden på flere platforme. I korte træk, så er Netflix verdens største video-on-demand tjeneste med stor udbredelse i Latinamerika og USA, og endvidere har de også fået skylden for den amerikanske afdeling af Blockbusters konkurs. Den store udbredelse har gjort det mere attraktivt for producenter af streaming-bokse og TV at integrere Netflix direkte i deres produkter. Således er Netflix i dag tilgængeligt både på konsoller, streaming-bokse og nyere TV – altså på de apparater folk i forvejen har i hjemmet.

Med lanceringen af video-on-demand direkte på vores stuealter, så er banen kridtet op for en ny måde at se TV på. Hvor vi før var storforbrugere af traditionelt TV, også kaldet flow TV, så bevæger vi os nu over i en tid, hvor vi bestemmer, hvad vi vil se, hvornår vi vil se det, og hvordan vi vil se det.

Streaming er en gamechanger.

Ny teknologi medfører nye vaner og holdninger. I slutningen af 90’erne, da folk begyndte at få de første ISDN-forbindelser (en internetforbindelse på ca. 128 kbit i downstream), slog fildeling for alvor igennem. Samtidig begyndte musik- og filmindustriens endeløse kamp for at bekæmpe fildeling med store søgsmål til følge for den moderne tids pirater. Nogle vil kalde dem frihedskæmpere, andre vil kalde dem forkæmpere for frie intellektuelle rettigheder, men de fleste af os kan nok blive enige om, at det handlede om, at priserne for cd’er og film var for høje. På intet tidspunkt i de næste ti år stillede underholdningsindustrien sig selv spørgsmålet om der kunne være et alternativ og om de selv kunne levere det? I stedet for at slå piraterne i retssalen kunne de måske have slået dem på markedet.

spotify-generic

Spotify har længe været klar til at indtage det danske marked, men en konservativ organisation som KODA valgte at stille sig på bagben indtil sidste år, hvor de langt om længe indså, at man måske kunne omfavne teknologien og acceptere, at nutiden i høj grad taler for ubegrænset forbrug til en fast pris.

Spillet har skiftet banehalvdel. Forbrugerne kan nu tilgå næsten ubegrænsede mængder af musik og film til en fast pris, og nu skal vi som forbrugere bare vænne os til, at det ikke er en lille defineret gruppe af smagsdommere fra pladeselskaber og tv-stationer, der bestemmer, hvad vi skal se og høre. Både Netflix og Spotify er dybt integrerede med Facebook. Hvis du har funktionen slået til i disse programmer, kan alt hvad du lytter til og ser blive vist på din Facebook-væg. Spotify er længst fremme på den sociale front og i sidebaren i programmet vises konstant, hvilke numre dine venner lytter til lige nu. På denne måde er det ikke redaktionscheferne på P3 og Gaffa, der styrer musikanbefalingerne, men dine facebookvenner.

Match, set, bold.

Næste skridt.

Inden for IT-verdenen er det hotteste begreb i øjeblikket cloud computing, som handler om at centralisere indhold og services. Kigger vi på video-on-demand og musikstreaming så er disse flyttet væk fra vores computere og CD’er og ud i “skyen”. Det samme vil komme til at ske med flere programmer fra vores computer, og i øjeblikket er det især tekstbehandlingsprogrammer som eksempelvis office, der rykker ud i “skyen”. Alt dette skyldes, at vi i højere grad skifter vores traditionelle computere ud med mere mobile enheder som tablets og smartphones.

Vores tv-udsendelser og vores musik har bevæget sig over på andre platforme, så hvad er næste skridt? Cloud gaming, som også er en slags streaming. Den eneste reelle udbyder på markedet i øjeblikket er amerikanske Onlive. I stedet for at spillene er installerede på din computer, så ligger de i “skyen”. Man skal i denne forbindelse forestille sig, at dine inputs fra mus og tastatur sendes til Onlive, som streamer en video tilbage til dig. På denne måde kræver spillene ikke en masse ressourcer af din computer og et grafikkrævende spil som Call of Duty kan i princippet afvikles på en iPad.

Onlive eksisterer i dag kun i USA, England og Belgien, og der går nogle år før vi kan forvente, at se det i Danmark. I slutningen af dette år sker der dog spændende ting for cloud gaming. Sony har netop annonceret Playstation 4, og hvor man tidligere også har kunnet spille sine gamle playstationspil på de nye udgaver, bliver PS3-spillene denne gang kun tilgængelige i skyen. Sidste år købte Sony cloud gaming tjenesten Gaikai og der var ingen, der vidste hvad de ville bruge den til. Playstation 4 skulle åbenbart være svaret på det spørgsmål.

Streaming stormer frem, og vores traditionelle medier forsvinder. Du sidder måske tilbage og tænker på, at du bruger almindelige computerprogrammer hver dag, men prøv at bruge to minutter på at tænke over, hvor meget du henter ude i “skyen” – det er mere end du tror.

Vi takker Cloudblog.dk for indlægget.

More from Cloudblog.dk

Den nye digitale hverdag

En ny rapport fra IFPI viser, at danskernes forbrug af digital musik...
Læs mere