Den danske presse er ikke rød eller blå. Den er antidemokratisk.

En vedvarende diskussion i den danske medieverden centrerer sig om, hvorvidt den danske presse er for rød eller blå. Fra det ene hjørne anklager meningsdannere journalister og aviser for at favorisere én side af det politiske spektrum, og fra det andet hjørne forsvarer journalisterne sig med deres uafhængighed og såkaldt tilstræbte objektivet. I virkeligheden er det største problem, at pressen bevidst eller ubevidst modarbejder vores demokratiske styreform.

Valgt til at tage upopulære beslutninger

I Danmark er demokratiet repræsentativt. Herved forstås, at man vælger personer til det danske folketing, som skal varetage interesser for de vælgere, som har stemt på vedkommende. Folketingspolitikeren får mandat af befolkningen til at træffe beslutninger og lovgive på dens vegne. Udover varetagelsen af den enkelte borgers rettigheder, er et af formålene med det repræsentative demokrati, at den enkelte borger imellem valgene frit kan forfølge sine personlige interesser.

Ved kun at afholde valg med flere års mellemrum giver systemet politikeren mulighed for at træffe langsigtede beslutninger, som muligvis gør ondt på den korte bane, men som politikeren finder til landets bedste i det lange løb. Ved en valghandling gives borgeren mulighed for at vurdere og tilkendegive om, hvorvidt den folkevalgte politikers arbejde har stået mål med forventningerne, ellers flyttes stemmen.

Lars_Barfoed_574335a

Demokratiet er sat ud af spil

I dag er dette system under stærk beskydning. En af årsagerne er den overdrevene brug af meningsmålinger i politisk journalistik. De store aviser, nyhedsbureauer og tv-stationer har aftaler med analysevirksomheder som Voxmeter (Ritzau, Berlingske mfl.), Epinion (DR), Gallup om at levere data på tilslutningen til de forskellige partier, eller om at levere særlige undersøgelser, der passer tematisk ind i, hvad mediet vælger at fokusere på. Det kunne eksempelvis være om tilslutningen til en formand i et bestemt parti eller om tilslutningen i befolkningen til et bestemt emne.

Når medierne og kommentatorerne ikke kommenterer på de undersøgelser, de selv har bestilt, så kommenterer de på andre mediers undersøgelser. Der går derfor sjældent en uge uden, at politikerne konfronteres med meningsmålinger af en eller anden art – og særligt, hvis de er negative. Mest tydeligt i dag er det for SF, Socialdemokratiet og de Konservative, hvor partiledere og andre ledende skikkelser stort set kun konfronteres med dårlige meningsmålinger og ikke med, hvad de vil eller har opnået politisk. Systemet hvor politikere konfronteres af befolkningen ved et valg er sat ud af spil til fordel for et system, hvor politikere konstant konfronteres med mediernes bestilte undersøgelser om befolkningens holdning.

“hvis man ikke har de her meningsmålinger … giver man ikke et reelt billede af, hvad befolkningen tænker..”
– Naja Nielsen, Chef for TV Avisen.

Den negative effekt af målingerne

Tidligere blev meningsmålinger i særdeleshed brugt op til forestående folketingsvalg, men denne praksis har i dag ændret sig til minimum at være en ugentlig tilbagevendende kilde til nye historier i perioden mellem valgene. I de socialkonstruktivistiske kommunikationsteorier skrives der om, hvordan mennesker definerer sig selv i forhold til de indtryk, de får i hverdagen. Gennem de mennesker de taler med, og gennem de medier de læser og ser.

Det betyder, at historier om hvordan det ”går partierne” også får indflydelse på det billede, som befolkningen får af den politiske hverdag og af partierne. Når historier om, at det går partierne dårligt gentages konstant og i alle medier, så får det stor indflydelse på, hvordan folk forholder sig til disse partier. Vi har ikke fundet frem til forskning, der viser, at et fodboldholds fanskare vokser, når det går dårligt, men det er næppe sandsynligt. Det samme kan nok siges om et politisk parti.

Kommentatorerne kender konsekvenserne

De fleste politiske redaktører er bevidste om dette. Tilbage i 2005 blev meningsmålinger stadigt brugt fortrinsvis i forbindelse med valghandlinger. Her skrev – nuværende politisk kommentator på Børsen – Helle Ib en artikel for TV2 Finans. I artiklen interviewer hun andre fremtrædende kommentatorer om meningsmålingernes rolle i 2005 valget.

