Når bylivet skal repareres

Mængden af byrumsprojekter der sættes i søen i København i disse år er enorm. Aldrig har der været så meget fokus på at reparere livet mellem husene i hovedstaden, som der er nu. Netudgaven.dk har spurgt to bylivseksperter om det overhovedet nytter.

Senest har Københavns Kommune åbnet Bølgen på Kalvebod Brygge, som ellers er et af de værst tænkelig steder at opholde sig i længere tid af gangen. Tænk blot på de store domicilers uvenlige arkitektur, den susende vind og den larmende trafik, der sikkert gjorde din sidste cykeltur over Kalvebod Brygge ulidelig.

Men spørgsmålet er, om et byrum kan repareres og pludseligt sprudle af byliv, når det er gået helt galt fra starten, som ved f.eks. Kalvebod Brygge og i Ørestaden.

Netudgaven.dk har spurgt to bylivseksperter, Louise Grassov og Oliver Schulze fra Schulze+Grassov, om det overhovedet nytter. Om Bølgen kan blive det store trækplaster, som Københavns kommune håber på, og om Øerne i Ørestadens kanal kan være med til at gøre Ørestaden lidt mere levende. Kan reparationer af og investeringer i byrum og byliv betale sig?

At skabe en destination
Nu er Kalvebod Bølge netop åbnet og Københavns Kommune kalder den for en ”ny urban brygge med plads til maritime aktiviteter og ophold”. Men kan Bølgen egentlig redde Kalvebod Brygge?

”At lave bylivsaktiviteter på Kalvebod er ikke det samme som at gøre det på f.eks. Søndre Boulevard på Vesterbro. Udfordringen er, at Kalvebod Brygge ikke er en destination i folks bevidsthed. Der skal være noget, som gør det så attraktivt, at folk vil tage dertil og tænke det som en destination”, lægger Oliver Schulze ud med at forklare, for at illustrere hvor vanskeligt det egentlig er at lave byliv et sted som Kalvebod Brygge.

Kalvebod Bølge ud for Nykredit
Kalvebod Bølge ud for Nykredit

Men er trafikken på Kalvebod Brygge ikke en barriere? Du skal jo ned gennem et område, der er præget af larmende trafik og susende vind? Vil man cykle af Bernstorffsgade, fordi man skal ned og have sig en dukkert på Kalvebod?

”Det er ligesom på Islands Brygge. Den er også svær at ankomme til fra Langebro-siden, men man tager alligevel dertil, fordi stedet er så attraktivt. Så det kan lade sig gøre”.

Louise Grassov indskyder: ”Heldigvis har Kalvebod Brygge også en promenade langs vandet, som man kan ankomme ad, men det er ikke et sted man tænker på som rekreativ destination på nuværende tidspunkt”. Og fortsætter:

”Jeg tror dog den største udfordring, som Kalvebod har i forhold til Islands Brygge, er, at den klimatisk ligger dårligt, for den er så meget i skygge. Der hvor folk har tid, om eftermiddagen, der er solen på Islands Brygge. Kalvebod Brygge har kun morgensolen og det er lidt synd”.

Bølgen består blandt andet af en kajak-rutschebane og kajakhotel
Bølgen består blandt andet af en kajak-rutschebane og kajakhotel

Der, hvor motorvejen stopper

Men kan Bølgen så være med til at løfte eller ændre Kalvebod Brygge på nogen måde?

Oliver: “Bølgen vil sikkert gøre noget positivt for Kalvebod og netop gøre den til en destination, af den simple årsag at den ligger tæt på byen. Det betyder nemlig at den potentielle brugergruppe er tæt på og derfor vil benytte sig af Bølgen næsten uanset hvad. Bølgen ligger taknemmeligt tæt på indre by”.

Louise: “Bølgen kan være interessant bylivsmæssigt fordi den kan være med til at skubbe behovet for, hvad der sker på den side af vandet yderligere. Nu har man taget første skridt. Måske vil lige præcis dét skridt sætte fokus på forbindelsen mellem byen og vandet og Bølgen kan blive løftestang for et generelt løft af området”.

Ja, for området generelt er vel ret dødt?

”Det er det, bortset fra at byrummet bagved SEB-bank også har fine takter med levende og indbydende byrum. Sammen med Bølgen kan de skabe et netværk af gode byrum i området, som dermed langsomt kan skabe en generel forbedring for Kalvebod Brygge”, siger Louise og uddyber:

”Bølgen kan få betydning, hvis den ikke bare bliver en lille intervention, men på sigt kan være med til at skabe en bylivsstruktur, altså at den kan kickstarte en bedre forbindelse mellem Bølgen og op til Hovedbanegården. Så man får mere end bare en fornemmelse af, at det er her motorvejen stopper, når man færdes i området”.

Så der mangler koblinger til andre dele af byen?

”Ja, på Kalvebod Brygge er byrummene lidt for punktvise og det man kan håbe, er jo at det vokser sammen til en stor opgradering, som hænger bedre fast i byen. På den måde har jeg en positiv forventning til, at København godt kan finde ud af det her, at de har en plan, der er den gradvise arbejdende hen i mod at byen bliver mere tilgængelig”.

Vi behøver ikke forholde os til andre end os selv
Men hvis man ser på en anden del af byen, hvor det også kniber med bylivet, så har vi jo Ørestaden. Der har man for nylig lavet Øerne langs i kanalen ved sivegaden. Tror I de kan generere mere byliv?

