Fritidsjobbets positive bidrag

Direktøren for Foreningen Nydansker tager til genmæle overfor Politisk Kompas’ benhårde kritik af foreningens rapport ”Fritidsjob for fremtiden.”

Vi sætter pris på Politisk Kompas’ (PK) indlæg i debatten om vores rapport ”Fritidsjob for fremtiden”. Vi er glade for, at PK har taget sig tid til at kigge rapporten grundigt efter i sømmene, og vi finder PK’s vision om at ”kvalificere analysen af det politiske Danmark” yderst sympatisk. Det holder os, der producerer analyser, på mærkerne og sikrer, at vi ikke bliver dovne. Når det så er sagt, så er vi stolte af ”Fritidsjob for fremtiden” og vil derfor her tage til genmæle mod jeres kritik af undersøgelsen.

Sammenhæng og sandsynlige effekter
Der er, som PK påpeger, stor forskel på at tale om sammenhænge og om effekter, og dette gør vi også opmærksom på i rapporten. Vi har fra starten været bevidste om, at sammenhænge mellem tidlige erhvervserfaringer og senere uddannelse og beskæftigelse i høj grad kan forklares af andre faktorer end fritidsjobbet selv. Som PK skriver, er det nærliggende at antage, at eksempelvis forældrenes uddannelse og ressourcer har en betydning ligesom de unges eget temperament og motivation. Det skal her understreges, at vi netop har kontrolleret for forældres arbejdsmarkedstilknytning, da denne tidligere har vist sig afgørende for børnenes fremtid, og sammenhængen mellem erhvervserfaring og uddannelse/beskæftigelse er stadig signifikant.

Det er rigtigt, at vi ikke har kontrolleret for alle mulige faktorer. Motivation og ambitioner hos de unge kan uden tvivl formodes at have væsentlig indflydelse på, hvorvidt de unge får et fritidsjob, og hvorvidt de kommer videre i uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor korrekt, at man ikke kan slutte, at et fritidsjob per automatik resulterer i senere uddannelse og arbejde, og vi beklager, hvis det er blevet opfattet sådan. Vores pointe er, at tidlige erhvervserfaringer øger sandsynligheden for at lykkes på arbejdsmarkedet. Det har sine naturlige forklaringer; eksempelvis at erhvervserfaring stiller de unge bedre i forhold til fremtidige arbejdsgivere, simpelthen fordi erfaring efterspørges på arbejdspladserne.

Derudover argumenterer vi for, at der er læring forbundet med at varetage et arbejde i en ung alder, og at denne har værdi for den enkelte unge. Vi har aldrig argumenteret for, at arbejde bør erstatte skolegang og fritidsaktiviteter for unge, men at fritidsjob supplerer dette på fornuftig vis. Registerundersøgelsen viser, at unge der arbejder blot 3-5 timer ugentligt over en længere periode, klarer sig mærkbart bedre end andre unge både i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det er nærliggende at slutte, at noget af denne markante sammenhæng kan henføres til fritidsjobbet.

Vi vil således medgive, at det er umuligt at sige præcis hvor meget af sammenhængen, der er forårsaget af fritidsjobbet alene, og I har muligvis ret i, at det kun vil være en mindre del, da de unges ressourcer, motivation og viljestyrke er de mest afgørende faktorer. Vi mener dog på baggrund af de foretagne interview at kunne argumentere for, at erhvervserfaring påvirker netop de unges motivation og ressourcer positivt. Og vi har ingen steder fundet indikationer på, at fritidsarbejde påvirker dette negativt. Det er ikke en kontroversiel konklusion. Flere andre undersøgelser har tidligere konkluderet, at fritidsarbejde har betydning for fremtidig uddannelse og beskæftigelse (CFBU 2012 & Rambøll 2009).