Thomas Larsen, i dag politisk redaktør fra Berlingske udtaler dengang:

Det tæppebombardement af meningsmålinger, der er blevet en del af enhver moderne valgkamp, har den kraft indbygget, at det forstærker vinderne, som fremstår endnu mere usårlige, lige så vel som taberne får en hurtigere fart ned ad slisken. Især i moderne valgkamp, hvor meget handler om form, udstråling og spin, er meningsmålingerne med til at forstærke billedet af politik som et hestevæddeløb, hvor man ser på den strålende vinder og den usle taber. Og dermed kommer man til at koncentrere sig mindre om det politiske indhold.

En anden ofte anvendt politisk kommentator Henrik Qvortrup fra TV2 udtaler i samme interview om meningsmålingernes rolle i 2005 valgkampen:

“Lykketoft ville have stået bedre. Negative målinger er selvforstærkende nedad. Og det går hen og bliver en selvstændig historie, at Lykketoft klarer sig dårligt. Hvis meningsmålingerne ikke havde været der, ville der ikke være grundlag for igen og igen at bruge tiden med Lykketoft til at spørge, hvorfor det går dårligt. Så ville man fokusere mere på valgkampen og på, hvad han vil. Nu bliver fokus naturligt rettet imod, at han står som taber”…

Tag denne udtalelse og erstat Lykketoft med SF eller S og erstat valgkamp med regeringssamarbejde. Eller omvendt de Konservative og deres arbejde i folketinget. Det giver et tydeligt øjebliksbillede af den politiske journalistik i dag. Med den overdrevne fokus på meningsmålinger kommer det politiske arbejde, som politikerne forsøger at udføre – indenfor det repræsentative demokratis præmisser – ikke til sin ret.

4983999-socialdemokratiet

Medierne tror de taler befolkningens sag

Selv med denne viden blandt de dominerende kommentatorer om meningsmålingernes indvirkning på vælgernes opfattelse af politikerne er tendensen til at basere historier alene på meningsmålinger ikke aftagende.

Den 3. marts 2013 i Presselogen, et Tv2-program hvor ledende redaktionsmedlemmer ser tilbage på ugens pressebegivenheder, udtaler Naja Nielsen, Chef for DR1’s TV Avis sig således: hvis man ikke har de her meningsmålinger … giver man ikke et reelt billede af, hvad befolkningen tænker.. Efterfølgende pointerer hun, at DR1 burde have bestilt meningsmålinger om hele befolkningens holdning til regeringens vækstplan (fremlagt ugen før), da planen ikke stemte overens med den samlede vælgermasses forventninger til den siddende regering.

Chefen for et af landets største talerør, Danmarks Radios TV Avis, viser således i denne udtalse, at hun ser det som væsentligt, at befolkningens stemme høres – eller bestilles – i forbindelse med alle større politiske udspil. Tillægger man brugen af meningsmålinger på alle de mindre person eller partifikseret sager opstår et billede af en presse, der ikke ser vores indretningen af vores demokrati som tilstrækkelig. Men mener vælgerne, at pressen bør bruge meningsmålinger mindre?

Mener vælgerne, at det er i deres interesse at få historier om tilslutning frem for indhold og hvad politikken betyder for dem?

Til et folketingsvalg kan man flytte krydset, hvis man er utilfreds. Licensmidler og mediestøtte som livsforsikring gør det sværere for vælgeren – som læser og seer – at give sin utilfredshed med medierne til kende. Når både redaktører og kommentatorer ovenikøbet også ser meningsmålinger som et vigtigt redskab i deres arbejde, ligger løsningen ikke der.

Mediecheferne må derfor beslutte, hvordan deres virksomheds kvalitetsmæssige bidrag til samfundsdebatten former sig. Vil de tage den lette løsning og fortsat lade meningsmålingerne skjule for mediernes egen stillingtagen til indholdet dansk politik?

Dette er den tredje artikel i rækken om krisen i dansk politisk journalistik. Tidligere er forholdet til kilder og definitionen af “kritisk” blevet beskrevet.

More from Thomas Noppen

Pressen og politikernes troværdighed under pres

Nepotisme, en. [nepoˈtismə] … det forhold, at en person giver sine slægtninge...
Læs mere