Fremtidens camp er fuld af drømme

Roskilde Festivalen er musik. Musik for masserne – de dansende, lyttende, sejlende, kyssende, tissende, nysgerrige, konservative, pressen og publikummerne – alt sammen i kombination. Men de seneste år har festivalen i stigende grad taget initiativ til alternative aktiviteter og med en engageret frivilligstab året igennem søgt at brede spektrummet ud og tilføje nye ingredienser i den traditionsrige festivalgryde. Og hvorfor så det?

Jo, altså festivalerne er ikke bare kommet for at blive, de vokser i antal. Hver dansk ø har inden længe sin egen festival med mad, vin, musik og bæredygtighed på programmet. Ikke mindst på musikfeltet er nye kommercielle kombattanter kommet til, hvoraf Northside, der med et hastigt stigende besøgstal, i år måtte melde om alt udsolgt, og med et allerede opbygget renommé som den seriøse musikfestival, ånder Roskilde i nakken.

Nu skal man ikke sammenligne Northside med Roskilde Festivalen – Northside ejes af et konsortium og køres som en business, Roskilde er en non profit forening, der drives af 30.000 frivillige. Men det ændrer ikke på det faktum, at festivalen også skal tænke i fornyelse og udvikling og hele tiden varetage konceptet.

Mere end musik
I år har Roskilde bl.a. fået en Art City, en Dream City og en Sustainable Zone og dertil et hav af aktiviteter og selvorkestrerede happenings og events.

Dream City sørøverskib Foto: Annette Max Hansen
Dream City sørøverskib
Foto: Annette Max Hansen
Dream City kan selv, vil selv og gør det selv med fællesskabet som det centrale, hvor man lægger op til at publikum kan bygge deres egne camps med den klausul, at der skal være adgang for alle og konstruktionerne skal give noget tilbage til festivalen. Der skal deles og målet er at udbygge ejerskab og involverer forbrugerne i at skabe produktet.

Art City og Sustainable Zone alene involverer 1300 frivillige i at bygge og skabe alternative aktiviteter og indretninger – fra publikumsopbygninger, siddekonstruktioner til performances, scener og billedvægge, lodrette haver og genbrugsmaskiner. ”Konceptet spænder fra det passive til det publikumsinvolverende – fra dyrkelsen af det lokale vækstlag til præsentation af internationale kunstnere”, fortæller Daniel Toke Hansen, der er kurator i Underholdningssektionen, og en af de frivillige som året igennem har arbejdet med at skabe og udvikle.

Vertical blomsterhave i Sustainable Zone Foto: Annette Max Hansen
Vertical blomsterhave i Sustainable Zone
Foto: Annette Max Hansen
Man tisser ikke på en børnetegning
De fleste år har festivalen fokuseret på arkitekturen, og den præger også mange initiativer i år i form af samarbejder med bl.a. arkitekturstuderende på Aalborg Universitet og fra DTU. Med fokus på bæredygtighed og ud fra en idé om at tage udgangspunkt i eksisterende adfærd, fremfor at bruge krudt på at ændre kultur og mønstre, forsøger man at bygge ovenpå. Fx med en ”pismur”, hvor pisset genbruges som vindkraft med en lille mølle som generator. Folk holder jo ligesom ikke op med at pisse synes devisen a være, og den form for pragmatisme har gang på festival jord.

Inde på pladsen er det flere steder lykkedes med fx at bygge indbydende siddepladser op ad mure, så de ikke inviterer til at blive pisset op ad. Andre steder har man hængt børnetegninger op med udgangspunkt i at det ikke er oplagt at pisse på en børnetegning.

Thumbs up
Det er både ambitioner og nytænkning, idérigdom og internationale kræfter involveret i udformningen, som fx den spanske kunstnergruppe Basurama, der arbejder med udnyttelse og genanvendelse af skrald, som med udspring i Madrids arkitektskole, aktivt fokuserer på fænomener relateret til affald og overskudsprodukter i et forbrugersamfund.
Folk hænger ud i zoner og cities, der er kø og tilskuere til forestillingerne og ind imellem også et par stykker der kigger indenfor for at høre og vide mere om koncepterne og tankerne bag.

Giver det mening? Ja for pokker. Særligt de bæredygtige tiltag har et kæmpe potentiale for at nå ud med gode budskaber til en festival, hvis hovedpublikum tæller de unge og som tilbringer mere end en uge på pladsen, og i de første dage har masser af tid inden koncerterne sætter ind.

Så thumbs up for tankerne og alle de engagerede frivillige, som har brugt hundredevis af timer året igennem og op til festivalen. Det er deres idealisme og engagement, der i høj grad er med til at skabe festivalen. Men man kunne ønske sig en mere glidende overgang og en større integration mellem festival plads og camping område.

Sustainable Lab Foto: Annette Max Hansen
Sustainable Lab
Foto: Annette Max Hansen
Drømme og branding
Bæredygtighed og socialt ansvar har tydeligvis ikke fundet vej ud til camping områderne, hvor anarkiet råder, og genanvendelses principper og hvad-skal-vi-gøre med skraldet, ikke optager festival gæsterne. Og man kan spørge sig selv, hvor solidariteten og fællesskabet er blevet af, hvis man kaster et blik på campingområderne, der til forveksling ligner en losseplads.

Køb og smid væk kulturen hersker. Dagen derpå er folk skredet fra deres telte og skrald. Til trods for at festivalen selv tilbyder at tage imod telte, soveposer osv. til genanvendelse, så er det ikke så mange der gør brug af tilbuddet.

Performance space i Art City Foto: Annette Max Hansen
Performance space i Art City
Foto: Annette Max Hansen
Vi er nogen der kan huske dengang camping området omdannedes til store bålpladser – de tider er heldigvis forbi. Men der ligger stadig en gedigen udfordring i at skabe sammenhæng og lade de frivilliges initiativer spille sammen med store dele af camping gæsternes adfærd.

I Dream City kan man brøste sig af en ganske anden afslutning på løjerne – her tager man dét med man kom med eller sørger for at det finder sin anvendelse. Dream City camping er områdets fremtid, og så kan en sidegevinst jo være branding af en festival der genererer fællesskab og bæredygtighed.
Med andre ord – mere Dream City!

Cykelpark foran Roskilde Festivalen Foto: Annette Max Hansen
Cykelpark foran Roskilde Festivalen
Foto: Annette Max Hansen
More from Annette Max Hansen

En mand vender hjem – interview med Hassan Preisler

Hassan Preisler. Hassan. Preisler. Med det navn siger det jo sig selv,...
Læs mere