Anmeldere er en døende race

Med sociale medier og nettets udvikling er koncertanmelderens rolle ved at blive overflødig. Vennernes billeder og anbefalinger samt koncerter uploadet på Youtube giver dig en langt mere personlig og socialt tilpasset beskrivelse af koncertoplevelsen, som anmelderen ikke kan.

Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival har det til fælles, at de dækkes massivt af de danske medier. Nogle vil endda sige, at de dækkes for meget og at andre væsentlige områder underprioriteres i festivalperioderne. Men sjældent sker det, at måden festivalerne dækkes på tages til kritisk eftersyn? Er de klassiske vinkler de spændende?

På Folkemødet var dækningen massiv i form af enten procesjournalistik eller Folkemødet-er-en-fadølsfest-for-lobbyister-journalistik. Desværre var der meget lidt fokus på alle de emner, som interesseorganisationerne – og her snakker vi alt fra spejderne til sygeplejerskerne – bragte til bordet. De problemstillinger som politikerne blev konfronteret med fra folket, og ikke af hinanden eller fra de politiske journalister.

Det samme gælder Roskilde Festivalen. En gennemgående artikeltype er koncertanmeldelsen. Næsten alle medierne laver dem. Skriver om koncerterne var gode eller dårlige, eventuelt krydret med at give stjerner, hvor flere betyder godt og få dårligt. Nogen anmeldere tager skridtet videre og bruger personangreb og ukvemsord i omtalen, hvor anmelderen så får mere opmærksomhed end anmeldelsen.

Men hvem får egentlig noget ud af en anmeldelse? Journalisten og mediet, eller koncertgæsten? På Roskilde Festival når man rundt til en masse koncerter – nogle vælger man fordi man kender bandet og vil høre dem live, og andre fordi man går på opdagelse for at lære ny musik at kende. Kvaliteten af koncertoplevelsen afhænger af de andre gæster til koncerten, kunstnerne på scenen og musikkens kvalitet.

Er man ikke til stede ved koncerten – man kan være til en anden koncert eller mere sandsynligt slet ikke på festival – var koncertanmeldelsen tidligere den eneste beskrivelse man kunne få. Men i dag kan du få det indtryk gennem Youtubevideoer, dine venners videoer og billeder på de sociale medier. Du har meget mere adgang til koncertoplevelsen end du har haft tidligere. Dine venners omtale og billeder af en koncert er mere relevant for dig end en anmelders fremstilling af koncerten. Anmelderen er jo subjektiv som alle andre, og han eller hun deler måske ikke din musiksmag, og der skal jo også sælges aviser.

Spørgsmålet er om “anmeldelses”-journalistikken kommer til at forsvinde over de næste par år. Der skal ihvertfald tænkes i nye vinkler og måske også i nye stofområder for kulturjournalisterne.

More from Thomas Noppen

Netudgaven søger en samfundsfaglig redaktør

Har du lyst til at ændre journalistikken i Danmark? På Netudgaven.dk tænker...
Læs mere