At udfordre de fysiske rammer for læring

Med kampagnen ’Drøn på skolegården’ sættes der nu fokus på at gøre skolebørn mere fysisk aktive. Både i frikvarterne og i undervisningen. Netudgaven har spurgt tegnestuen MoHo hvad de lægger vægt på, når de udvikler aktive læringsmiljøer som en del af kampagnen.

Hvordan skabes der udviklingsprocesser, der har til formål at optimere de didaktiske metoder samt rammerne for undervisning? Hvordan finder man frem til læringsrummets potentialer i en samskabende proces? Det er to problemstillinger, som arkitektfirmaet MoHo Co-creative Architects ofte behandler i deres arbejde med læringsmiljøer og derfor har de nu valgt at deltage med et ideoplæg til kampagnen ’Drøn på skolegården’.

Fokus på bevægelse
’Drøn på skolegården’ er en kampagne, der har til formål at skabe udearealer, som inviterer eleverne til at bruge skolegården mere aktivt i deres hverdag. Bag kampagnen står Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt Kræftens Bekæmpelse. Kampagnen har fokus på, hvordan skolerne kan være med til at støtte lysten til leg og bevægelse blandt skolebørn – og skal skabe viden og eksperimenterende tiltag, der nytænker og udfordrer det traditionelle billede af skolegården. Tiltag, der viser, hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn, både i og efter skoletid.

Frem til februar 2013 kunne kommuner og skoler sammen byde ind med visioner for, hvordan deres skolegård kunne indrettes, så den indbyder til mere fysisk aktivitet. Blandt de 106 ansøgninger har Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt Kræftens Bekæmpelse valgt 17 idéoplæg til videreudvikling. Og deraf vælger parterne til sidst fem projekter til realisering.

laering_12

Projekterne skal bidrage med ny viden om, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. For forskning har vist, at bevægelse har stor betydning for elevers indlæringseffekt, motorik og sociale kompetencer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive i 60 minutter eller mere i løbet af en dag, og da de fleste børn tilbringer meget tid i skolen, har man med denne kampagne valgt at fokusere på, hvordan skolens rammer kan være med til at gøre børn og unge mere fysisk aktive. De udvalgte projekter skal bidrage med ny viden om, hvordan fremtidens skolegårde skal se ud.

Den aktive skolegård
MoHo er blandt de 17 deltagende teams og har med deres ideoplæg valgt at sætte fokus på, hvordan man på Skanderup-Hjarup Forbundsskole i Kolding som en del af en forandringsproces kan arbejde mere med kropslig forankret læring. Det betyder at skolegården skal kunne anvendes til leg og bevægelse både i frikvarteret og i undervisningen – og at der udvikles et nyt, fleksibelt udendørs bevægelseslaboratorium.

heidi-lyng-og-moa
Heidi Lyng og Moa Dickmark har tegnestuen MoHo

Elever og lærere involveres i projektforløbet fra start til slut, og det er essentielt for den måde MoHo arbejder på. For, som Heidi Lyng, partner og arkitekt i MoHo, giver udtryk for, så kan arkitekters og designernes løsninger ikke stå alene og derfor er både børn, lærere og ledere involveret i at udforme skolen i Kolding:

”Det er ikke nok, at vi er eksperter. Hvis det skal virke i praksis, så er det brugerne, der skal være eksperter”.

Heidi Lyng mener det handler om at arbejde i dialog med brugerne og finde frem til, hvad det er for nogle udfordringer, skolen står overfor. Målet er, at elever, undervisere, ledere og andre involverede tilegner sig nogle kompetencer, som de kan tage med sig videre.

Arkitektur er rammen
For at skabe arkitektur, der kan noget særligt i forhold til at optimere undervisningen, er man nødt til at kigge på den pædagogiske praksis. Hvad er det, der foregår i den daglige undervisning, hvilke behov har den enkelte skole, og hvilke muligheder har de i dag. Ligeledes er det vigtigt at kigge på skolens pædagogiske visioner, og her er det ikke nok at spørge folk, hvad de gerne vil have, men i stedet skabe en eksplorativ og inddragende proces, hvor resultatet ikke er givet på forhånd for hverken arkitekter eller brugerne. Heidi Lyng uddyber:

”Jeg plejer at sige, at arkitektur er rammen og for at gøre den her ramme så god som mulig, så skal den udfordres af nogle benspænd. Det kan være forhold som pædagogik, akustik og lys, men også sociale relationer som kan gå ind og påvirke, hvordan arkitekturen skal udformes. I stedet for at sige, at arkitektur er rammen, hvor resten skal passe ind i, så skal arkitekturen og dermed rammerne udfordres”.

