Pagten med fortiden

UNESCOs liste over verdensarv har været støt voksende de senere år, og der er opstået interessante fortolkninger af, hvad der er bevarings-værdigt og hvorfor i forbindelse med mange af de tidligere europæiske kolonier og handelsstationer rundt omkring på kloden. Alba Gry Nybo har været i Georgetown på det legendariske hotel E&O i Malaysia, som i 2008 blev optaget på UNESCOs liste for verdensarv.

Der sidder tre knapper ved siden af sengegærdet. Den ene er til at tænde lampen, som står på sengebordet i mørkt mahogni. Den anden er til viften i loftet. Den tredje er til…? Tredive sekunder efter at have trykket på knappen, ringer telefonen. En old fashion one, forståes, med drejeskive og et lytte-talerør, der skal løftes og er forbundet til mekanikken med en snoet ledning.

”This is your personal Butler speaking, how can I be at your service, Madam?” spørger en blød stemme i den anden ende af røret.

Tropehjelm og knæstrømper
Scenen er sat på det legendariske luksushotel Eastern Oriental alias E&O, som ligger på øen Penang ud for den malaysiske vestkyst. Her holder man på de gamle dyder fra kolonitiden. Dragerne bærer tropehjelm og knæstrømper, og de specialuddannede butlere yder hotellets gæster 24 timers personlig betjening iført hvide handsker og mørkt jakkesæt, nøjagtig som Charles Carson i Downton Abbey.

Hotellet blev grundlagt i 1885 og blev i 2008 optaget på UNESCOs liste for verdensarv sammen med byen Georgetown, som er den største by på Penang. Historien fortæller, at den britiske Kaptajn Francis Light, manden, der fik forhandlet Georgetown over på imperiets hænder ved at love Sultan Abdullah af Kedah militær beskyttelse mod angreb fra det daværende Siam, grundlagde byen ved at kaste sølvpenge ind i den tæt bevoksede jungle. Drevet af begær efter rigdom gav folk sig automatisk til at rydde skoven.

Magtfulde monumenter
Det var netop storkapital og det driftige handelsliv, som fik byen til at vokse med lynets hast, hvorved løftet til Sultan Abdullah gled i baggrunden, så snart Det Britisk Ostindiske Kompagni begyndte at lægge til med sine skibe. Her kunne man ankomme uden en krone på lommen og skabe sig en formue ved hårdt slid, strategisk partnerskab og en god portion held. Være sin egen lykkes smed. Byen var ikke kun trækplaster for det britiske moderlands driftige sønner. Tusindvis af kinesere slog sig ned i Georgetown og bestyrede forretningslivet organiseret i store familiære netværk.

Fem minutter fra E&O ligger Det Blå Palæ, som også er optaget på UNESCOs liste for verdensarv. Det blev opført af Thio Thiaw Siat, der var overhoved i en af byens førende kinesiske familier og handelsdynastier. Det er bygget i den overdådige kinesiske byggestil guandong og henfører tankerne til de provinser i det sydlige Kina, hvor mange af de kinesiske handelsfolk i Georgetown oprindeligt kom fra.

Cheong Fatt Tze Mansion, også kaldet Blue Mansion
Cheong Fatt Tze Mansion, også kaldet Blue Mansion

En lignende konsolidering af hjemlandets kultur og magtfulde position på det erobrede land bliver spejlet i de hvide pragtvillaer med britisk tilsnit langs havnepromenaden, som alle er beskyttet af solide sorte smedejernsgitre og omkranset af veltrimmede græsplæner. Og for enden af promenaden, ’The Pearl of Penang’, som E&O bliver kaldt i folkemunde.

Den historiske storhed
Der findes i dag 890 unikke steder, som er udnævnt til verdensarv af FN-organisationen UNESCO. I Danmark er Jellingestenen, Roskilde Domkirke og Kronborg i Helsingør blevet optaget på listen over verdensarv.

Det danske generalkonsulat i Essaouira. Bygningen ejes af de Marokkanske myndigheder.
Det danske generalkonsulat i Essaouira. Bygningen ejes af de Marokkanske myndigheder.

Som tidligere kolonimagt og handels- og søfartsnation er Danmark blevet involveret i flere sager omkring bevarelse af bygningsværker, som ligger langt væk fra de nuværende landegrænser. Aktuelt diskuteres mulig istandsættelse og fremtidigt brug af et forfaldent dansk generalkonsulat fra 1765 i Marokko, som ligger i den gamle medina i Essouira, der er udnævnt til verdensarv.

Skal det bevares som et monument over Danmarks fortid som handels- og søfartsnation, eller skal det i højere grad indgå i dialog med det nuværende omgivende samfund?

”Hele sagen falder uden for det postkoloniale, da Danmark stod i et andet forhold til Marokko end til kolonierne, men den er alligevel rigtig interessant, fordi man tilskriver bygningen en bestemt betydning; at den beviser Danmarks historiske storhed og engagement i globaliseringen. Det er på mange måder problematisk.” siger Niels Jarler, som har skrevet speciale om den litterære fremskrivning af koloniale rum og desuden arbejder på en antologi om den danske kolonialismes tekster. Han opfordrer til en mere nuanceret debat om vores fælles verdensarv, så vi ikke fortaber os i entydig fokusering og i visse tilfælde idealisering af fortidens storhed og magt.

