At genvinde kontrollen (3# Forandringen)

Skiftet fra en lille celle til friere rammer på Pension Skejby begynder langsomt at forandre Esbens liv. En nyt og umage venskab giver Esben et nyt syn på tilværelsen.

Efter at have siddet i arresten i Aarhus for bankrøveri sad Esben først i det åbne fængsel Kragskovhede, inden han i januar 2013 fik lov at afsone det sidste af sin dom på Pension Skejby. På pensionen møder Esben mennesker, som han ellers ikke ville lære at kende. Pension Skejby blander kriminelle med ikke-kriminelle. Så Esben bor for eksempel under samme tag som studerende, der går på videregående uddannelser. Folk, der lever et radikalt anderledes liv end ham selv.

Jeff Jørgensen er 33 år. Han læser til daglig kandidat i jura. Og så er han minusbeboer, som de ikke-kriminelle bliver kaldt, på Pension Skejby på sjette år. Han mødte Esben første gang, da Esben blev vist rundt på Pension Skejby som led i sin optagelse. En ny beboer skal til en optagelsessamtale hos én af de fire grupper bestående af blandede plus- og minusbeboere. Gruppen bestemmer efter optagelsessamtalen, om det nye medlem skal optages. I de 40 år pensionen har fulgt denne model, har beboerne afvist to ansøgere. Den karseklippede fyr med de tatoverede arme satte ved første møde gang i nogle af Jeffs fordomme. Allerede da gruppen fik at vide, at der skulle en 20-årig til optagelse, begyndte Jeff at spekulere, om det mon er en ADHD-bombe sprængfyldt med energi og temperament.

Esben var dog det modsatte, da de mødtes første gang. Han var stille og tilbageholdende, som de fleste er til optagelsessamtalen. Jeff fandt senere ud af, at Esbens stille og tilbageholdende adfærd i højere grad skyldtes hans personlighed end nervøsitet. Han blev meget positivt overrasket, da Esben var til optagelsessamtale. Ingen ADHD-bombe, ingen umoden 20-årig knægt. Tværtimod skulle Jeff lige sikre sig, at Esben kun var 20 år.

Pension Skejby har fulgt den nuværende model siden 1973 og er én af Kriminalforsorgens i alt syv pensioner, hvor indsatte har mulighed for at afsone den sidste del af deres straf under mildere vilkår end i åbne fængsler. En undersøgelse fra 2006 viser, at de kriminelle, der har boet på Pension Skejby, har 21 procent mindre risiko for at lave ny kriminalitet end kriminelle fra andre pensioner. Undersøgelsen viser dog ikke, om det er blandingen af minusbeboere og plusbeboere, eller om det er personalets pædagogiske arbejde, der gør de kriminelle mere lovlydige.

Esben har boet på Pension Skejby i tre uger. Det nye sted betyder mange praktiske gøremål, og Esben har meget at tænke på såsom depositum og overlappende huslejer, fordi Anita og ham er ved at flytte til en ny lejlighed. Det stresser ham.

Jeff har et antikskab, som trænger til at blive repareret. Han skal have det til Odder, men det store møbel er ikke til at flytte alene. Han spørger Esben, om han ikke vil hjælpe til. Det vil han gerne. De låner pensionens bil og kører mod møbelsnedkeren i Odder.

Køreturen giver de to mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Mens Jeff har boet på pensionen, har samtaler på fem minutter nogle gange været alt, han har haft af kommunikation med nogle af de andre omkring 25 beboere, som fast bor på Pension Skejby. Det kan i nogle tilfælde være lange small-talks. Jeff er ikke asocial, men hvis folk skal hurtigt ind og hurtigt ud af pensionen, falder hans engagement for ordentligt at lære den anden person at kende.

Jeff overhørte inden køreturen, hvordan Esben og Anitas telefonsamtaler let kunne ende i en ophedet diskussion.

Samtalen mellem dem i bilen kommer naturligt, og stemningen er snakkesalig. Esben fortæller Jeff om en diskussion mellem Anita og ham. Esben vil gerne spille poker med Jeff og nogle af de andre beboere. Men Anita skal komme på besøg på pensionen, og hun vil gerne have, at Esben i stedet er sammen med hende. Hun skal fandme ikke have ret i denne diskussion. Som Jeff hører det, har både Esben og Anita gode argumenter.

