Gør op med den døde vinterhavn

Havnen er næsten ved at kamme over af liv, når solen skinner, men er fuldstændig livløs om vinteren. Hvorfor ikke lave containere med lysterapi eller regn-resistente siddebobler, spørger Netudgavens nye skribent Katja Sørensen i denne analyse af udviklingen af havnen.

På varme sommerdage fungerer Island Brygge og havnebadet som fluepapir, Nyhavn tiltrækker turisterne, men brugen af havnen strækker sig ikke meget længere end det. Prøv for at eksempel at besøge Københavns Havn på en regnfuld sommerdag eller en kold vinterdag, det giver et helt andet billede. Menneskerne mangler.

Havnen er et område i heftig udvikling, og fra engang at være hjemsted for byens beskidte industri, er den blevet en attraktiv bydel med boliger og kontorer ned til vandet. Nyt er opstået, mens gammelt er bevaret, istandsat og taget i brug til nye og alternative formål. Med Københavns Havn som en relativt ny bydel i København er der fra kommunens side et ønske om at skabe en forbindelse mellem havnen og byen, for derigennem at få københavnerne til at indtage havnens arealer. Når kommunen ønsker københavnerne ned til havnen, kan det undre, at kommunen ikke i højere grad fokuserer på at skabe tiltag, der kan skabe liv i havnen – også når det regner.

22/3 åbner Dansk Arkitektur Center udstillingen Havnen er Din. Læs mere her

Vi skal lege med vejret
Generelt glemmes det danske klima i planlægningen af de store byprojekter, der som regel præsenteres gennem billeder af glade og smilende mennesker på en varm sommerdag. Arkitekternes og bygherrernes renderinger er sjældent domineret af grå og snedækket februardage. Men det bør der laves om på. Der må skabes funktioner, som netop kan bruges, når det regner og blæser. Funktioner som ‘tager vejret med i legen’, så havnen ikke kun kan bruges, når det er varmt. Her er et par forslag til, hvordan man kan gøre netop det:

Lysterapicontainer
Et af forslagene er en container med lysterapi. På denne måde vil der være en attraktion i havnens miljø, som henvender sig direkte til folket, særligt i vinterhalvåret. Om vinteren er timerne med dagslys begrænset og der er et naturligt behov for mere lys.

 

03-refshaleøenlyscontainerSiddeboblen
Et andet element med fokus på klimaet er en siddeboble, som kan vendes, drejes og tilpasses efter vindretning og regn. I regn og blæst kan den skabe læ, men på en solrig dag være åben så solen kan trænge ind.

01-siddekuppelregn-1024x687

 

Mulighederne for at lave elementer og tiltag tilpasset regn og blæst er mange. Dette fokus på det danske klima er dog ikke kun relevant i havnen. Vind og vejr bør være en faktor, som der generelt er stort fokus på i byplanlægning.

Analysen af havnen og forslagene er lavet i forbindelse med et projekt på Læreanstaltens Fælles Byplankursus med havnen som fokus.

More from Katja Steen

Gør op med den døde vinterhavn

Havnen er næsten ved at kamme over af liv, når solen skinner,...
Læs mere