Det er et synspunkt, som han deler med mange eksperter på området. Professor emeritus fra Afrikastudier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen, mener også, at fokus skal flyttes fra en idealisering af fortidens bedrifter og i stedet rettes imod, hvordan bygningsværker fra kolonitiden kan leve videre i nutiden samfund.

Den danske Skt. Olavs Kirke er en del af restaurationsprojektet i Serampore.
Den danske Skt. Olavs Kirke er en del af restaurationsprojektet i Serampore.

Nationalmuseet er meget tæt på at tage hul på restaureringen af et andet dansk stykke kulturarv i Serampore i Indien, hvor Danmark havde en handelsstation fra 1755 – 1845. Forud er gået en længere proces, hvor museet har haft et tæt samarbejde med myndigheder og samtidigt fået skabt kontakt til befolkningen i området og den lokale presse. Man har blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelser, som havde til hensigt at afdække de lokales forhold til kulturarvsbygningerne, og de istandsættes af lokale håndværkere under ledelse af indiske arkitekter i samarbejde med de danske museumsfolk, så de korresponderer med nutidens behov og ønsker.

Kolonitidsfantasi som brandingstrategi
Man har ikke foretaget nogle spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med den nylige istandsættelse af vestfløjen på hotellet E&O i Georgetown. Hotellet drives kommercielt og er ejet af koncernen E&O Berhad, som også driver luksushotelvirksomhed mange andre steder i Malaysia. Og det er helt bevidst, at man brander sig selv på et æstetisk udtryk og round the clock serviceniveau, som trækker veksler på den britiske kolonitid. ”Det er en måde, hvorpå vi kan adskille os fra vores konkurrenter og samtidig bevare en del af den tradition, som har karakteriseret hotellet fra det blev grundlagt,” siger Eileen Chong, der er kommunikationschef på E&O.

En lignende tanke finder man også andre steder indenfor den moderne oplevelsesøkonomi. Grønland arbejder med en ny brandingstrategi, hvor turister kan opleve landet som ’pionerer’.

Niels Jarler mener, at man herved overser sammenhængen med kolonialismen: ”Brandet positionerer subjektet som ’pioneer’ på en måde, som samler grønlændernes egen evige kamp med naturen og den udefrakommende rejsendes ’opdagelse’ af naturen. Den danske kolonisering af Grønland er en enestående historie, men den må nødvendigvis ses i sammenhæng med de historiske opdagelsesrejser, og dermed trækker brandet altså på nogle koder, der ikke er helt uproblematiske. Forestil dig, at Mexico inviterede turister til at være en del af en Hernán Cortes-fantasi. Det er jo helt utænkeligt.”

Tidsrejse til ’verden af i går’
Desuagtet den europæiske kolonialismes blodspor andre steder på kloden, så er iscenesættelsen af fordums storhed alligevel et salgbart brand til moderne turister, uanset om de drømmer om at være pionér på isen i Grønland, eller mærke suset af det søde societyliv i fjernøsten.

Som en mulig forklaring herpå fremhæver Niels Jarler, at autencitet er blevet et centralt begreb i den moderne oplevelsesøkonomi. ”Den slags oplevelser indeholder jo elementer af tidsrejse, hvor man kan besøge en verden, der var mindre kompleks end i dag,” siger han.

Og det er tidsrejse for alle pengene, at kigge ind i Restaurant 1885 på E&O ved aftenstide. De fleste af gæsterne er klædt som for 100 år siden. Smoking og hvid skjorte. Kvinderne i lange kjoler. Nogle bærer lange handsker og et cigaretrør ligger henslængt på den hvide dug. Tjenerne bevæger sig mellem bordene som elegante skygger. Gæsterne fornemmer knap hånden, der giver, stemmen, der spørger, og glasset, der bliver fyldt. Tonerne flyder fra det sorte flygel, som løfter om en ubrydelig pagt med fortiden. De gode, gamle dage, hvor Kaptajn Europa erobrede fjerne egne med sølvpenge og svigefulde løfter. Her kan man glemme hvad der siden skete.

e-o-hotel_veranda2_2
E&O Hotel. 1885 eller 2013?

FAKTA

UNESCOs Verdensarvsområder er bestemte steder (f.eks. skove, bjergkæder, søområder, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer), som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der bliver administreret af UNESCO. Programmets mål er at optegne, benævne og beskytte steder, som har enestående betydning. Det kan både være naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods.

Georgetown er optaget på listen sammen med havnebyen Melaka, som ligger længere sydpå på den malaysiske halvø. De to byer har gennem 500 år været vigtige knudepunkter mellem den handelsmæssige og kulturelle udveksling mellem øst og vest og deres unikke arkitektoniske og kulturelle bymæssige udformning ses ikke tilsvarende nogen andre steder i sydøstasien.

KILDE: Unesco.org

More from Alba Gry Nybo

Dyre kvadratmeter og daggammelt brød

Tove Ditlevsens barndomshjem i Hedebygade på Vesterbro er fredet og forandret. Byfornyelse...
Læs mere