Jeff fortæller, at man både kan føre en dialog og en diskussion. I en dialog prøver man at forstå personen, man taler med, og hvordan han forstår verden. I en diskussion prøver man, at argumentere for sin sag.

Konceptet virker logisk for Esben. Det giver mening. Jeff opfordrer Esben til at finde ud af, om poker-diskussionen er en kamp, Esben har lyst til at tage. Det er det ikke. For Esben mener, at han helt sikkert har ret. Jeff får indtryk af, at Esben har været vant til at føre diskussioner.

Jeff fornemmer, at kemien mellem Esben og ham er til mere end bare fem minutters snak i køkkenet i ny og næ. Turen er med til at opbygge et tillids- og fortrolighedsforhold, som Jeff ikke deler med alle på Pension Skejby.

“Er det okay, at det tog lidt længere tid end planlagt,” spørger Jeff, da de er kommet hjem igen.

“Det er okay,” siger Esben.

Jeff og Esben er siden begyndt at træne sammen i pensionens træningsrum i kælderen. Esben har lært Jeff, hvordan man korrekt udfører de forskellige øvelser. Som regel skriver Esben en SMS, når han får fri fra sin uddannelse for at høre, om Jeff er klar på at træne. Passer det ind i Jeffs plan, tager han med ned for at træne. Jeff har dog et afslappet forhold til at overholde aftalte tider, hvilket har konsekvenser, når det er Esben, han skal træne med. For hvis de har aftalt klokken et, træner de ikke kvart over et. For Esben går i gang, når uret viser et.

Jeff har lært Esben at kende som en meget hjælpsom person, der er imødekommende, åben og giver alle en chance. Jeff oplever, at Esben er blevet god til at nedtrappe konflikter, og at han er blevet bedre til at tage dialogen i stedet for diskussionen.

“Hvad jeg har lavet?”. siger Esben og ser ud i luften.

“Jeg har faktisk lavet helt vildt meget i weekenden. Været til 18-års fødselsdag i lørdags og til konfirmation med Anitas familie i går.”

Esben sidder tilbagelænet i lædersofaen, mens de seks andre i gruppe 40 på Pension Skejby lytter på, hvad han fortæller. De er i gang med en runde til deres ugentlige gruppemøde, hvor alle fortæller, hvad de har lavet siden sidst, og hvad de har planer i den kommende uge. Esben er træt og halvsyg, og han bliver ikke mere frisk ved tanken om, at de ugentlige gruppemøder godt kan trække i langdrag. Det er han også blevet enig med Jeff om. De har snakket om, at møderne gerne må være lidt kortere end to en halv time, som møderne nogle gange har taget, i de godt fire måneder Esben har boet på Pension Skejby. Selvom møderne kan være lange, har de også givet Esben en mere kompromis-søgende indstilling med i rygsækken. Fordi de skal finde en løsning, selvom der er mange forskellige holdninger.

“Torsdag var vi inde på kræmmermarked sammen med vores lille hund. Det synes hun var vældig sjovt,” fortsætter Esben.

Jeff undrer sig over Esbens formulering.

“Hun. Det lyder som om, det er et barn,” siger han.

“Hun er da også vores lille baby,” siger Esben og smiler skævt.

“Ej, vi tog hende med, fordi vi synes, det var synd, at hun bare skulle være alene derhjemme,” siger han.

De holder mødet i, hvad der tidligere har været en carport, men nu er ombygget til at være et lydisoleret rum med en glasfacade. Her kan man finde ro, hvis man skal lave lektier, holde et møde eller spille på flyglet, som en advokat fra Aarhus har doneret til pensionen.

Runden fortsætter til 24-årige Frank, der, udover at være plusbeboer på Pension Skejby, er i gang med at tage en uddannelse som automekaniker.

“Jeg er lige blevet løsladt,” siger han, mens han tripper med fødderne.

“Var det godt,” spørger Esben.

“Det ved jeg sgu ikke rigtig… det er vel okay. Jeg kan ikke mærke den store forskel,” siger Frank, der har afsonet siden oktober 2010 for flere indbrud og et røveri.

