Lav din egen politiske analyse

Du hører dem hver uge, og du synes måske de alle sammen lyder ens. Den politiske analyse er blevet hvermandseje, og du skal da heller ikke føle dig udenfor. Her er Netudgavens guide til at lave din helt egen politiske analyse.

Rubrikken

I rubrikken skal der skabes både opmærksom og seriøsitet. Først markeres seriøsiteten med et slet og ret Analyse. Derefter sættes konteksten ved brug af dramatiske udtryk. Krise, kamp, raser og overlevelse er meget almindelige, men ord som risikerer, forsvarer eller frygter kan sagtens bruges.

Eks. Analyse: (Indsæt politiker/parti, regering eller opposition) kæmper for overlevelse ….

Efter smagsbehag kan analytikeren vælge at sætte rubrikken yderligere i kontekst ved at linke til en konkret politisk situation. Men da det er det dramatiske, der sælger i overskriften, er det politiske uvæsentligt. Så det er helt fint at droppe denne del.

Den dominerende fortælling:

Analysen fungerer ikke, hvis ikke den sættes ind i en politisk journalistisk virkelighed. Derfor er det en god ide at hjælpe læseren ved at bruge en af de fortællinger om politik i Danmark, som alle alligevel kender. De dominerende standardfortællinger gentages alligevel til hudløshed, så der er ingen grund til at bidrage med noget nyt.

Et udsnit af de standardfortællingerne som kan bruges er:

  • Krisefortællingen. Her tages der udgangspunkt i en dårlig meningsmåling, og derefter er der frit spil. Som oftest laves der en årsag/virknings-forklaring forbundet med en begivenhed eller tidligere ”analyse” fra ikke længere end en måned tilbage. Det er også populært at bruge forklaringer som dårlig ledelse eller manglende kommunikation, som værende årsager til krisen. Det væsentlige er, at man kobler krisen til enten noget helt udefinerbart som kommunikation eller til helt konkrete begivenheder, hvor alt andet er lige. (NB. Hvis et tabloidmedie har kørt historier om eksempelvis partilederen, hvor historien har været under bæltestedet, og  man som seriøst medie føler sig for fin til at henvise til dette, så bestilles en meningsmåling med et ladet spørgsmål om partiledelsens evner som leder, og så tager man udgangspunkt i den.)
  • De klassiske partifortællinger: I tiderne før massemediesamfundet for alvor blev en realitet var nogle vælgergrupper og bestemte partier uadskillelige. Socialdemokratiet var arbejdernes parti, Venstre var landmændenes og SF var skolelærerne osv.. De klassiske partiskel er i dag for længst forsvundet, men det skal ikke afholde analytikeren fra at fremhæve ”… når noget ikke er klassisk (indsæt partinavn)’s politik…” Og årsagen til partiets bevægelser i meningsmålinger (op eller ned) skyldes enten at partiet ikke har flyttet sig eller flytter sig fra de klassiske partifortællinger.
  • Den taktiske forklaring: Hos nogle analytikere handler politik slet ikke om at ændre samfundet til det bedre. Det handler kun om genvalg for den folkevalgte eller at tælle til 90 for regeringen. Alle politiske forslag beskrives derfor ud fra, hvordan det enten stiller den folkevalgte i et bedre lys, eller giver regeringen et flertal. Indholdet i de medfølgende politiske forslag vurderes af analytikeren som værende for komplicerede for befolkningen (dem som forslaget vedrører), og derfor springes der elegant over dette.

pressen

Krydderiet

Når analysen er lavet er det vigtigt at give den lidt krydderi. Det gøres oftest ved at tilføre lidt insiderviden eller ekspertviden. Af de to er det klart lettest at benytte sig af insiderviden. Her tilføjes bare et ”.. en kilde på Christiansborg bekræfter etc…” Kilden navngives ikke, hvis det handler om interne forhold i partierne på Christiansborg, men navngives gerne, hvis de bekræfter analytikerens egen analyse om vælgervandringer og lignende. Eksperterne kræver lidt mere arbejde fra analytikeren, da der skal ringes til en eller to professorer i statskundskab. Hvis deres udsagn ikke passer overens med analytikerens egen analyse, så sørges der for, at det kun er deres generelle udtalelser, der benyttes i analysen. Men insiderkilden er klart at foretrække. Dels giver det analysen en form for eksklusivitet, da det jo kræver adgang til Christiansborg, og dels er analysen heller ikke bundet af nogen fagkundskab.* Det hjælper i forhold til, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved forklaringerne om dansk politik, som hverken har betydning for borgerne eller som ville dumpe i en førsteårsopgave på universitet grundet fraværet af både teori og kilder.

Afslutningen

For at gøre den politiske analyse perfekt, er det nødvendigt at slutte med endnu en dramatisk tidsangivelse. Der skal gøres noget snart ellers er det for sent for partiet eller politikeren. Der skal her ses fuldstændigt bort fra længden af valgperioden og den faktiske mandatfordeling i folketinget. Den vigtigste regel som analytiker er, at man kun må tænke i en meningsmålingsbestemt virkelighed, de faktiske forhold eksisterer ikke.

*Hvis politikerne og “analytikerne” havde fagkundskab om, hvordan man øgede vælgertilslutning, så ville politiske partier sjældent være i krise.

More from Thomas Noppen

Lav din egen politiske analyse

Du hører dem hver uge, og du synes måske de alle sammen...
Læs mere