Superligalærerne

”Professionelle fodboldtrænere er folkeskolelærere” sådan har en udbredt forestillingen lydt i og omkring fodboldverdenen. Netudgaven viser her, at lærernes arbejdstidsaftale kan være årsag til, at lærerne kan indrette deres fritid således, at den bliver brugt i det danske foreningsliv. Er KL og Danmarks Lærerforening bevidste om denne sammenhæng?

En gennemgang af samtlige trænere siden Superligaen oprettelse i 1991 viser, at der i alt har været 104 trænere hvoraf de 73 har været danskere. Igennem en ihærdig research er det lykkedes at spore 38 af disse træneres civile baggrund og det viser sig, at 16 har en baggrund som folkeskolelærere.

Soccer Field

Selvom datasættet er ufuldstændigt, er det en så klar tendens, at den ikke er til at tage fejl af. Det spændende spørgsmål er, om der er en sammenhæng mellem professionen som skolelærer og det at være fodboldtræner på højt niveau? Er det, fordi skolelærere er mere interesserede i fodbold end gennemsnittet? Er der en sammenhæng mellem egenskaberne som skolelærer og fodboldtræner? Eller er der noget helt tredje på spil?

Færre skolelærere bliver trænere

En nuancering af tallene viser, at Peter Sørensen fra AGF er den eneste af de nuværende trænere, der har en baggrund som skolelærer. Sidste sæson var der to, da Poul Hansen – daværende OB træner – oprindeligt også er skolelærer. Til næste sæson kan antallet måske igen blive fordoblet, hvis Ove Christensen har held til at føre Viborg til oprykning fra 1. division. Men fodbold kan også være en underlig størrelse. En træner som Peter Sørensen er gået direkte fra at være spiller til at starte en trænerkarriere, og det er yderst tvivlsomt, hvor meget – hvis overhovedet – han rent faktisk har undervist som skolelærer.

Når man ser på listen, tilhører mange af de trænere, der har en baggrund som skolelærere den ældre generation af Superligatrænere, og tendensen er i højere grad i dag, at trænerhvervet bliver professionaliseret. Hvis man skal have en chance som toptræner i dag, skal man helst have haft en spillerkarriere eller have satset på en trænerkarriere tidligt. Dette betyder, at sammenhængen mellem skolelærere og fodboldtrænere på højt plan nok vil aftage i de kommende år.

Trænere og lærere er ledere

Der kan spekuleres i forskellige årsager til sammenhængen mellem træner- og skolelærererhvervet. Der er en række klare paralleller i forhold til det ledelsesmæssige aspekt. Såvel en skoleklasse som et fodboldhold er sammensat af vidt forskellige individer, hvor det bedste resultat opnås, hvis man formår at skabe en eller anden form for samhørighed. For at kunne være succesfuld i begge funktioner skal man kunne arbejde med mennesker og få dem til at præstere individuelt i gruppen.

Det virker umiddelbart som en god og plausibel forklaring, men dybest set er det en forklaring, der kan bruges i alle former for arbejdsmæssige funktioner, der indebærer et ledelsesansvar over for en større gruppe af mennesker. Det er derfor ikke en tilfredsstillende forklaring i forhold til det overvældende antal skolelærere, der er repræsenteret blandt danske toptrænere. Der er heller ingenting, der peger på, at lærere i højere grad end andre faggrupper skulle interessere sig for fodbold.

Organiseringen af arbejdet

En interessant forklaring på fænomenet kan findes ved at kigge på organiseringen af arbejdet. Det er yderst aktuelt, da det netop er retten til organisering af arbejdet som KL og Danmarks Lærerforening i øjeblikket kæmper om. De danske lærere har relativt få faste arbejdstider og har stor frihed til selv at organisere deres arbejdstid i forhold til forberedelsestid. Den fleksibilitet gavner mulighederne for at planlægge sin tid på en sådan måde, at der er plads til en sideløbende karriere som fodboldtræner. Først i foreningerne som fritidstræner, men med senere mulighed for at gøre karriere.

Superliga Fodbold -Horsens - Silkeborg - Casa Arena - 13.05.2013

Uden at have et videnskabeligt belæg for påstanden, virker det som en plausibel forklaring på sammenhængen mellem det at være skolelærer og fodboldtræner, at lærergerningen giver en række ledelsesmæssige kompetencer, der er nyttige i forhold til at få et fodboldhold til at præstere og samtidig har lærerne mulighed for at planlægge deres arbejdstid på en måde, der giver dem mulighed for at lægge det nødvendige arbejde i trænergerningen.

Tilhængere af lærerne i den verserende lærerkonflikt vil nok påpege det samfundsnyttige i lærernes evne til at lægge tid og energi i det frivillige foreningsliv, hvorimod KLs støtter vil se sammenhængen som et bevis på, at lærerne har alt for meget fritid.

Herfra kan det blot konstateres, at lærerne i den grad er overrepræsenteret blandt danske toptrænere, og at der måske er sammenhæng mellem deres nuværende arbejdstidsaftale og deres mulighed for at bruge fritiden på det danske foreningsliv.

More from Mads Andersen

Superligalærerne

”Professionelle fodboldtrænere er folkeskolelærere” sådan har en udbredt forestillingen lydt i og...
Læs mere