Cowboyby og moderne jeep: Hvad Oslo kan lære af Københavns byudvikling

oslo_mangekommuner

På Oslos arkitekturtriennale, som løber af stablen netop nu, vises vandreudstillingen ’Copenhagen Solutions’ – samtidig med at danske og norske arkitekter og byudviklere er blevet inviteret til at komme og fortælle, hvad Oslo kan lære af Københavns byudvikling. Men er der egentlig noget at lære?

Kan man sammenligne de to byer, har Oslo brug for at ’Copenhagenize’ – og burde Oslo ikke være milevidt foran København, når nu de har alle de oliepenge at gøre godt med? Netudgaven har talt med Andreas Vaa Bermann og Lin Skaufel, der kender både Oslo og København særdeles godt: Andreas er direktør for Norsk Form – Stiftelsen for design og arkitektur i Norge (som svarer til det danske arkitekturcenter, DAC) og Lin Skaufel, som er partner i Everyday Studio, og som er en nordmand, der har boet og arbejdet med byudvikling 16 år i Danmark.

Når god økonomi bliver et problem

Andreas, på Oslos arkitekturtriennale har I netop haft besøg af vandreudstillingen ’Copenhagen Solutions’. Hvorfor skal Oslo lære noget fra København?

”Først og fremmest har København nogle meget udtalte ambitiøse mål og strategier for at udvikle en bæredygtig og miljøvenlig by. Derudover har byens politikere vedtaget konkrete ambitioner for at udvikle og forbedre byens liv og de fysiske omgivelser. Her er Oslo langt bagud og kan både lære af de sejre og de fejl som København har gjort. Desuden arbejder vi for at motivere vores politiske styrelse til at sætte mere konkrete og ambitiøse mål for Oslo og andre norske byer”.

Hvad er egentlig Oslos største udfordringer, når det kommer til byudvikling?

”Den markedsliberale udvikling og den store tilflytning til byen. Og faktisk er den gode økonomi også en af Oslos største udfordringer. Men primært er det en præmis, at byen som urbant sted er relativt ung, og i praksis har udviklet sig i løbet af de sidste hundrede år. De betyder, at Oslos oprindelse ligger i fragt og i at være et knudepunkt mellem sø og land. Transport og handel har præget Oslos søside – og nu bliver det ændret til at bestå af boliger, rekreation og erhverv, som i mange andre byer i Europa”.

Operaen i Bjørvika i Oslo blev bygget i 2007. Tegnet af den norske tegnestue Snöhetta
Operaen i Bjørvika i Oslo blev bygget i 2007. Tegnet af den norske tegnestue Snöhetta

Du nævner god økonomi som et problem. Hvordan kan en god økonomi være et problem, man skulle tro det var omvendt?

”Når markedskræfterne styrer tilpas meget, som de gør i dag, så nedprioriteres de fælles goder og en ambitiøs kvalitetsdefinition af byens rum – og det politiske niveau kan ikke følge op på de mange initiativer. Byudvikling går hurtigt, men det er vigtigt også at sikre byen kvalitativt. Det positive er dog, at byen vokser; for tiden er Oslo én af de byer med størst vækst i Europa, og det kan bidrage til at gøre byen mere urban”.

Hensat til en østeuropæisk storby
Lin Skaufel har ofte været rådgiver på byudviklingsprojekter i Norge og Danmark samt resten af verden. Hun peger også på den gode økonomi som én af de store udfordringer ved byudviklingen i Oslo. For Ifølge Lin Skaufel er der i højere grad en kynisme, der styrer byudviklingen i Oslo:

”Der er meget mere privatejet byudvikling i Oslo, som kan gøre projekterne kortsigtede med udelukkende økonomiske hensyn og løsninger. Omvendt er de bedste projekter i Oslo drevet af private aktører, her kan Vulkan og Tjuvholmen nævnes som eksempler”.

Vulkan ligger centralt mellom St. Hanshaugen i vest, Grünerløkka i øst og Alexander Kiellandsplass i nord, som en forlængelse af Oslos centrum i syd. Området omtales som «kulturaksen» og særligt deres ‘Mathallen’ er populær i Oslo. Vulkan betegnes som et anderledes og spændende byområde.
Vulkan ligger centralt mellom St. Hanshaugen i vest, Grünerløkka i øst og Alexander Kiellandsplass i nord, som en forlængelse af Oslos centrum i syd. Området omtales som «kulturaksen» og særligt deres ‘Mathallen’ er populær i Oslo. Vulkan betegnes som et anderledes og spændende byområde.

Lin mener omvendt, at den store politiske og offentlige fokus, der er på byudvikling i København, gør, at man er langt bedre til at eksekvere spændende projekter i den danske hovedstad:

”Det politiske klima i Oslo er for umodent, fordi Oslos politikere mangler evnen til at blive enige om at eksekvere væsentlige byudviklingsprojekter som cykelinfrastruktur, kollektiv transport og affaldshåndtering. Derfor har de private byudviklere for meget magt. I København lærte man utrolig meget af, hvor galt det gik i 90’erne, da byen var ved at gå fallit. København lærte dengang, hvad der sker, når bystyret ikke blander sig i byudviklingen – og derfor har man nu fået udviklet en meget generøs tilgang til byudvikling. I Oslo virker de offentlige byudviklere stadig handlingslammede”.

Hvordan kommer det til udtryk i de to byer?

