Forældet tradition eller god synergi?

Opførelsen af Operaen og Skuespilhuset har fået nationalscenens teaterhistoriske fundament til at smuldre. Eksperter foreslår, at man tager konsekvensen og splitter husene op, mens politikere og bestyrelsen for teatret vil holde fast i traditionen. For i danskernes bevidsthed ligger Det Kongelige Teater stadig på Kongens Nytorv.

Det Kongelige Teater er omfattet af sin helt egen bestemmelse i teaterloven. Her kan man læse, at nationalscenens formål er at: ’producere et repertoire af høj kunstnerisk kvalitet indenfor ballet, opera og skuespil.’ Det er en teatertradition, som kan føres tilbage til romantikken i 1800 tallet, hvor man lavede teater, hvor alle tre kunstarter indgår. Med til den tradition hører også undervisningsinstitutioner som den kongelige balletskole og operaakademiet, hvor man uddanner teatrets egne kunstnere, der kan optræde i teatrets forestillinger og sikre højt kvalitetsniveau.

”Det klassiske skuespil ‘Elverhøj’ er et typisk eksempel på et teaterstykke, hvor der både indgår ballet, skuespil og sang,” siger teaterforsker Alette Scavenius. ‘Elverhøj’, som er skrevet af Johan Ludvig Heiberg i 1828, er Det Kongelige Teaters største succes nogensinde. Det er blevet opført mere end 1000 gange, men spilles meget sjældent i dag.

Teatertradition overhalet for årtier siden
Jørn Langsted er professor på institut for dramaturgi på Århus Universitet, og han mener, at man i forbindelse med Det Kongelige Teater holder fast i en forældet teatertradition. ”Drømmen om, at alle optrædende kunstarter er under samme tag og sammen giver et fælles udtryk, er overhalet for årtier siden. Alle andre steder, i Oslo, Stockholm, Helsingfors har man opgivet enhedstanken og har i stedet flere nationalscener.

Selv om Det Kongelige Teater indimellem producerer forestillinger, hvor alle tre kunstarter indgår, som f.eks. friluftsforestillingerne i Ulvedalene, så benytter man ikke kun de skuespillere, balletdansere og operasangere, man har i huset.” siger Jørn Langsted. Ofte hyrer man derimod kunstnere ind udefra til den type produktioner.
resizer.php_-232x300
Skibsredder lukkede diskussion

I 1996 vandt den norske arkitekt Sverre Fehn konkurrencen om udvidelsen af Det Kongelige Teater med projektet ‘Teaterfuglen’, som gik ud på at forbinde Gamle og Nye Scene på Kongens Nytorv med en glaspassage. Ideen mødte så meget modstand, at den aldrig blev realiseret.

”Diskussionen har bølget i årevis om hvorvidt kunstarterne forsat skulle være samlet under ét tag på Det Kongelige Teater. Men så kom Mærsk med et Operahus og valget var truffet. Hvorfor så ikke bygge et nyt skuespilhus også,” siger Alette Scavenius. Skuespilhuset til en værdi af en milliard kroner blev doneret af staten til den danske befolkning og åbnede på Kvæsthusbroen i 2008.

Der skal ikke laves om på traditionen
Bestyrelsen for Det Kongelige Teater mener ikke, at der skal laves om på traditionen med, at Det Kongelige Teater huser alle tre kunstarter under samme tag. ”Det giver mening at have alle tre kunstarter samlet på Det Kongelige Teater, da der opstår synergi. Både i den måde man brander teatret på, sammenlægger administrative opgaver og jeg synes også, at det kendetegner stedets ånd,” siger bestyrelsesforkvinde for Det Kongelige Teater Stine Bosse.
Hun bliver bakket op i det synspunkt fra begge sider af det politiske spektrum. ”Jeg synes, at det er en styrke, at vi har et nationalteater, som huser alle tre kunstarter.” siger Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne. Axel Ahrendtsen, som fører ordet på det kulturpolitiske felt for Dansk Folkeparti tror på, at kunstarterne inspirerer hinanden i højere grad, når de er samlet under ét tag.

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv
To nye huse har nødvendiggjort omtrent en fordobling af den statslige bevilling til Det Kongelige Teater. I 2013 modtager Det Kongelige Teater i omegnen af 560 millioner kroner. Til sammenligning modtog teatret i 2004 cirka 330 millioner kroner om året fra staten.

