100 bydrømme på 1 dag – om busser, bænke og balloner

Foto: Erik Rosenberg©

“Denne her by har bare ikke bænke nok,” siger en ung kvinde, “vi skal have mere gang i dialogen.”

Det forsøgte byfestivalen 100på1dag med urbane interventioner rundt omkring i København i lørdags. Ideen er, at byudvikling skabes af borgerne, og alle med lyst til at ruske op i byen kunne oprette et arrangement.

Bussens sæder fyldes op, og passagererne sætter sig dér, hvor de slipper for en sidemand. Først når alle vinduespladser er optaget, begynder folk at sætte sig ved siden af hinanden.
3A pløjer sig vej gennem byen fra et Vesterbro, der ligner sig selv. Kaffen dufter, som den plejer, transportcyklerne fylder stadig det meste af cykelstien, og solbrillerne ligner igen dem fra 80′erne … og sådan ser der også ude på Nørrebro.

Alligevel er byen ikke helt, som den plejer at være. For med et Fucking Flink-telt på Rådhuspladsen, en fiktiv 5A-bus og balloner på Dronning Louises Bro er 100på1dag i gang.

Konceptet blev udviklet sidste år af en gruppe internationale studerende i Columbias hovedstad, Bogota. Initiativet har indtil videre spredt sig til Sydafrika og nu også til Danmark. Bogotá endte med at lægge gader, pladser og luftrum til 250 arrangementer. Dagen før 100på1dag i København er 37 arrangementer registreret, men der er plads til, at events kan opstå spontant på selve dagen og dermed kan nærme sig de magiske 100.


Bogotá, 2012

Hotspot i Stengade
Et af samlingsstederne for samtlige festivaldeltagere er Hotspottet på hjørnet af Stengade og Baggesensgade. Her ligger forskellige materialer parat til dem, der gerne vil improvisere en event i byen, og som ikke har registreret sig via hjemmesiden.

“Vi vil gerne lave noget og få folk, der bor her, til at være med til at bygge pladsen op,” fortæller Ea Svenning Zimmer, en af arrangørerne. En lille gruppe piger har taget plads ved blomsterpotterne, som skal forskønne Stengadehjørnet, der mest består af jord. De har selv været i gang med papskilte og tuscher. “Frøbumber” står der på skiltet.

Hotspot_3_frøbomber-foto-©-2013-Erik-Rosenberg
Foto: Erik Rosenberg©

 

Både “frøbumber” og blomster kunne godt bruge noget vand. Heldigvis er en løbsk brandhane i gang med at oversvømme vejen. Brandmændene får lukket for hanen, men først efter at et par fadølskrus er blevet fyldt op med brunt vand til blomsterne.

“Forhåbentlig er stedet her blevet sindssygt flot, når I kommer tilbage,” råber Ea Svenning Zimmer til tre unge kvinder, der svinger forbi Hotspottet på vej ud til deres eget arrangement, imens jorden fyldes med Stengade-brandhanens mudrede vand.

Samtalebobler på broen

allonsnak på broen. Foto: Erik Rosenberg ©
Ballonsnak på broen. Foto: Erik Rosenberg ©

På Dronning Louises Bro fnyser en dreng med cykelhjelmen trukket vredt ned i panden: “Hvorfor kan man ikke få ballonerne?” De to engagerede initiativtagere fra byrumsbureauet Borgerlyst står parat med samtaleballoner. Og det var egentlig også meningen, at folk skulle spankulere videre med en ballon i hånden, parat til en snak, men ballonsnorene har viklet sig sammen i blæsten, så de forbipasserende kan kun få udleveret spørgsmålet, som sidder for enden af snoren. En anden cyklist er derimod glad for at nøjes med sedlen.

“Hvad er din sjette sans?”, “Hvad giver dig energi i hverdagen?” og “Hvornår er du sidst blevet grebet af en folkestemning?” er nogle af de ting, man kan tale med sin ven, sit barn, sin kæreste … eller med kvinderne på bænken om, for her sidder to og venter på, at en tilfældig fodgænger vil dele et svar med dem.

“Vi skal nå en parkering,” lyder det i løbet af formiddagen fra en hel del folk, når de bliver spurgt, om ikke de kunne tænke sig en samtaleballon … eller bare spørgsmålet. Det er åbenbart lige præcis her, man parkerer, når man skal trave rundt i København. Og det med samtalen er tilsyneladende lidt svært på en blæsende bro, hvor folk helst bare vil gå forbi.

Læs mere om Borgerlyst og deres samtalesaloner på borgerlyst.dk og samtalesaloner.dk

Walk and talk i 5A
Hvis snakken ikke glider med balloner, så gør den det måske, hvis man sætter en stor gul- og rødmalet træplade på sløve hjul, forbinder den med et langt tov ned til en anden træplade på lige så uduelige hjul, placerer tolv mennesker inden for plader og tovs rækkevidde og lader dem gå i gåsegang op ad Nørrebrogade – mens front- og bagparti skubbes af et par chauffører. Lige så dårligt, som hjulene kører, lige så let løber samtalen.