De bløde værdier
Når man bygger skoler i dag, er der ofte kun fokus på funktionskravene, men de mere bløde værdier – som pædagogiske visioner og de relationelle forhold – er ifølge MoHo lige så vigtige for at skabe en sammenhæng mellem de fysiske rammer og skolens værdier. I en designproces er det derfor relevant at inddrage både undervisere, pædagoger, elever og ledere, således at man både arbejder med den daglige undervisning, men også den organisationsstruktur, der er på en skole.

Ifølge MoHo er det vigtigt at skabe en proces, der bygger ovenpå noget, som allerede eksisterer. Sådan at arkitekten ikke går ind i en proces, hvor den enkelte elev, underviser eller leder ikke føler, at vedkommende er kvalificeret til at bidrage. I stedet er hensigten, at alle i et tværfagligt team og med forskellige perspektiver kan bidrage.

Amøbe former i pangfarver
Heidi Lyng mener de fysiske rammer er vigtige, men at også andre faktorer gør sig gældende, når der er tale om at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne får fuldt udbytte af undervisningen:

”Der er en grund til, at et fodboldstadion og et teater ikke ser ens ud. De har to forskellige formål og skal bygge stemninger op til noget forskelligt. Hvis man kigger på en skole i Afrika, foregår undervisningen måske i et blikskur, men undervisningen kan være mindst lige så god, som på en skole nord for København i nogle spritnye lokaler med en masse amøbe former i pangfarver”.

laering_21

 

For Heidi Lyng handler det om, at det enkelte barn skal føle sig set:

”Ja, tit og ofte så handler det for eleverne om at blive mødt og føle, at det giver mening for dem. Og nogle steder giver det mening at blive undervist af en ekspertunderviser. Andre steder er kulturen til, at eleverne skal inddrages meget mere i deres undervisning, fordi det er den samfundsform, man har og som vi blandt andet har i Danmark.”

De fysiske rammers indflydelse
Det interessante for Heidi Lyng, er, hvad der kan gøres for at løfte niveauet på skolerne ved at undersøge og forandre de fysiske rammer. Arkitekturen kan være med til at understrege, hvad der skal ske i et rum, og har derfor indflydelse på, hvordan mennesker agerer i det rum. Og det gør arkitekternes rolle interessant, for de kan rent faktisk gå ind og hjælpe undervisningen på vej, understreger Heidi Lyng:

”At arkitekter, designere, undervisere, elever og andre samarbejder i den skabende proces kan være med til at udfordre ideen om, hvordan rammerne for læringsmiljøer kan se ud – og derved være med til at skabe nye måder for elever at lære og være aktive på”.

Og det er noget, Heidi Lyng håber der kommer langt mere fokus på i fremtiden:

”På de danske uddannelsesinstitutioner kan vi blive meget bedre til at aktivere de fysiske rammer i undervisningen. Det handler om at skabe rum, der lægger op til at man i undervisningen eksperimenterer med både pædagogik og den aktive anvendelse af de fysiske rammer”, slutter hun af.

Fakta
Bag kampagnen ‘Drøn på skolegården‘ står Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt Kræftens Bekæmpelse. Kampagnen har fokus på, hvordan skolerne kan være med til at støtte lysten til leg og bevægelse. 17 ideoplæg er udvalgt ud af 106 ansøgninger, der er gået videre med procesudviklingen på 17 forskellige skoler landet over. Til december bliver det afgjort, hvilke fem projekter der skal realiseres. Projekterne skal bidrage med ny viden og forskning om, hvordan man kan fremme børns bevægelse i hverdagen. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet.

MoHo er grundlagt af Heidi Lyng og Moa Dickmark i 2011. Begge uddannet fra Arkitektskolen Aarhus og har speciale i at arbejde med læringsmiljøer gennem samskabende processer, der bygger på principper fra designverden.

More from Nadia Harpøth Adan

Borgerinddragelse er at tage folk med i maskinrummet

Som kontrast til top-down-styret byudvikling – udfærdiget på tegnebordet – er der...
Læs mere