Stine Bosse mener, at de tre scener er den halve milliard værd. ”Danmark og hovedstaden København fortjener at have tre signifikante scenekunststeder. Kunsten har mere end nogensinde noget at byde ind med i forhold til den tid, vi lever i lige nu.” Hun understreger, at hun gerne ser, at der er endnu mere aktivitet på Det Kongelige Teater, så man får det maksimale ud af støttekronerne. Efter et år i formandsstolen har hun sammen med teatrets øvrige ledelse lagt en strategi for, hvordan Danmarks nationalscene kan henvende sig til alle, både dem, der er bor i hovedstaden, i resten af Danmark og besøgende udefra.

Det leder spørgsmålet hen på, om der er et af de tre huse, der i højere grad tegner billedet af landets nationalscene i danskernes bevidsthed.

779644_685_457_0_0_0_0

Jørn Langsted mener, at Gamle Scene har en vigtig symbolværdi for danskerne. ”Alle danskere kender tilskuerrummet og scenen på Gamle Scene som festligt nationalklenodie af en eller anden art. Stort set fra fjernsynets opfindelse har man lavet tv-transmissioner derfra med kongefamilien i kongelogen, publikum i galla, guld, plys og Akropolis-tæppe. Den slags går ind i folkesjælen. Selv hos dem, der aldrig ville løse billet til en forestilling på Det Kongelige Teater.”

Teaterforsker Alette Scavenius tilslutter sig Jørn Langsteds tanke om Gamle Scenes symbolværdi. ”Gamle Scene er på linje med Rosenborg eller Frederiksborg Slot. Men man har en lidt ambivalent holdning til Gamle Scene, fordi det er et teater og bygget til hele befolkningen. Det gør bygningen mindre ”hellig” end Rosenborg, som blev bygget til kongen og hans familie.”

Netop denne ambivalente holdning til Gamle Scene har fra tid til anden fået politikere og tidligere bestyrelsesformænd for Det Kongelige Teater til at foreslå en lukning af Gamle Scene i et forsøg på at imødekomme krav om besparelser. Mogens Jensen var hurtig til at trække sit forslag om at lukke Gamle Scene tilbage for år tilbage, da den folkelige modstand imod sådan et forslag er massiv.

Axel Ahrendtsen mener ikke, at en lukning af Gamle Scene på nogen måde kan komme på tale: ”Det har i mange år været det kulturelle omdrejningspunkt i Danmark, og det skal det fortsat være.” Han forslår i stedet, at man kunne overveje at sælge Skuespilhuset fra.

Den økonomiske smertegrænse er nået
Økonomien på Det Kongelige Teater er sikret frem til og med 2015, som følge af den fireårsaftale, der blevet vedtaget for teatret sidste år. Så en lukning af Gamle Scene eller Skuespilhuset bliver næppe aktuel lige foreløbig.

Trine Bille, der er lektor i Cultural Economics and Politics ved Copenhagen Business School, mener heller ikke, at man løser problemerne ved lukning af en af Det Kongelige Teaters scener, eller ensidig diskussion af røde tal på bundlinjen. ”Teater som sådan betaler sig jo ikke. Det offentlige støtter teater ud fra velfærdsøkonomiske og ikke markedsøkonomiske værdier. Man bliver nødt til at se Det Kongelige Teater i et større billede og kigge på, hvor man synes, at den kulturelle værdi ligger. Det er en del af vores kulturelle arv, at vi f.eks. har en bygning som Gamle Scene.”

Stærekassen

Statens tilskud til Det Kongelige Teater udgør over 40 procent af den samlede støtte til scenekunst på landsplan, og Trine Bille mener, at udgifterne til Det Kongelige Teater er ved at have ramt loftet: ”Man har nok nået smertegrænsen for, hvor stort et tilskud teatret kan modtage. Men samtidig giver det jo heller ikke mening, hvis ikke man fra statens side følger op med bevillinger, som kan dække de udgifter, der er forbundet med at drive tre huse.”

Gamle Scene er teaterhus og historisk hus
Efter at operaen er rykket ud på Holmen og skuespilafdelingen har fået til huse på Kvæsthusbroen, er Gamle Scene blevet hjemsted for balletten. Men Gamle Scene er ikke nødvendigvis en scene, som passer bedst til den kunstart. Meget drives med håndkraft, og man rykker ikke de fem første stolerækker op fra parkettet, fordi man har brug for et større spilleareal. ”Gamle Scene har ikke nogen stor scene, og der er meget stor afstand ud til de til de 1200 tilskuerpladser. Mange steder i salen kan man dårligt se, hvad der sker på scenen. I dag bygger man helt modsat,” siger Alette Scavenius. Moderne scenerum har store fleksible scener og en mere intim kontakt til et mindre antal publikummer.