”Taler man om Ørestaden, så har mange sagt at det skal bare have noget tid og så vokser det hele til og så bliver det fint. Det er dog mit argument at man aldrig kommer til at ændre skalaen i Ørestaden. De grundlæggende ting ændrer sig ikke. Bygningerne kommer ikke til at rykke tættere, byrummene kommer ikke til at blive mindre. Så der er forskellige forudsætninger, hvis man sammenligner med Kalvebod Brygge”, siger Louise og fortsætter:

En af de tre øer i kanalen i Ørestad CIty
En af de tre øer i kanalen i Ørestad City

”Når man kigger på Øerne i Ørestaden, så kommer de ikke til at ændre på vindforholdene og at du sidder under en metro og i en plan hvor forløbet ikke relaterer sig til bygningerne. De bygninger der er lagt ud, de er lagt ud som fritstående monumenter, hvis program nærmest har været fra starten; ’vi behøver ikke forholde os til andet end os selv og vi ophæver behovet for det offentlige rum ’”.

Man tager jo ikke sine børn med til Ørestaden
Louise Grassov og Oliver Schulze mener begge Øerne er smukke og gør noget godt for strækningen langs sivegaden, men at de ikke kan reparere den del af Ørestaden eller skabe mere liv:

”Øerne er flotte, men hvis formålet er at gøre kanalen til et sprudlende hav af liv, så kan man stille spørgsmålstegn ved, om det kan lykkes her. Med Bølgen tror jeg lidt mere på det. Fordi der er så mange kvaliteter der, som man kan bygge videre på. Og der har du en potentiel brugergruppe, fordi du er i centrum af byen. Det er man ikke i Ørestaden. Der skal man trække en masse folk derud og man har ikke automatisk den samme mænge mennesker til at skabe byliv”, siger Louise.

Oliver tilføjer: Man ville aldrig tage sine børn ud til Ørestaden for at bruge Øerne, som man f.eks. tager til Islands brygge” og gør det klart at Ørestaden ikke er en destination i sig selv; den tiltrækker ikke folk, som ikke i forvejen har et ærinde i bydelen.

Æstetiske øvelser
Som de to bylivseksperter ser det, er Øerne et forsøg på at bruge design til at løse et problem:

”Ja, for man har gjort det samme længere oppe i kanalen, der har man lagt nogle plinte ud i kanalen”, påpeger Louise.

Skaber de mere byliv?

”Jeg tror ikke investeringen retfærdiggør de plinte. Jeg tror lige så godt at langs kanalen, der kunne du have sat nogle stole op og opnået denne samme effekt. Igen, der er nogle grundlæggende forudsætninger, som er svære at ændre i Ørestaden; og det er, hvor skal bylivet komme fra? Hvor skal du trække de mennesker fra som du vil have til at sidde nede på den plint. Og hvis den forudsætning ikke ændrer sig, så kan du lægge nok så mange spændende ting ud i vandet”.

”Tiltagene bliver blot æstetiske øvelser”, uddyber Oliver, og understreger dermed at Øerne måske fungerer som en byrumsdekoration, men ikke som en bylivsreparation. ”Man forsøger at aktivere nogle rum, som ikke har forudsætningerne for det og som er meget svære at aktivere. Og hvis grundforudsætninger mangler, så kan du gøre ting, der er nok så sprælske”, siger Oliver.

Men Louise indskyder at Øerne trods alt stadig er sympatiske tiltag:

By&Havn har forsøgt at lave en masse af de der bylivsreparationer i Ørestaden. Blandt andet hele den stueetage, der løber ved Bjerget, der har de forsøgt at aktivere stueetagen, så den begyndte at interagere og give plads til butikker og cafeer.

Top of the class
Så, til sidst, kan man reparere bylivet i et byrum, når det er gået galt fra starten?

”Bylivsreparationer kan være rigtig nyttefulde i den rigtige kontekst, men hvis udgangspunktet er, at du ikke har nok mennesker at skabe byliv for, så bliver det meget svært. Den bedste situation er jo at man har en masse mennesker, der skriger på at hver en lille hjørnegrund bliver til noget. Som i indre by. Der er det næsten lige meget hvad du laver, bare du investerer i at lave et offentligt rum for mennesker”, slutter Louise, mens Oliver skynder sig at indskyde:

”Til dels kan man gøre noget. Der er dog forskellige grader af succes. Det kommer an på hvor grelt udgangspunktet er”, forklarer han, og minder os afsluttende om, at København er en priveligeret by, fordi der bliver brugt så mange penge på byrum:

”Der er mange byer i verden, hvor der hverken er kultur eller penge til at investere i byrum. Det er et tegn på en moden, urban kultur, synes jeg, at København håndterer det, som andre byer betragter som luksusproblemer. Så på en måde er København ’top of the class’ når det kommer til byliv”.

Fakta
Oliver Schulze og Louise Grassov er arkitekter og partnere i byplanfirmaet Schulze+Grassov, som arbejder i både Købehavn, London og Moskva. Læs mere på deres hjemmeside www.schulzeplusgrassov.com

Bølgen
Kalvebod Bølge er en 3.900m2 stor, pælefunderet brygge der er etableret mellem Langebro og Bernstorffsgade. Projektet udspringer af en idekonkurrence afholdt i 2007, som JDS og KLAR arkitekter vandt. Projektet har kostet Københavns kommune 34 millioner. Lokale- og Anlægsfoden har betalt 3 mill. til projektet. Bølgen blev indviet d. 30. august 2012.

Øerne
Øerne består af tre øer bygget af træ, som ligger i kanalen langs Sivegaden i Ørestad City. Konkurrencen blev vundet af Open Research Team og indviet d. 21. september 2012.

More from Barbara Hald

Når bylivet skal repareres

Mængden af byrumsprojekter der sættes i søen i København i disse år...
Læs mere