Denne tekst er ikke et træ

Cradle to Cradle er en holistisk tankegang inden for designproduktion, hvor ingen materialer går til spilde, og hvor husene ånder, lever og producerer ny energi – ligesom træer. Affald skal ikke blot minimeres, det skal kunne genbruges i det uendelige. Det handler ikke om at være mindre dårlig. Det handler om at være god. Og så handler det også lidt om atombomben og en pose kompost.

Tidlig barndom i 1950′ernes Tokyo, en oksekærre henter beboernes efterladenskaber kl. 2.00 om natten, senere Hongkongs 6 millioner mennesker på 150 km2 og 4 liter vand hver 4. dag – og i mellemtiden sommerferier tilbragt ved Puget Sound i Washington State med grantræer herfra og til evigheden, frisk luft og levende laks.
Kontrasterne er til at få øje på i arkitekten og Cradle to Cradle-ophavsmanden, William McDonoughs barndom. Med opvækstens begrænsninger på den ene side og overflod på den anden indleder McDonough sit oplæg på et seminar d. 22. januar i Dansk Arkitekturcenter. Anledningen til seminaret er udgivelsen af en ny manual til den danske byggeindustri. En manual, der er skrevet ud fra Cradle to Cradle-konceptet, hvor alle materialer skal kunne genanvendes i det uendelige.

Allerede som barn bliver William McDonough optaget af tanken om én organisme og uendelig energi, når han hører oksekærren udenfor: “I remember growing up thinking that the city and the farms were one organism … and I still do”.

Alle veje fører til lossepladsen
Sammen med kemiprofessor Michael Braungart skaber William McDonough op gennem 1990′erne ideen om Cradle to Cradle. En holistisk tilgang til designproduktion og materialevalg. En flaske, der kun genbruges én gang, ender alligevel til sidst på lossepladsen – måske som jakke, måske som noget andet, men lossepladsen it is. Det optimale er altså ikke blot at minimere affald og blot sænke trafikken hen til forbrændingen, men derimod at eliminere alt affald. “Being less bad is not being good. You are still trashing the planet, you are just doing it more slowly” pointerer McDonough.

Produktets design og funktion skal ikke blot fungere, materialerne skal også kunne indgå i et fortsat kredsløb. På papiret helt simpelt: Affald skal anskues som føde, som et næringsstof til kommende tider og som uendelig energi. Og det er her atombomben kommer ind i billedet. For på kunstakademiet studerer McDonough nuclear physics – et ikke umiddelbart traditionelt valg for en kommende arkitekt og designinteresseret. Men McDonough har som barn i Japan oplevet følgerne efter Hiroshima og Nagasaki og spørger sig selv ikke blot hvorfor, men også hvordan det kunne ske.

Kunstakademiet giver ikke svaret, men det gør nuclear physics-faget, som den unge arkitektstuderende efter en del overtalelse får lov at følge. For det er her, McDonough opdager sammenhængen mellem blot ét atom og uendelig energi, og at den viden i de forkerte hænder skaber atombomben, men i de rigtige skaber vækst.

Grantræer, kirsebærtræer og bygninger som træer
Om det er tæppeindustrien i Holland, kontorstoleproducenter i USA eller firmabygninger i Danmark. Så skal de skabe luft, liv og energi i stedet for at gøre os syge eller give vores børn astma. Præcis som når de store Douglasgraner i staten Washington ikke bare vokser herfra og til evigheden, men i virkeligheden skaber evigheden – eller måske lidt mere jordbunden: skaber helt reelt liv. For eksisterer træerne ikke, eksisterer vi heller ikke. Når en enkelt sten fra et japansk kirsebærtræ lander på jorden, vokser et nyt træ op, som producerer blomster, frugter, ilt og næring. Det er den tankegang, som skal overføres til byggeindustrien, hvor bygninger skal være som træer og byer som skove. Vi skal have vægge, der lever, og garderober, som ånder. Hvem der end opfandt træhulen havde en pointe.

“Når jeg står ved min maskine på min dejlige fabrik” – ‘back to nature’ eller i hvert fald tæt på, Herman Miller kontorinventarfabrik i Michigan, USA. Foto: Tim Hursley, courtesy of William McDonough + Partners
“Når jeg står ved min maskine på min dejlige fabrik” – ‘back to nature’ eller i hvert fald tæt på, Herman Miller kontorinventarfabrik i Michigan, USA.
Foto: Tim Hursley, courtesy of William McDonough + Partners

Så lyst og imødekommende som en fabrik
I 1995 skaber arkitektfirmaet William McDonough + Partners i samarbejde med Michael Braungart en ny fabriksbygning for kontorinventarproducenten Herman Miller. Selvom medarbejderne havde stået indendørs i en produktionshal hele dagen og tjekket, om Aeron-stolen havde det rette schwung, om Limerick’en kunne stables, og måske endda også havde kæmpet med en genstridig skrue eller to, så skulle de have følelsen af at have tilbragt dagen udendørs.

