Dansk arkitektur gennem den andens øjne

Vi kender kun vores egen kultur, når vi har set den gennem andres øjne. Det er kernen i den herboende irakiske arkitekt Khaled Al-Sultanys forskning i arkitektonisk interaktion. Begrebet om ‘den anden’ er blevet en bærende del i hans arbejde.

For mig er det et meget brugbart begreb. Jeg er opslugt af, hvordan den anden ser på dig, hvordan han lærer fra dig – og hvordan jeg lærer fra ham. Desværre er den indgående forståelse af den anden – eller i det mindste forsøget på at skabe en sådan – ikke særlig udbredt i den verden, vi lever i idag.

Sådan forklarer den irakiske arkitekt Khaled Al-Sultany, der blandt mange andre udgivelser er ophavsmand til bogen “Intertextual Architecture”, hvor han kredser om vestlige men især danske arkitekters virke i den arabiske verden. Bogen behandler begrebet om ‘den anden’ som en antitese til den europæiske centrisme, hvor europæisk kultur er målestok for vurderingen af alle andre kulturer. En tendens, der ifølge forfatteren, længe har domineret vestlig arkitekturforståelse.

“De franske dekonstruktivister introducerede en vending i kultursynet og hævdede, at man kender først sin egen kultur, når man har set den gennem den andens øjne. Den indstilling appellerer til mig, og jeg er altid nysgerrig efter at se, hvordan den kulturelle interaktion skabes”, siger irakeren, der i sit eget liv er blevet nødsaget til at opleve verden fra et helt andet perspektiv end sit oprindelige. Han har boet i Danmark, siden han fik politisk asyl i 2001, og længe har været tilknyttet Arkitektskolen i København som forsker og underviser.

Utzon så det først
Med sin store inspiration fra arabisk arkitektur og vellykkede projekter som for eksempel Parlamentsbygningen i Kuwait City (1982) er Jørn Utzon blandt de naturlige omdrejningspunkter i bogen. Ifølge Al-Sultany er Utzon særlig, fordi han som en af de første indså vigtigheden af at forstå den kulturelle kontekst og arkitektoniske tradition, som han byggede ind i. Han var under sine ophold i Kuwait nærmest nidkær i sine bestræbelser på at sætte sig i den andens sted:

“Nogle af hans samtidige anså ham for at være fanatisk opslugt af det fremmede, men efter min mening var det blot hans måde at insistere på en grundig forståelse af den andens kultur. Han var pionér i den forstand, og det har jeg stor respekt for,” forklarer Al-Sultany.

Parlamentsbygningen i Kuwait City af Jørn Utzon, 1982.
Parlamentsbygningen i Kuwait City af Jørn Utzon, 1982.

Udover sine værker i den arabiske verden har Utzon også hentet inspiration i den arabiske arkitektur og hentet med hjem til værker i Danmark. Især Fredensborghusene (1963) har med sine ubrudte yderfacade og indadvendte atriumgårde referencer til arkitektens studier i den arabiske kultur.

Vand er muslimens paradis
Ganske ligesom menneskers traditioner og gøremåder bliver formet gennem generationer, er arkitekturen betinget af klima, geografi og kultur. Og i arabiske lande er beduinernes vandren og skyggegivende teltbyer naturligt blevet integreret i byggeriet. Den islamiske arkitektur er en indendørs-arkitektur. Facaderne er lukkede og lysindfaldet begrænset på grund af det hårde og steghede sollys. Livet foregår inde bag de lukkede facader, og vand er det mest centrale element i interiøret i et arabisk hus.

Det var den verdenskendte og netop afdøde danske arkitekt Henning Larsen ikke sen til at forstå. Han har stået bag flere markante bygningsværker i den arabiske verden, mest kendt måske det saudiske Udenrigsministerium fra 1984. I den enorme kegleformede aula skabes lysvirkningerne primært af sprækkerne mellem en sænket loftsplade og de lukkede ydervægge sammen med hundredevis af glødepærer i glasbobler, der spejler sig i det grafiske stengulv. Centrum for rummet er naturligvis et cirkelrundt vandbassin med små piblende springvand, der spejler det potente buede indgangsparti.

“Han forener en indgående forståelse for den arabiske bygningskultur med sin skandinaviske baggrund, og det perspektiv gør hans bygninger ekstra interessante for mig,” forklarer Al-Sultany han, som udtrykker stor respekt for den store danske arkitekt.

Auditoriet i CBS af Henning Larsen.
Auditoriet i CBS af Henning Larsen.

Ganske som Utzon har Henning Larsen lagret sin erfaring fra ørkenarkitekturen og integreret den i flere af sine byggerier herhjemme. Handelshøjskolen på Frederiksberg med sine (relativt) lukkede facader, den halvcirkulære auditoriebygning og et overraskende indre miljø er måske det mest oplagte eksempel:

“CBS er ren islamisk arkitektur. Det er som på samme måde ‘hårdt’ og lukket udefra, men når man træder ind i den eventyrlige og levende aula, er der et helt andet liv med springvand og skinnende flisegulv,” slutter Al-Sultany.

Hvis man vil læse dybere ind i analyserne af det arkitektoniske kulturmøde og få en langt væsentligere baggrundsviden, kan det varmt anbefales at erhverve sig bogen “Intertextual Architecture”. Den kan købes her.

BLÅ BOG, Khaled Al-Sultany
Uddannet i Moskva, ph.d. i Moskva i 1973 – 1977-1996 arbejdede på Bagdad Universitet.
Forlod Bagdad og tog til Amman / kortvarigt i Sudan (Khartoum)
Måtte flygte og fik politisk asyl i Danmark, boet her siden 2001 sammen med sin kone.
Han har 2 børn, datteren arbejder som arkitekt i Tyskland og sønnen bor i Norge.
Har udgivet flere arabisksprogede bøger om kontemporære irakiske arkitekter

Skrevet af
More from Tobias Moe

BYLYD#5 Om storytelling

I dette afsnit af podcasten BYLYD sætter vi fokus på, hvordan branding...
Læs mere