“Hvem mangler en makker?” råber en af de sortklædte chauffører. “I skal stå to og to.” Den kontante parførelse virker. Ingen får lov til at være enegænger og holde to pladser for sig selv. Med chaufførernes og konduktørernes ihærdige indsats fyldes bussen op.
“Denne her bus er så meget sejere end den almindelige,” siger den ene af konduktørerne, mens hans neongule knapper lyser om kap med den gule og originale 5A, der dyttende drøner forbi.

Og så vakler bussen af sted. Ved hvert stoppested holder en konduktør et skilt op med spørgsmål, som passagererne skal tale med deres sidemand om. “Hvad er en værdi for dig? Hvad er kultur? – Har du oplevet kulturforskelle og hvordan var det?” Der snakkes ivrigt, og emner som værdier og kulturforskelle fører til samtaler om alvorlige ansættelsesinterviews, afklædte spilleregler og det der med at gøre det rigtige.

En polterabendselskab har det helt rigtige udstyr. De triller af sted med en sækkevogn og en flamingokasse fyldt med dåseøl, parat til at passere gennem den giftelystne og vennernes hænder. 100på1dag har en helt anden betydning her. “I skal da have nogle bedre hjul på den der,” siger en fra selskabet til kontrolløren og peger på bussens bagparti. Konduktøren inviterer dem alle med i bussen, men de vælger at følge med fra sidelinjen. Man må ellers gerne tage øl med i denne på alle måder langt sejere 5A, men sækkevognen kører bare lidt bedre.

En Fucking Flink Rådhusplads

Fucking Flinke tips til København. Foto: Rikke Finland
Fucking Flinke tips til København. Foto: Rikke Finland

På vej gennem byen med en masse sæder uden sidemand når ’den rigtige’ 6A til Rådhuspladsen. Her står mr. Fucking Flink (aka kommunikatøren Lars AP) i et hvidt telt og deler ud af sine personlige turistråd under et skilt med teksten “Hej københavner – ved du noget, som man bør vide, hvis man er ny i København?”. Flere mr. and mrs. Fucking Flinke har meldt sig på banen til at tage en snak med turisterne og fortælle om must-sees og no-go’s i København.

En opstillet trævæg fungerer som kommunikationsplatform for de turister, der skal have et hurtigt råd til sightseeing i København. Det er alternativ kanalrundfart via post-it-sedler, skrevet af byens beboere med guides til københavnernes egne yndlingssteder.
“Fuck the little Mermaid! Try a real, proper fountain!!”, Gefionspringvandet og Grundtvigskirken i Emdrup er værdige attraktioner. En enkelt turist mangler dog hverken springvand eller kirker, men en særlig uldsweater: “Where is Sara Lund?” står der på post-it-sedlen med desperate bogstaver.

Ellers er bænke i høj kurs – både på Rådhuspladsen og hos en kvinde, der lige har kunnet klemme sig ind mellem to andre heldige. “Byen har bare brug for flere bænke, siger hun, “vi skal have gang i dialogen”. I det flinke telt kører dialogen hele eftermiddagen til tonerne af Rådhuspladsens stammusikere. En enkelt københavner påtager sig Oplysning til Borgerne om Samfundet-rollen – nu på post-it: “Don’t walk on the bike-lanes. They’re not sidewalks” Måske bliver det et af de bedste råd, turisterne kan få. Enhver, der har prøvet at pløje en gruppe mavebæltetasker og blå kasketter ned på en cykelsti ved det.

Læs om Fucking Flink her

Pimp my ride på boulevarden

Art_Bike_Tattoo_2-1024x768

Ud for den nærmest mytiske Kihoskh på Sønder Boulevard på Vesterbro står cykler og folk på hovedet. “Please pimp my bike,” siger en kvinde til en af de spraymalende mænd. Det er Art Bike Tattoo og cykler med kors og bånd og stjerner på. Ind kommer rustne og falmede cykler, og ud spankulerer nymalede, pimpede cykler fyldt med spraymaling, regnbuefarvet klisterbånd og camouflagetape.

Kl. 15.15. skal soundtracket til vores liv spilles gennem boulevardens beboeres åbne vinduer. Alle skal tænde for radioen på P3 og lade musikken spille i 10 minutter for åbne vinduer. Budskabet har vist ikke nået så mange beboere, for kvart over tre høres kun en enkelt radio, og ellers er det mest spraydåsernes pfiisst, der udgør soundtracket lige den lørdag. Måske havde det været mere effektivt på Rådhuspladsen, hvor der var håb om at overdøve både panfløjter og beatboxe.

“Just ask us Danes …”
De fleste af 100på1dags arrangementer er sidst på eftermiddagen plantet færdig, plukket, bygget op, fløjet væk og pillet ned. Bybussen spurter igen indadvendt og effektivt ned ad Istedgade – en hel del hurtigere end den menneskelige 5A, der trissede ned ad Nørrebrogade tidligere på dagen. Men langt fra lige så underholdende.

En fucking flink post-it-seddel får det sidste ord:
“Just ask us Danes, we like to talk, we’re just bad at taking initiative:-)”

På GhettoblasterRadio vil du snart kunne høre en radioreportage fra arrangementerne på Nørrebro – hold dig orienteret via fb.com/GhettoblasterRadio

More from Rikke Finland

Special Agent Dale Cooper – tilbage, langt ude i skoven

“Diane, I am holding in my hand a small box of chocolate...
Læs mere