Sommerhede, drama og kølig, perlende rosé – den 67. Festival d’Avignon er lige om hjørnet

Byen ånder og lever kun teater. Bannere blafrer over en, når man går rundt i de pictoresque gader– fra spillested til spillested – fra kølende drink til kølende drink. Der er teater overalt– under åben himmel i gården i det tidligere pavepalads Cours d’Honneur du Palais des Papes, indenfor i mørket i Operaen, i museernes lysende gange, i gallerier, i butikker, på gader og stræder…. overalt.

Dagene er hede og nætterne varme og kunstnere og gæster, der typisk valfarter til fra hele verden, ser, oplever og absorberer teater og taler om det på kryds og tværs i poplernes skygge eller over endnu en chevre chaud og endnu et glas perlende rosé.

Fra d. 5. til d. 26. juli løber den prestige fyldte teaterfestival i Avignon igen af stablen. ‘Festival d’Avignon’ har været fast tilbagevendende begivenhed 67 år i træk.

Her følger et par anbefalinger, som kan hjælpe dig igennem det overdådige og nogen gange noget uoverskuelige festival program.

STANISLAS NORDEY – Par les Villages
Hvert år vælger de kunstneriske ledere af festivalen en eller to instruktører til at iscenesætte hovedforestillingen i Pavepaladsets gård. Det er en ære – og sikkert også angstprovokerende – at være endnu en i rækken af verdensstjerner inden for instruktørverdenen, der får til opgave at iscenesætte Cours de honneur.

I år er valget faldet på den franske instruktør og skuespiller Stanislas Nordey, der som instruktør brød igennem med ‘La Dispute’ af Marivaux i 1988. Siden har han instrueret og selv spillet på scener over det meste af verden. Stanislas er som instruktør kendt for sin innovative stil og instruktion af både teater og opera. Som skuespiller har han arbejdet med de fleste af de prominente instruktører fra Wajdi Mouawad til Falk Richter.

I år iscenesætter han, som artiste assiocié, den østrigske dramatiker Peter Hanckes’ ‘Par les Villages’. (Landsbyerne)

Par les Villages
Par les Villages
ANNE TERESA DE KEERSMAEKER & BORIS CHARMATZ – Partita 2
Jeg vil se denne forestilling bare for at opleve hvad teaterverdens nye helt i sky… skaber. Boris Charmatz er ung koreograf, der har haft en komét karriere. Hans koreografier skulle være fængslende og grænsesøgende. Forrige år var han Festivalens artiste assiocié, som man kalder den instruktør der skaber hovedforestillingen. Boris skabte dengang en forestilling kun med børn og maskiner. ‘Enfants‘ (Børnene), som forestillingen hed, var efter sigende – med børn der løber med og mod maskiner – en uafrystelig forestilling.

I år samarbejder Boris Charmatz med den velestimerede, men i mine øjne af og til lidt kedelige, koreograf Anne Teresa de Keersmaeker om en forestilling til Cours d’Honneur. De to har valgt selv begge at stå på scenen. Anne Teresa koreograferer deres par de deux ‘Partita 2’ udelukkende akkompagneret af en violin. Det kan godt gå hen at blive både rørende og interessant.

Keersmaker-300x225

KRZYSZTOF WARLIKOWSKI – Kabaret Warszawski
Jeg har i mange år haft lyst til at se en forestilling af den polske instruktør og enfant terrible Krzysztof Warlikowski, som endnu ikke har gæstet Danmark. Nu har jeg endelig chancen med hans Kabaret Warszawski i Avignon. Kzysztof er kendt for at udforske og udfordre teater konventioner og dramaturgi. Krzysztof debuterede i Milano under Giorgio Strehler og har siden som instruktør, i samarbejde med det samme team af dramaturger, skabt ukonventionelle, grænsesøgende og modige forestillinger.

Hans forestillinger overskrider som oftest normative æstetiske og moralske opfattelser. Hans kunst er samfundskritisk, politisk og ofte et festfyrværkeri af originale teatrale greb. Jeg ser frem til at opleve hans ‘Kabaret Warszawski’, Cabaret Varsovie på festivalen.

Kabaret-polska

ØVRIGE ANBEFALINGER og ganske sikkert seværdige forestillinger.
Dieudonné Niangouna, instruktøren fra Congo, er sammen med Stanislas Nordey i år festivalens anden artiste assiocié. Jeg har lidet kendskab til denne instruktør, af netop denne grund ville jeg gå ind og se hans forestilling ‘Shéda’.

