Nazister, gruppesex og fiskeben

Modeverdenen er langt fra lige så velpoleret som de tasker og sko, du kan finde i den dyre ende af Strøget. Netudgaven har fisket lidt i skandalesøen og fået særdeles interessante fisk med op.

Første afsnit i serien: Modeskandaler. Denne gang med Christian Dior som hovedperson

Forestil dig Daniel Skjern fra Matador. Bare lidt mere fransk og betydeligt længere fremme i modebussen. Men stadig med en altoverskyggende trang til at skabe himmelråbende haute couture til stor gene for sin far. Sådan cirka begynder historien om Christian Dior i en lille flække i Normandiet.

Som barn af en gødningsproducent lå det ikke ligefrem i kortene, at den lille Dior skulle være designer. Det lød lidt for fimset for hans far, som håbede så inderligt, at sønnen ville blive diplomat. Men Christian Dior ville kun være modeskaber.

Nazister i Dior
Drengen fik sin vilje men prøvede dog alligevel at kæmpe for sit franske ophav som officer under 2.verdenskrig. Det gik ikke videre godt og i 1942 smed han uniformen og begyndte i stedet at klæde nazi officerer og disses modehungrende koner moderigtigt på. Selv Hitler skulle have båret et par Diors eller fem. Krigen blev datid og efter affæren med Der Führer startede Dior sit eget mærke.

christian-dior

Jeg elsker Hitler
Og her skulle man så måske tro, at der var højt til loftet i det franske modehus efter besøget hos Det Tredje Rige. Et hop frem i tiden kunne tyde på, at Diors chefdesigner gennem 15 år, John Galliano, var af den opfattelse. Under et cafébesøg i 2011 fandt han det i hvert fald ganske naturligt og slet ikke særligt opsigtsvækkende eller fyringsbetinget at råbe jødefornærmelser efter en israelsk kvinde. Bedre blev det ikke da den engelske avis The Sun afslørede et klip hvor Galliano indrømmede, at han elskede Hitler og efterfølgende meddelte gæsterne omkring bordet at: ”Folk som jer ville være døde. Jeres mødre, jeres forfædre ville være blevet gasset alle sammen.” Videoen gik verden rundt:

Han fik sparket umiddelbart efter.

Avanceret gruppesex og fiskeben
Med Galliano ude i kulden springer vi tilbage til Dior. For på en ferie til Italien i 1957 gik det helt og aldeles galt for den kære mand. Og her er der selvfølgelig heller ikke sparet på dramatikken. Egentlig hed det sig, at han var blevet kvalt af et fiskeben. Stendød efter et overdådigt måltid. En obduktion viste i stedet et lidt mere dødkedeligt hjerteanfald. Og dog – det blev bekræftet af en nær ven til Dior, at hjerteanfaldet var fremprovokeret af en avanceret sex aktmed flere involverede. Selvfølgelig; fristes man måske til at sige.

Således videns beriget med ny viden om modeverdenens drama queens – vender vi flygtigt tilbage med mere fra skandalernes catwalk. Indtil da vil vi gerne viderebringe et lille husmoderråd fra dagens hovedperson til folk på falittens rand:

Simplicity, good taste and grooming are the three fundamentals of good dressing and these do not cost money.” Christian Dior, 1905 – 1957.

More from Freia Mosberg Dam

Indblik #2 – ”Jeg griner for ikke at græde”

Indblik giver dig lydbilleder fra nær og fjern. I en række små...
Læs mere