Den kritiske case
Vores interviewundersøgelse er designet ud fra et ønske om at afdække, hvordan et fritidsjob eller anden erhvervserfaring påvirker et ungt menneskes hverdag og livssituation. Det ville være vanskeligt at belyse dette ved at tale med unge, der aldrig har arbejdet, da de simpelthen ikke har nogen viden om, hvad et arbejde indebærer. Vi vurderede således, at unge, der selv har haft arbejde af et vist omfang for mere end to år siden, var de bedste til at reflektere over, hvad et job betyder for personlig udvikling og senere beskæftigelse. Ja, vi har ledt efter betydninger af fritidsjob, og derfor har vi fundet betydninger. Måske resulterer det i, at betydningerne overdrives. Men vi har fundet frem til, hvornår og under hvilke forudsætninger et fritidsjob yder en grad af positiv påvirkning på unges udvikling, og det er væsentlig viden for de, der arbejder aktivt for at sikre unges fremtid.

Vi har desuden valgt hovedsageligt at interviewe unge fra økonomisk dårligt stillede familier og unge med anden etnisk baggrund. Gruppen af deltagere er derfor langt fra repræsentativ, men etablerer snarere en kritisk case, som kan belyse, hvordan og i hvilket omfang erhvervserfaring yder en positiv påvirkning på unge i bestemte målgrupper. Påstanden om ”cherry picking” kan vi blankt afvise. Interviewmaterialet er kodet systematisk og tematiseret grundigt. Når det ikke fremgår tydeligt af rapporten, er det et udtryk for, at rapporten henvender sig til praktikere, der til daglig arbejder med vejledning af unge. Vi har derfor vægtet enkel og kortfattet formidling med fokus på konkrete konklusioner og perspektiver, mens den metodiske tilgang fylder ganske lidt i rapporten.

Det muliges kunst i social forskning
Alle menneskers liv påvirkes af komplekse samspil mellem en lang række faktorer, og det er ofte umuligt i den sociale verden at isolere variabler og fremkomme med klare konklusioner om årsagssammenhænge. Vi vurderede ved projektets begyndelse, at det ikke var muligt at foretage et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor vi kunne isolere erhvervserfaring som variabel. Derfor valgte vi at se på sammenhænge i et stort datamateriale, kontrollere for få, men betydelige øvrige variabler såsom etnicitet og forældres arbejdsmarkedstilknytning samt supplere datasættet med kvalitative interview. Det er et spørgsmål om det muliges kunst, og vi mente, at dette var den metode, som ville bringe os tættest på at vurdere betydningen af tidlige erhvervserfaringer. Vi har dog med glæde læst jeres bud på, hvordan undersøgelsen kunne være foretaget anderledes og vil meget gerne tage dette i betragtning i forhold til fremtidige analyser.

Foreningen Nydansker er en non-profit organisation, der arbejder for integration på arbejdsmarkedet. Vi har udført undersøgelsen, fordi vi oplevede, at der manglede dokumentation på området. Det er rigtig forstået, at vi håbede, der ville vise sig en sammenhæng mellem tidlige erhvervserfaringer og senere uddannelse/beskæftigelse, men det er forkert antaget, at undersøgelsen er fabrikeret til det formål. Vi havde også håbet, at der ville vise sig en sammenhæng mellem erhvervserfaringer og kriminalitet, men det viste sig ikke at være tilfældet, hvilket vi har gjort meget tydeligt i rapporten.

Vi er således bevidste om, at vi ikke er nået frem til et klart facit. Vores kvantitative registerundersøgelse viser en sammenhæng mellem tidlig erhvervserfaring og senere uddannelse og beskæftigelse. Derudover indeholder den kvalitative undersøgelse indikationer på, at unge særligt i udsatte grupper udvikles og lærer færdigheder i et fritidsjob, som er dem til gavn senere i livet.

Vi mener, at det er plausibelt, at denne læring er en del af forklaringen på sammenhængen. Er vi helt sikre på, at det er hele forklaringen eller, at den gør sig gældende for alle unge? Nej. Mener vi, at disse betragtninger har relevans for arbejdet med at bidrage positivt til unges fremtid? Ja, så absolut.

More from Torben Møller Hansen

Fritidsjobbets positive bidrag

Direktøren for Foreningen Nydansker tager til genmæle overfor Politisk Kompas’ benhårde kritik...
Læs mere