Man bestiller et mord

Vi fortsætter serien om skandaler i modebranchen. I første del pillede vi lidt i Dior, og denne gang skal det handle om Gucci. Modeverdenens mafioso og svar på Godfather. Det hele startede på et hotel i London.

Han havde fået nok. En dag i 1921 fik Guccio Gucci nok. Nok af at vaske tallerkener på et fint hotel i Englands hovedstad. Alt for længe havde han druknet sine små buttede fingre i stærkt sæbevand, mens den engelske overklasse havde mænget sig i de smukke foyerer. Alt for længe havde han observeret, hvordan rejsende foretrak at befordre sig i pæne klæder og lædertasker. Selv lignede han en proletar på vej til afdansningsbal. Nu skulle det være nok. Han tog hjem til Firenze, og åbnede en lille butik.

Guccio Gucci foran sin butik
Guccio Gucci foran sin butik

Sådan starter historien om et af modebranchens største imperier. Et modehus der startede på toppen, men pludselig blev fyldt med intriger, mord, magtkampe og retssager. Fra Guccio Guccis død i 1953 op til slutningen af 70′erne gik det forrygende for Gucci-familien. De fire sønner kørte firmaet videre, og åbnede flagskibe i Milano, New York, London og Paris. De fik børn. Sjovt nok også kun drenge. Der også ville lege med mode. Og så gik det galt.

Alle hungrede de blodtørstigt efter at få mest muligt af den store milliardarv fra bedstefar Gucci. Familien havde allerede opnået mafialignende status blandt de italienske modehuse, og under et bestyrelsesmøde i 1983 levede de ganske godt op til betegnelsen. Her udartede sig nemlig et regulært slagsmål om de mange Guccidollars. Før barnebarnet Paolo fik set sig om, var han slået bevidstløs med et samtaleanlæg. Synderen var hans bror, der straks slog videre på onkler og fætre. Skjorteærmer og manchetknapper fløj om ørerne på dem. Da Paolo kom til bevidsthed, meldte han sin bror for overfald og sin pappa Aldo for skatteunddragelse. Med en del af Guccierne i fængsel lykkedes det nu Paolo og fætter Maurizio at overtage modehuset og de mange millioner.

Den sorte enke
Den sorte enke

Den sorte enke
Gucci var på randen af bankerot i starthalvfemserne, da fætter Maurizio fik en genial ide. Han ville købe fætter Paolo ud. Paolo sad alligevel i fængsel efter en voldsom skilsmissefight med sin kone Jenny. Hvilken nytte gjorde han egentlig? Det lykkedes Maurizio at tvinge Paolo til at sælge sin andel til 300 millioner dollars. Et par år senere tvang forretningsmænd Maurizio til at gøre det samme, og da han forlod selskabet i 1993, var han den sidste ægte Gucci der sagde farvel til modehuset.

Bedst som Maurizio troede han skulle nyde sine mange millioner, satte hans kone Patrizia en fed kæp i hans hjul. For hvad gør man, hvis ens mand er en rig idiot? Man bestiller et mord. Eller det syntes Patrizia i hvert fald var mest logisk da hun i 1995 beordrede Maurizio myrdet. Maurizio havde forladt Patrizia for en yngre model. Det skulle hævnes. Han blev fundet en kold dag i marts. Meget død. Alle spor førte tilbage til Patrizia. Hun blev idømt 29 års fængsel, og medierne døbte hende den sorte enke.

Det hemmelige skattely
Imens bryggede Paolos ekskone på en afslørende bog om Gucci-familien. I alt for lang tid havde Jenny befundet sig i et stormfuldt ægteskab med den aggressive Paolo. Det var på tide at fortælle resten af verden om de store fester, volden, den overdådige livsstil og den utænkelige luksus der blev udlevet bag det store glitrende logo.

Bogen der dissekerede et af verdens mest eksklusive modehuse vakte international furore i modebranchen. Jenny beskyldte blandt andet Paolo for at gemme masser af millioner i et udenlandsk skattely, og en undersøgelse blev straks sat i værk for at gennemtrævle, hvor moneterne kunne gemme sig. Midt i undersøgelsen døde Paolo, og de mange millioners gemmested er stadig et mysterium.

Jenny og Paolo Gucci
Jenny og Paolo Gucci

Den falske Gucci
Efter den brutale exit fra Gucciklanen lancerede Jenny sin egen tøjlinje. Men at kalde sin kollektion for Jennifer Gucci var ikke ligefrem plaster på såret – snarere et stort skvæt Maldonsalt lige i hjertekuglen på de efterladte. De nye ejere af Gucci sagsøgte hende sønder og sammen, og Paolos datter fra et tidligere ægteskab har døbt Jenny den falske Gucci og sammenlignet hende med de mange piratkopier, man kan finde på gademarkeder verden over.

I dag ejes Gucci af PPR Group, der er børsnoteret i Paris og knapt så skandaleombrust som de oprindelige ejere. Jenny sagsøges stadig af virksomheden, og Paolos millioner er stadig et mysterium for den italienske regering. Patrizia har flere gange forsøgt at begå selvmord i fængslet. I 2011 blev hun tilbudt en prøveløsladelse, men som en ægte Gucci nægtede hun at modtage tilbuddet og meddelte sin ellers stolte advokat: ”Jeg har aldrig arbejdet i mit liv og må nægte at begynde nu”

Ak ja. Hvem der bare var født med et divagen af stål.

Næste afsnit af modeskandaler er allerede på tegnebrættet. Vi bliver i Italien og rykker videre til et modehus, der mest af alt minder om et afsnit af Horton Sagaen.

More from Freia Mosberg Dam

Indblik #4 – Helvedes Hotel (del 1)

Indblik giver dig lydbilleder fra nær og fjern. I en række små...
Læs mere