Han har svært ved at finde en lejlighed, og han vil også meget gerne have en læreplads som automekaniker. Men det er svært for tiden og endnu sværere med en plettet straffeattest.

“Jeg har gjort det, jeg synes, er det pinligste. Ikke bare for dagen eller ugen eller måneden, men nok forhåbentlig for året,” siger Jeff, da det bliver hans tur til at fortælle om den forgangne uge. “Jeg havde glemt, at jeg skulle til 30 års fødselsdag i lørdags,” siger han.

Jeff var inviteret til en stor fødselsdag med 70 mennesker i et forsamlingshus. Han havde vidst det i en måned, men alligevel glemte han det. Han havde lagt sig til at sove middagssøvn, og da han vågnede, havde han tre ubesvarede opkald og fire sms’er fra folk, der spurgte, hvor han blev af, og om han er okay. Han fortalte, at han var rigtig syg, men håbede på at blive rask, så han havde taget sig en lur og var først vågnet nu. Og han var meget ked af, at han ikke havde fået meldt afbud.

“Jeg synes ikke, jeg ville sige, at jeg bare havde glemt det. Det virker lidt sådan…. at jeg ikke tog det alvorligt,” siger Jeff.

Jeff fortæller historien, fordi det er vigtigt, at plusbeboerne oplever, det er okay at vise, du kan lave fejl. Han mener, det er vigtigt, hvis de skal lære folk at kende og opbygge en tillid. Og det er nødvendigt både på pensionen, og når de kommer ud i det virkelige liv. Og så er det en god historie.

Julie Kaasgaard, der er socialrådgiver på pensionen, fortæller, at en af gruppens kvindelige plusbeboere er blevet bortvist fra pensionen. Hun har indtaget alkohol, og eftersom hun i mange år har været narkoman, må hun ikke drikke. Derfor er hun sendt tilbage i fængsel. De andre spørger ind til detaljerne, og Julie informerer dem, så godt hun kan. Beboerne begynder at diskutere, om deres tidligere gruppemedlem har fået et tilbagefald.

“Et misbrug kan jo også afløses af et andet,” siger Julie.

“Men er det så ikke også bedre?” siger Jeff.

“At have et alkoholmisbrug i stedet for et narkomisbrug?” siger Frank.

“Ja,” siger Jeff.

“Nej, det er det da ikke,” siger Frank.

“Når hun har haft 20 år med narko,” siger Jeff.

“Du bliver sgu da også dum af alkohol, hvis du drikker nok af det,” siger Frank.

“Ja. Det kommer an på, hvordan misbruget er,” siger Jeff.

“Det farligste stof, det er faktisk alkohol,” siger Frank.

Esben sidder og stirrer ud i luften med hænderne foldet på hovedet. Han synes, at diskussionen er kørt for langt ud, for den kommer ingen vegne.

Esben udveksler et kort blik med Jeff.

“Skal vi ikke lukke?” siger han.

Alle i gruppen mumler samtykkende.

Jeff foreslår ved mødets slutning, at de skal samle op på et event, som Frank stod for ved et tidligere beboermøde. Beboermøder bliver holdt hver fjortende dag og er for alle beboerne på pensionen. Alle skulle til eventet skrive, hvad de først kom i tanke om, når de hørte Pension Skejby, på en lap papir.

Idéen var, at hvis der var en overvægt af positive tanker, så var pensionen et positivt sted. Hvis der var en overvægt af negative, ville den være det omvendte. Gruppen bliver enige om at tale videre om, hvad de skal sige til beboermødet, når de spiser aftensmad sammen dagen efter. Ude i spisearealet hænger et lille rødt paphus med et gult tag. Inde i huset er alle de små sedler, som beboerne skrev på, klistret op. Der står blandt andet frihed, medbestemmelse, fængsel, hjem, fællesskab og livet tilbage. Oppe i højre hjørne af huset sidder Esbens seddel.

Der står bagage for livet.

Dette var tredje del af serien “At genvinde kontrollen”. Læs første og anden del. Den fjerde – og sidste del – kommer i morgen d. 8. oktober.

More from Kenneth Nielsen Dürr

At genvinde kontrollen (2# Arresten)

Esben og Anita sidder i bilen på vej tilbage Aarhus arrest. Det...
Læs mere