Debat: De politiske ungdomspartier er ekskluderende

Det fremføres ofte i den offentlige debat, at det er et demokratisk problem, at den danske politikerstand er domineret af unge partisoldater uden anden erhvervserfaring end et studiejob.
Den kritik er jeg enig i. Men jeg mener også, at det er et problem i sig selv, at disse politikere er skolet i et ungdomspolitisk system, som i meget høj grad er mere ekskluderende for politisk deltagelse end inkluderende.

Det mangfoldige danske partisystem kan anskues som en indikation på den stolte danske demokratiske tradition. Det er dog et ufuldstændigt billede, der fokuserer på partiernes inddragende rolle i forhold til medlemstilslutning og platforme for politiske synspunkter. Partier og særligt ungdomspartierne og deres interne socialiserende rolle medfører også, at de er med til at ekskludere potentielle politikerspirer i at indtræde aktivt i det etablerede politiske system via deres gate keeper funktion.

Kommunalvalget står for døren og en stor andel af de opstillede kandidater har en baggrund som aktive i de ungdomspolitiske partier. Selve partisystemet er en af grundpillerne i det danske demokrati og det bliver anset negativt, når medlemstilslutningen er faldende. De politiske partier og deres ungdomsafdelinger tilbyder politisk interesserede en skoling i det politiske system og giver mulighed for at drøfte politik og arbejde med politik sammen med ligesindede. Magt og politik udøves i mindst lige så høj grad indenfor partierne som partierne imellem, og en skoling i et ungdomspolitisk parti er en god forberedelse til det politiske liv i mere institutionelle sammenhænge. De politiske ungdomspartier er således inddragende i forhold til unge med politiske interesser og potentielle ambitioner.

Men i praksis oplever jeg i langt højere grad ungdomspartierne som ekskluderende i forhold til den politiske inddragelse. Den dominerende årsag til at involvere sig i et ungdomspolitisk parti må være, at ens politiske holdninger i overvejende grad er overlappende med enten moder- eller ungdomspartiets grundlæggende værdier. Et sådan værdifællesskab vil naturligt også afspejle sig i medlemmernes interesser og livsanskuelser. Det betyder, at der skabes en stærk gruppe med stor samhørighed og en fælles politisk overbevisning. Der opstår på den måde et miljø, hvor man bekræfter hinanden i de sandheder, man er fælles om og definerer sig i modsætning til de andre; typisk andre politiske partier. Den stærke gruppedynamik kommer til udtryk i forbindelse med valgkampe, debatter og andre politiske begivenheder, hvor det ikke er unormalt at møde ungdomspolitiske partier præget af en kultur, der mest af alt minder om fodboldfans, hvor der synges slagsange og buhes af modstandere.

Problemet er, at politik og socialsfære sammenblandes på en måde, der ekskluderer mennesker, som ikke har lyst til at investere hele deres socialsfære i deres politiske engagement. Det er indlysende, at de to ting ikke kan adskilles, men med ungdomspartier som gate keepere til en politisk karriere er det meget vanskeligt at indtræde i politik uden meget tidligt at have valgt det som ikke blot et engageret tilvalg – men som en livsstil.

I dag er arbejdet i de ungdomspolitiske partier første skridt på karrierevejen. Er man højt placeret i et partis ungdomsorganisation er man tæt på sikret en fremtid som enten politiker eller politisk rådgiver. Disse positioner kommer man ikke sovende til. Hvis man har ambitioner er det ungdomspolitiske arbejde ikke en fritidsinteresse men en livsstil. Weekender og ferier bruges på politiske aktiviteter, der i lige så høj grad er sociale arrangementer. Venner og omgangskreds kommer til at afspejle engagementet i det politiske arbejde. Det er et demokratisk problem, da de folkevalgte kommer til at afspejle et lukket politisk system af mennesker, der har kendt hinanden siden de tidlige ungdomsår og trækker ven- og uvenskaber med sig i deres politiske virke.

I den offentlige debat taler man ofte om akademiseringen og DJØF’isering af det politiske liv, men det er ikke den eneste skillelinje. Det er lige så væsentligt at skelne mellem dem, der er socialiseret ind i det ungdomspolitiske (parti)system og dem, der ikke er. I praksis er der egentlig tale om den samme skillelinje, da de socialiserede i meget høj grad er de samme som akademikerne. Det vil være en styrke for ethvert parti at blive bedre til at rumme potentielle kandidater, der har politisk pondus men ikke viljen til at engagere hele sit sociale virke i et socialt fællesskab forklædt som et politisk parti. Det kan muligvis også være en vej til at få flere iværksættere og andre entreprenante mennesker til at engagere sig aktivt i politik.

Hvis man vil hjælpe Danmark og dansk politik i den rigtige retning, er min opfordring til det kommende kommunal- og regionsvalg at fravælge kandidater med en baggrund i et ungdomspolitisk parti.

Mads Andersen blogger på Råtforudsødet.dk

More from Mads Andersen

Superligalærerne

”Professionelle fodboldtrænere er folkeskolelærere” sådan har en udbredt forestillingen lydt i og...
Læs mere