Drop nu forestillingen om tilstræbt objektivitet

På journalistuddannelserne lærer man, at journalistik skal følge principper om objektivitet og upartiskhed. Og spørger man dagbladenes chefredaktører, holder de på, at der skal være et klart skel mellem news og views. Men de fleste ved godt, at journalistik ikke er objektiv, og de færreste har et ønske om, at det skal være sådan. Hvorfor kan vi ikke én gang for alle begrave forestillingen om tilstræbt objektivitet, så vi i stedet kan begynde at tale om, hvordan vi udvikler og nytænker journalistikken i dag. Det kunne jo tænkes, at nogle af de truede arter i medieverdenen kunne reddes.

Aviserne er biased
For at kvalificere mit opråb til den danske medieverden vil jeg kort præsentere mit speciale, som handlede om netop dette emne. Specialet tog udgangspunkt i, hvordan Jyllands-Posten og Politiken dækkede sagen om Restaurant Vejlegården i sommeren 2012, gennem en omfattende kodning at et større antal artikler, en dybdegående tekstanalyse af udvalgte artikler samt fokusgruppeinterviews med læsere af de to aviser.

Resultaterne viste en tendens til, at de to aviser overordnet set favoriserer hver deres side af sagen og dermed også hver deres politiske fløj. Jyllands-Posten tager parti for Krifa og Vejlegården og dermed for de borgerlige partier i debatten, mens Politiken tager parti for 3F og altså for venstrefløjen. Det kom konkret til udtryk i artiklerne i form af brug af værdiladede ord, artikler med flere kilder, der direkte støtter en af parterne uden at blive modsagt af andre kilder eller nuanceret, partskilder, som får lov til at dominere en hel artikels opbygning, eller en vinkling, der bevidst udelader bestemte forhold. Med andre ord er aviserne biased.

Det er ikke nogen overraskelse, at der er tydelige ideologiske og værdimæssige holdninger i avisernes ledere. Det ved vi, for både redaktører og journalister siger selv, at det er netop her, at avisens holdning kan få lov at glimte. Men de værdimæssige og ideologiske holdninger ses også i det journalistiske stof. Det kommer nok heller ikke som et chok for de fleste. Men det strider helt imod avisernes erklærede profiler, hvor begrebet tilstræbt objektivitet er helt centralt.

Læserne vil have holdninger
Læserne af de to aviser gav udtryk for, at de udmærket var klar over, at aviserne hverken er tilstræbt objektive eller politisk neutrale i deres dækning. Det paradoksale er, at det netop også er derfor, at læserne kan lide at læse avisen. De kan genkende deres egne værdier og holdninger i avisernes journalistik, og det tiltrækkes de af. De værdier som udtrykkes i Politikens leder kommer også til udtryk i deres journalistiske artikler, og netop det bevirker, at læserne føler, de er en del af et særligt værdifællesskab med avisen. Samtidig vil de gerne have mere dybdegående journalistik, som ikke bare refererer, men som analyserer, kommer med baggrund og eventuelt mere subjektive betragtninger i det omfang, journalisten har et særligt kendskab til emnet. Men det udfordrer skellet mellem de to stoftyper opinion og journalistik, som chefredaktørerne ellers gerne vil holde vandtætte skotter imellem.

Tilstræbt objektivitet er nemlig mantraet i den journalistiske nyhedsproduktion. Men redaktører, journalister og ikke mindst undervisere på journalistuddannelserne holder stædigt fast i et begreb, som ikke giver mening. Diskussionen om objektivitet i videnskabelig sammenhæng tog vi for mange år siden. Vi er kommet videre og har erkendt, at objektivitet ikke er en reel tilstand. Men hvorfor er det så lige, at de eneste som tilsyneladende er 100 år tilbage, det er de danske medier?

Innovation skal redde journalistikken
Måske bør redaktørerne starte med at erkende, at avisjournalistikken ikke er tilstræbt objektiv, og at det heller ikke skal være målet. Avisernes eksistens er i dag udfordret – folk vil ikke betale for journalistik. Derfor er vi nødt til at tænke i nye baner. Første skridt på vejen til forandring er erkendelsen, for uden den sidder vi fast i nogle urealistiske og forældede begreber. Efter erkendelsen kan vi begynde at nytænke og udvikle.

Der skal selvfølgelig stadig være rammer for journalistikken, så aviserne ikke ender som partiprogrammer, og her tror jeg, at gennemsigtighed er et nøgleord. Læserne skal have mulighed for at kunne følge journalistens skridt tilbage i processen og kunne ”kigge med over skulderen i journalistens notesbog”.

Hvis printaviserne tillader, at nyhedsstof også kan indeholde analyse og fortolkning af en journalist, som har en helt særlig viden på området, vil avisjournalistikken få en anden karakter, og den vil netop opfylde læsernes ønsker om mere dybde og identifikation. Dermed styrkes båndet mellem avisen og dens læsere, og avisen får en unik rolle, som ikke umiddelbart kan erstattes af andre medier. Det kan måske være en del af svaret på avisernes overlevelse.

More from Nina Damsgaard

Danskerne ved ikke nok om patentdomstolen

Ja eller Nej? De to valgmuligheder har vi den 25. maj, når...
Læs mere