Hvis man er til avant garde og villig til at tage en chance, så bør man se Jérôme Bels’ forestilling i Cour d’honneur. Jérôme har skabt enestående og ganske svært fordøjelige forestillinger. Om man kan lide ham eller ej kunstnerisk er en personlig smagssag, men det er aldrig helt uinteressant.

Sheda
Sheda
Min personlige favorit, på baggrund af hvad jeg foreløbig har set er, ‘Pichet Klunchun and myself’, et iscenesat dansant og underfundigt interview af Jérôme selv med danseren Pichet Klunchun. En rørende forestilling, hvor man blev klogere på kulturelle og æstetiske forskelle samt de to kunstneres grænser og ikke mindst ens egne. Jérôme er også kendt for ‘The show must go on’. Her bestod det meste af showet af dansere, der lytter til deres walk man.
Er man til politisk og samfundsengagerende teater, så kan man se Rimini Protokols ’Lagos Business Angels’, der sætter fokus på økonomi og Nigeria, Til august er vi så heldige, at man i København kan opleve deres forestilling 100% Copenhagen, som en del af Metropolis Festivalen.

Faust
Faust
Nicolas Stemann skal man booke billet til, hvis man vil opleve en af Tysklands nye instruktør darlings. Stemann er teaterinstruktør og har siden sin debut haft stor succes. Han arbejder ofte for Thalia Theatret i Hamburg, og det er med hans fortolkning af Goethes ’Faust’, han i år gæster Festival d’Avignon. Jeg har set flere stykker af ham og beundrer hans stil og mestring af håndværket. ’Faust’ kunne være en god måde at møde ham på, da hans greb på diverse klassikere som oftest er ganske originale og herlige i deres begavede enkelhed.

Katie Mitchells ‘Reise durch die Nacht’ er sikkert også en interessant forestilling. Katie Mitchell gæstede sidste år det Kgl. Teater, hvor hun iscenesatte ‘Mågen’ af Tjekov. Hun er kendt for sit arbejde med klassikere og massive brug af film og video. Ofte er forestillingerne stramme, enkle og skåret helt ind til benet.

Reise durch die nacht
Reise durch die nacht
Katie Mitchell er en af de få kvindelige instruktører, der blander sig i ligaen af mandlige instruktører, der dyrkes som rock stjerner på verdensscenen. Hun arbejder over store dele af Europa. Især Tyskland har taget hendes stil til sig, hvor hun ofte er instruktør på Schaubühne i Berlin, Müncher Kammerspiele og Köln Schauspielhaus.
Jeg vil helt sikkert gå ind og op leve de to kvindelige performere og instruktører Silvia Albarella et Anne Tismers’ forestilling ‘Non-Tutta’. Anne Tismer var Schaubühnes stjerne og en af tysk teaters store divaer – lige indtil hun brød sin kontrakt og siden har skabt diverse politiske og kunstnerisk undersøgende perfomances og happenings.

Et par år tilbage skabte hun ravage med forestillingen ‘Hitlerine’ på Volksbühne. Jeg har beundring for en kunstner, der bliver ved med at søge og udforske og som sætter en hel glamourøs diva karriere over styr for at blive performance kunstner, herre i eget hus, og skabe egne forestillinger med stærke politiske budskaber.

Rausch
Rausch
Sidst, men ikke mindst, ville jeg gå in og se Falk Richter og Anouk van Djinks’ ‘Rausch’. De to har igennem et par år haft et frugtbart kunstnerisk samarbejde, hvor teater møder dans. Jeg har set de to forrige forestillinger, som var stærke, indholdsrige og smukke. Især ‘Trust’ gjorde indtryk med den raffinerede blanding af dans, teater og performance samt et vigtigt budskab.

Jan Lauwers Need company må man heller ikke gå glip af. De gæstede København i 2011 og skaber fortsat fantastiske forestillinger. Jan Lauwers er pt. huscompany på Burg Theater i Wien og arbejder og skaber sideløbende forestillinger over hele verden. Ud fra grundtanken – I need company!

Læs mere om programmet.

Rigtig god festival!

Maj-Britt Mathiesen er skuespiller og producent.

More from Maj-Britt Mathiesen

Sommerhede, drama og kølig, perlende rosé – den 67. Festival d’Avignon er lige om hjørnet

Byen ånder og lever kun teater. Bannere blafrer over en, når man...
Læs mere