Stine Bosse har ikke hørt nogen ømme sig over, at balletten har til huse på Gamle Scene. Hun erkender, at faciliteterne på Gamle Scene er af ældre dato, men peger på, at man kan lave nogle ting, som man ikke kan i de to nye huse. Hun mener, at det er vigtigt, at man bruger de særlige muligheder, som er tilstede i et historisk teaterrum. Derfor bifalder hun, at forestillingerne på Det Kongelige Teater roterer på de tre scener alt efter muligheder og behov. Hun tilslutter sig opfattelsen af Gamle Scenes symbolværdi for Det Kongelige Teater.
Ledelsen har et ønske om at åbne Gamle Scene mere op for publikum, inspireret af den måde som foyeren i Skuespilhuset bliver benyttet. Derfor flytter man Det Kongelige Teaters billetsalg over i foyeren på Gamle Scene, som bliver istandsat ved samme lejlighed.

Ledelsens nuværende ønske om at revitalisere Gamle Scenes foyer og måden at bruge det historiske teaterhus på, kan tolkes som en erkendelse af, at Gamle Scene rummer en symbolværdi for Det Kongelige Teater, som ikke er faldet bort med opførelsen af Operaen og Skuespilhuset. Det Kongelige Teater ligger stadig på Kongens Nytorv i de fleste danskeres bevidsthed. Med et historisk højt statstilskud på en halv milliard, hvoraf Operaen sluger den største andel, bliver det interessant at iagttage, hvor teatrets ledelse og politikerne vil finde midlerne til en revitalisering af Gamle Scene.

Istandsættelse af ældre byggeri er ofte mere bekostningsfuldt end at opføre nyt. Bolshoi Teatret i Moskva, som er opført i 1856, og dermed 18 år ældre end Gamle Scene på Kongens Nytorv, er løbende blevet restaureret siden 2005 og har sprængt det statsfinansierede budget indtil flere gange.

FAKTA
• 1720: Den franske teatermaler Etienne Capion opfører teaterforestillinger i ‘Det lille Gjethus’ på Kongens Nytorv. Da kongen opsiger tilladelsen, flytter man teatret ned i Lille Grønnegade (nu Ny Adelgade) og forfatteren og oplysningsmanden Ludvig Holberg kommer til at spille en central rolle i etableringen af en dansk teatertradition
• 1748: Med kongens tilladelse bygger man ‘Komediehuset’ på Kongens Nytorv. Huset undergår adskillige om- og tilbygninger, og man diskuterer løbende om man skal rykke bygningen ned og opføre et større teater ved siden af
• 1874: Man indvier den nuværende teaterbygning på Kongens Nytorv, som rummer én teatersal, Gamle Scene
• 1931: ‘Nye Scene’ (i folkemunde Stærekassen) etableres som en tilbygning til Gamle Scene
• 1985: Gamle Scene fredes
• 1996: Den norske arkitekt Sverre Fehn vinder konkurrencen om en ombygning af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv med projektet ‘Teaterfuglen’. Det bliver aldrig realiseret

Statsstøtte til Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater modtager i 2013 en nettobevilling på 527,2 millioner kroner. Derudover modtager Det Kongelige teater i 2013 tidsbegrænsede aftalemidler på 16,5 millioner kroner og en bevilling til drift af Skuespilhuset på 19,2 millioner kroner. I alt modtager Det Kongelige Teater i 2013 562,9 millioner kroner.
Til sammenligning modtog Det Kongelige Teater i 2004 inden opførelsen af Operahuset og Skuespilhuset 327,7 millioner kroner. Den statslige bevilling til Det Kongelige Teater udgør over 40 procent af den samlede statsstøtte til scenekunst. Egnsteatre og små storbyteatre fordelt over hele landet modtager ca. 20 procent af den samlede statsstøtte til scenekunst.
Kilde: Aftale om Det Kongelige Teater for Perioden 2012 – 2015, Kulturministeriet. Kulturpengene 2004, Kulturministeriet. Scenekunst i Danmark – veje til udvikling, rapport udarbejdet af teaterudvalget under kulturministeriet, april 2010
Bekendtgørelse i teaterloven nr. 357 af maj 1992
(UDDRAG) “Det Kongelige Teater og Kapel er en statsinstitution, som udgør Danmarks nationalscene. Teatret skal uden ensidighed producere et repertoire af høj kunstnerisk kvalitet indenfor ballet, opera og skuespil.”
Kilde: Faktuel redegørelse om teatersituationen i Danmark 2004/2005 – 2007/2008

More from Alba Gry Nybo

Fra hønsestige til havudsigt

Det Kongelige Teater har henover de seneste år gennemgået store forandringer –...
Læs mere