For 10 procent mere end det ville have kostet at opføre en almindelig præfabrikeret fabriksbygning i metal skaber de en fabrik, designet omkring et indre område omkranset af træer. En gade i fuldt dagslys strækker sig i hele bygningens længde. Ved alle arbejdsstationer er der placeret tagvinduer, der lukker dagslys ind, og fra produktions-området er der udsyn til indendørs-gaden og området udenfor – selv fra truckholde-pladserne. Regnvand og spildevand kanaliseres gennem en række forbundne vådområder, som renser vandet og dermed også letter presset på den lokale flod, der ofte oversvømmer området på grund af vandafstrømninger fra parkeringspladser og tage.

Efter opførelsen øges firmaets overskud så meget – vel at mærke med de samme 250 medarbejdere som før – at den nye bygning finansierer sig selv fuldstændigt … hver 4. måned. En del af medarbejderne fik umiddelbart efter opførelsen tilbudt arbejde på en nærliggende fabrik til en bedre løn end hos Herman Miller. Men alle medarbejdere vendte kort tid efter tilbage igen. De kunne efter sigende ikke holde den traditionelle fabriks mørke og mangel på vinduer ud.

Projektet er siden blevet til en studiecase i, hvordan Cradle to Cradle-tilgangen ikke bare forbedrer det fysiske og psykiske velbefindende for medarbejderne, men også øger produktiviteten og i sidste ende profitten.

Se William McDonoughs oplæg på Cradle to Cradle-seminaret i Dansk Arkitektur Center

Værsgo at byg!
“Cradle to Cradle i det byggede miljø” hedder byggemanualen, som er anledningen til seminaret og William McDonough og Michael Braungarts visit i Danmark. Udgivelsen er et resultat af et samarbejde mellem Vugge til Vugge Danmark, arkitekterne 3XNs innovationsselskab GXN samt stifterne McDonough og Braungart. En stor del af Cradle to Cradle-tilgangen handler om materialekendskab og kemien bag materialerne, siger kemiprofessor Michael Braungart. Hvilke materialer kan erstattes af andre? Hvilke materialer fungerer fint hver for sig, men skaber en kemisk uhensigtsmæssig reaktion, når de sættes sammen?

Det handler altså ikke kun om erstatningerne, men også om hvor godt de nye komponenter spiller sammen. Og selvom nogle vil synes, at rødvin og aspirin er en glimrende kombination, vil de fleste opleve ret så uhensigtsmæssige reaktioner. Kodeordene er godt design og god kemi.

Bornholm er ikke kun rå klipper og æggeblommer på fisk. Det er også bæredygtigt byggeri med “grønne” vægge, solenergi og et internationalt orienteret viden- og konferencecenter, Green Solution House, Bornholm. Foto: 3XN
Bornholm er ikke kun rå klipper og æggeblommer på fisk. Det er også bæredygtigt byggeri med “grønne” vægge, solenergi og et internationalt orienteret viden- og konferencecenter, Green Solution House, Bornholm.
Foto: 3XN

Bornholm er med på beatet. I Rønne står en vifteformet bygning, et demonstratorium og bæredygtigt viden- og konferencecenter skabt af arkitekterne 3XN i samarbejde med Esbensen Rådgivende Ingeniører samt William McDonough + Partners. Viftehuset Green Solution House er bygget med inspiration fra Cradle to Cradle-principperne og labber solen i sig, opsamler regnvandet og genbruger brugsvandet.

Ud over mødelokaler, værelser og restauranter er det planen, at væksthuse skal producere økologisk frugt og grønt til gæsterne. Alle byggematerialer er enten genanvendelige eller biologisk nedbrydelige, og den dag centret er færdig med at lægge hus til de mange internationale turister, som stedet håber på at tiltrække, kan materialerne bruges i nye sammenhænge. Byggeriet er et led i Bornholms Bright Green Island-strategi, hvor øen blandt andet fungerer som en platform for udvikling og test af nye grønne teknologier. Det er sol over Gudhjem, regnvand i Rønne og et bæredygtigt Bornholm.

… så får I en pose kompost tilsendt
Fra solskinsøen og atombomber til en pose kompost og et grantræ på seminaret i Dansk Arkitekturcenter. Kokken Søren Westh fra den kulinariske konsulentvirksomhed Enspire fortæller seminardeltagerne om dagens frokost: affaldsmad, rødder fra porrer og grantræ-krydrede vintage-rødbeder+. Grantræer kan tilsyneladende bruges til meget, og junkfood har fået en helt ny betydning.

Når rødder og rødbeder er konsumeret af deltagerne, samles rester og genbrugstallerkener sammen og sendes til en landmands kompost. Stofservietterne, som er produceret til lejligheden, med teksten “Waste = food” sys sammen til poser, hvorefter hver enkelt deltager om et par måneder får tilsendt en pose med kompostjord og blomsterfrø. “A memory that keeps on growing,” som Søren Westh fortæller.

… og så er det ellers bare at vente på postbuddet og posen med jord.

Er du interesseret i at se alle oplæg fra seminaret d. 22. januar 2013 i Dansk Arkitekturcenter, hvor blandt andre også Miljøminister Ida Auken og Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard talte, kan du finde videoerne her: www.vuggetilvugge.dk

More from Rikke Finland

100 bydrømme på 1 dag – om busser, bænke og balloner

“Denne her by har bare ikke bænke nok,” siger en ung kvinde,...
Læs mere