”I København er der fokus på grønne værdier, fællesskaber og kulturelle værdier, når man planlægger. I Oslo er der langt mere fokus på de materielle værdier, og det betyder, at Oslo eksempelvis desværre er fyldt med affald og skrald. Det lugter, og nogle steder føler man sig hensat til en østeuropæisk by. Og det er mærkeligt i hovedstaden i et så velhavende land som Norge.

Så mener du ligesom Andreas Vaa Bermann, at den gode økonomi ikke nødvendigvis er en fordel for byudviklingen i Oslo?

”Nej, det er den ikke. Byudviklingen i Oslo er blevet for afhængig af, at de private developers har gode intentioner – og det har de ikke altid. For eksempel er Oslos topografi en stor udfordring for den infrastrukturelle sammenhæng i byen. Der er kaos i Oslo. Men fordi der er penge, lægger man bare trafikken eller kaosset ned i undergrunden. Ned i tunneller. Fordi man har pengene, behøver man ikke være så innovativ”.

Indtil 80′erne var Aker Brygge industrihavn. Efter intensiv nedrivning og byudvikling er området nu fyldt med boliger, butikker og rum for rekreativt ophold
Indtil 80′erne var Aker Brygge industrihavn. Efter intensiv nedrivning og byudvikling er området nu fyldt med boliger, butikker og rum for rekreativt ophold

Kan du nævne nogle eksempler på nyere byudvikling, der er gået godt i Oslo?

“Tjuvholmen og Aker Brygge. Og muligvis bliver Bjørvika god fremover. Her har private udviklere formået at sætte barren højt, så der er kommet gode herlighedsværdier. Her har kommunen blandet sig, men det er stadig de private, der tager initiativet.”

Oslo som cowboyby
Så kan man sige at København er bedre til at byudvikle end Oslo?

”Nej, det kan man ikke. For der er en stor væsensforskel på Oslo og København. I København er alt gennemtænkt. Fra dørhåndtag til placering af hvert eneste træ. Der er stor kærlighed til alle detaljer i byen. Men omvendt, når man kommer til Oslo, er det befriende, at alting er lidt grimt. For grimheden giver plads og frihed til skabertrang. Hvor alting i København er færdigt og reguleret, kan man i Oslo være med til at definere nye rammer. Det er sådan nærmest en cowboyby, hvor folk er med på den værste. Heldigvis”.

Tjuvholmen i Oslo ligger mellem Aker Brygge og Filipstad. Byudviklingen af Tjuvholmen startede i 2005 og er ligesom Aker Brygge et velfungerende byområde med blandende funktioner.
Tjuvholmen i Oslo ligger mellem Aker Brygge og Filipstad. Byudviklingen af Tjuvholmen startede i 2005 og er ligesom Aker Brygge et velfungerende byområde med blandende funktioner.

En effektiv elbil versus en moderne jeep

Andreas, hvordan vil du sammenligne de to byer?

”Købehavns styre, sammenlignet med Oslos, er præget af større grad af kontinentalitet og urbanitet. Man oplever en ærbødighed over for historien, som forvaltes på en god måde og lægger grundlaget for en god by. En anden styrke er de overordnede visionære greb som for eksempel etablering af infrastrukur og metro før videreudvikling af Ørestaden. Og så må vi afvente og se, hvad slags by Ørestaden ender med at blive. For Oslos største svaghed er, at det er en relativt lille kommune, med flere kommuner rundt om. Disse kommuner evner ikke at samarbejde nok om at se Oslo-regionen som den reelle urbane enhed og i sammenhæng”.

Oslo set fra Holmenkoll-tårnet. Oslos topografi skaber flere bagsider, brudflader og steder som ikke er så veldefinerede. Fotograf: Mariken Landsted Helle
Oslo set fra Holmenkoll-tårnet. Oslos topografi skaber flere bagsider, brudflader og steder som ikke er så veldefinerede. Fotograf: Mariken Landsted Helle

Hvilken by ville du så egentlig helst bo i?

“Jeg ville bo halvdelen af tiden i hver by, hvis mit arbejde tillod det. Det hænger først og fremmest sammen med det gode liv i begge byer, men lige så vigtigt er menneskene; jeg har venner og familie begge steder”.

Så hvis du, Lin, afslutningsvis skal sammenligne de to byer – f.eks. ved at beskrive de to byer som en bil, hvilke biler ville de så være?

”København er helt klart en effektiv el-bil, der fungerer. I København er alting så velfungerende og byen er lagt pænt og nydeligt ud. Oslo er derimod en moderne Jeep-variant, en rå bil med lidt mudder op af siderne”.

Hvorfor?

”Der er noget utæmmet i Oslo og byens rum. Jeg er eksempelvis aldrig utryg, når jeg færdes i København, men det kan jeg være i Oslo, fordi Oslos topografi skaber flere bagsider, brudflader og steder som ikke er så veldefinerede. Omvendt betyder det udefinerede, at byen åbner sig, og alt kan foregå her. Det er lidt magisk”.

Fakta
Andreas Vaa Bermann er direktør for Norsk Form. Læs mere om Andreas og Norsk Form her

Lin Skaufel er partner i Everyday Studio. Læs mere om Lin og Every Day Studio her

More from Barbara Hald

Når bylivet skal repareres

Mængden af byrumsprojekter der sættes i søen i København i disse år...
Læs mere