Akademiker. Du er prekær!

Igen i år slår optaget på de videregående uddannelser alle rekorder. Men giver en akademisk titel dig adgang til samfundseliten? Ikke nødvendigvis! Faktisk har flere og flere akademikere mere til fælles med den klassiske LO-arbejder end med professoren.

Af Magnus Skovrind Pedersen & Malthe Øland Ribe, analysebureauet OgTal.dk

Vi er vant til at regne akademikerne for en magtfuld magtfuld og privilegeret gruppe. Men er alle akademikere en del af eliten? Det er svært at fastholde med de sidste mange års uddannelsesboom. Næsten alle Folketingets partier er enige om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en akademisk uddannelse. Uddannelsesministeriet skønner, at det nu lykkes for hele 27 procent. Så mange unge kan ikke være en elite.

Samfundet er nemlig forandret. Indenfor de sidste ti år er der kommet dobbelt så mange akademikere på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er simpel: Universitetsdiplomets værdi falder. Vores undersøgelse viser at uddannelsesboomet – allerede inden krisen – har ført til, at en stor del af akademikerne nu er ansat i prekære (usikre) stillinger, der ligner andre samfundsklassers. Klassesamfundets uligheder skubbes op af uddannelsesstigen. I bunden af akademikerlaget dannes en gruppe, der kan omtales som et ’prekariat’; en sammentrækning af ordene ’prekær’ og ’proletariat’. De har usikre job, er politisk demobiliserede og der kommer flere af dem.

Det nye arbejdsmarked for akademikere
Arbejdsmarkedsforsker og økonom, Guy Standing, definerer syv arbejdsmarkedsusikkerheder som de væsentligste markører for éns klassetilhørsforhold. Det handler bl.a. om, hvorvidt man udsættes for stress eller tunge løft, ens indkomstsikkerhed og om fagforeninger kæmper for ens arbejdsliv i dagligdagen. De mest usikre på arbejdsmarkedet omtales som ’prekariatet’.

Baseret på Standings syv arbejdsusikkerheder og en statistisk analysemetode viser vi, hvordan den akademiske klasse er ganske forskelligartet, når det kommer til løn og sikkerhed på jobbet. Analysen kaldes en Specifik Multipel Korrespondanceanalyse og konstruerer et kort, hvor individer med samme type af usikkerheder grupperes sammen. Vi har undersøgt akademikere i årene 2002-2010, inden krisen for alvor slog til.

Til venstre i kortet finder vi de sikre akademikere, der er ansat i faste stillinger og har gode salærer (deraf betegnelsen ’salariat’), mens det modsatte gør sig gældende til højre i kortet.

Det ’blå’, øvre salariat, udgøres af offentlige og private ledere og selvstændige med flere ansatte. Der er altså tale om en gruppe, der spænder over administrerende direktører i mellemstore og store danske virksomheder, departementschefer og hospitalsdirektører. De udgør 14 procent af akademikerne.

Under dem står kernen af akademikerne, salariatet. De sidder i sikre faste ansættelser med lønninger, der ligger over de fleste danskeres. Halvdelen af dem leder andre på deres arbejdsplads, men der er oftest tale om mellemledere, der koordinerer et mindre hold på en arbejdsplads. Det kan være gymnasielæreren, hospitalslægen eller senioranalytikeren i et analysebureau.

I højre side findes de prekære akademikere. Den røde gruppe udgøres af den del af prekariatet, der lider under usikkerheden af en tidsbegrænset ansættelse og en ufrivillig deltidsstilling. Der er ofte tale om den nyuddannede, der eks. sidder i et barselsvikariat, men også ældre, der aldrig har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet.

Den gule gruppe adskiller sig først og fremmest ved at langt hoveddelen står uden fagforening. Der er tale om akademikere, der sidder i usikre HK-stillinger i kommunerne, arbejdsløse i løntilskudsordninger og andre, hvis situation ikke er blevet sikret af at tage en lang uddannelse.

Der er altså en relativt stor del, knap en fjerdedel, af akademikerne, der systematisk oplever usikkerhed på arbejdsmarkedet og kan betegnes som en del af et akademisk prekariat. Dette kan også ses på indkomstsiden. Mens stort set ingen af de, der tilhører salariatet, har husstandsindkomster der ligger i den laveste halvdel set for befolkningen som helhed, gør dette sig gældende for 40 procent af det organiserede prekariat og 70 procent af det uorganiserede prekariat.

Der er altså langtfra tale om en ens akademisk elite. Den store minoritet, der udgør det akademiske prekariat har livsvilkår, der i højere grad ligner almindelige arbejderes end professorers og overlægers. 25-procentsmålet er for de prekære akademikere ikke en kærlig opmærksomhed. Det er i modsætning en chokpumpning af arbejdsmarkedet og fører til at en stor gruppe af akademikere får sværere livsvilkår. Det er nemlig i hovedsagen de prekære, der rammes af uddannelsesinflationen.

Hellere Paradise Hotel end TV-avisen
Almindeligvis betegner man akademikere som oplyste, ressourcestærke og samfundsbevidste. Den generelle opfattelse er, at de følger med i den offentlige debat og holder sig up-to-date med politik, reformer og samfundsforandringer. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet, når det kommer til folk i det akademiske prekariat.

Ikke alene er de usikre på arbejdsmarkedet, de er også forholdsvis ligeglade med politik. Nedenstående tabel viser de fire akademikergruppers politiske interesse. Her adskiller den femtedel, der er prekarierede sig markant. De ser hellere Paradise Hotel end TV-Avisen og de læser hellere krimier end Politikens indlandssektion. De interesserer sig faktisk ikke for politik.

Almindeligvis er akademikerne mere politisk interesserede end gennemsnittet, men det gør sig ikke gældende for det akademiske prekariat. Modsat de fleste akademikere slænger de sig ikke i sofaen med Politiken om eftermiddag.

En prekær politisk situation
Alt dette peger på, at det i sidste ende er på arbejdspladserne, og ikke i forelæsningssalene, at kortene i samfundslotteriet bliver fordelt. Pudsigt nok er der flere debattører på venstrefløjen, der i disse år forsøger at fortælle, hvordan akademikerne har erobret den politisk dagsorden og fortrængt arbejderne. Vores analyse viser imidlertid, at der udover de privilegerede akademikere også findes en stor gruppe af prekære akademikere, der langt fra kan siges at have trukket et godt lod.

Hvor akademikerne før har været en elitær stand, udgøres den i dag af en broget skare. De prekære har mere tilfælles med den klassiske LO-arbejder end med departementscheferne, professorerne og advokaterne. Betyder dette, at venstrefløjens fokus på arbejderne er det rigtige? Eller skal de begynde at tænke akademikerne og arbejderne som en fælles klasse?

More from Magnus Skovrind Pedersen

Akademiker. Du er prekær!

Igen i år slår optaget på de videregående uddannelser alle rekorder. Men...
Læs mere