Løntilskuds- og praktikordninger forlænger ledighedsperioden

”Løntilskud og praktikordninger skal kun bruges, hvis de virker, og som det er nu, bliver de strakt i en grad, så det underminerer arbejdsmarkedet. Hele opbygningen af det nuværende system skal saneres og der skal gøres op med det kontrolregime som de borgerlige har iværksat”, siger Sisse Marie Welling, budgetordfører for SF og kandidat til kommunalvalget i København.

Tanken bag løntilskuds- og praktikordninger er, at de skal hjælpe ledige med at få en fod inden for på arbejdsmarkedet og på sigt åbne op for faste stillinger. Men i virkeligheden ser det anderledes ud. Noget tyder nemlig på, at det ikke er de ledige, der bliver hjulpet, men derimod virksomhederne, som får hjælp til at øge omsætningen i form af gratis eller delvis gratis arbejdskraft. Og i stedet for, at medarbejderne fastansættes efter, at løntilskudsperioden eller praktikopholdet ophører, erstattes de blot af ny gratis arbejdskraft.

Problemet er størst i det offentlige
Hos fagforeningen Dansk Magisterforening er man heller ikke i tvivl om, at der er noget galt med ordningerne. Størst er problemet i det offentlige, hvor en løntilskudsstilling stik imod hensigten virker dagpengeforlængende.

”Vi ser ikke den store effekt af en løntilskudsstilling i det offentlige. Tværtimod virker det dagpengeforlængende. Man har mindre tid til jobsøgning og mange går direkte ud i ledighed bagefter. Kun 40 procent får job efter det første halve år”, siger Gitte Grønnemose Butler, som er politik- og pressechef i Dansk Magisterforening. Desuden viser undersøgelser blandt Dansk Magisterforenings medlemmer, at mange offentlige virksomheder bevæger sig i en gråzone i forhold til loven, når de ansætter folk i løntilskud. Medarbejderne indgår blandt andet i den daglige drift og udfører opgaver, der ikke ellers ikke vil blive udført.

”Løntilskud og praktik må ikke fortrænge ordinære job. Som løntilskudsansat må man blandt andet ikke udføre driftsopgaver. Vi havde for nylig en sag omkring et jobopslag, hvor arbejdsgiveren direkte indrømmede, at de søgte en løntilskudsmedarbejder på grund af besparelser i virksomheden”, fortæller Gitte Grønnemose Butler. Dertil kommer, at mange medlemmer oplever en følelse af at være andenrangsmedarbejdere. Det kan være ting som, at man ikke fremgår af arbejdspladsens telefonliste eller, at man ikke deltager i møder på lige fod med andre ansatte. Det, der skal virke opbyggende og give noget på CV’et, kommer i stedet til at virke nedbrydende.

Private og offentlige ordninger skal ligne hinanden
En mulig løsning på problemet kan ske ved at harmonisere reglerne for offentligt og privat løntilskud, så de to ordninger svarer mere til hinanden. Som det ser ud nu er der ingen økonomisk gevinst for den ledige ved at være ansat som løntilskudsmedarbejder i det offentlige, her får man blot udbetalt dagpenge. Er man derimod ansat i det private, får man udbetalt løn efter den almindelige overenskomst på området, mens arbejdspladsen modtager et tilskud, der svarer til dagpenge. Akademikerne og Dansk Magisterforening foreslår en løsning, de kalder 3+3-modellen. Her ansætter den offentlige virksomhed en medarbejder i løntilskud for en periode på tre måneder og forpligter sig samtidig til at ansætte vedkommende på ordinære vilkår de efterfølgende tre måneder.

”På den måde får både arbejdspladsen og medarbejderen noget ud af ordningen. Og så tænker man sig måske en lille smule mere om, inden man ansætter nogen i løntilskud”, siger Gitte Grønnemose Butler.

Et spørgsmål om volumen
Hos DJØF ser man ikke noget problem med praktik- og løntilskudsordningerne. Her er man overbevist om, at de virker. Det er blot et spørgsmål om volumen.

”Praktik og løntilskud i private virksomheder er de mest effektfulde aktiveringsredskaber. Der er blot for ringe volumen. Der skal langt flere i privat løntilskud for, at det batter for alvor”, siger Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef hos DJØF. Den holdning deles dog ikke helt af budgetordfører for SF, Sisse Marie Welling:

”Der skal være alternativer til de nuværende ordninger. Der skal samarbejdes med a-kasserne, som har viden om deres medlemmer og derfor bedre kan hjælpe med at finde job, for der er behov for en mere individuel indsats. Man skal også blive bedre til at give opkvalificerende kurser uden først at tænke i kroner og ører”, siger hun. Det er altså ikke nok blot at skrue op for op for de private ordninger. Der skal også tages højde for den enkelte lediges kvalifikationer og mål, og a-kasserne skal tages med på råd, så det bliver muligt at tilbyde målrettede alternativer til de nuværende ordninger.

Noget tyder altså på, at ordningerne ikke fungerer som det ser ud nu, hvor der er en tendens til, at løntilskudsstillinger erstatter løntilskudsstillinger. En tendens, som fagforeningerne har døbt ’Løntilskudskarusellen’. Samtidig har løntilskud den omvendte effekt end hensigten, nemlig at dagpengeperioden forlænges for de ledige. Hvis ordningerne ikke bliver ændret, risikerer man en udvikling hvor flere og flere ordinære jobs bliver erstattet af løntilskud. En udvikling, der skader både ledige og lønmodtagere.

More from Rikke Oberlin Flarup

Royal i det 21. århundrede

Den royale danske sommer blev skudt i gang med Kongehusets minutiøst planlagte...
Læs mere