Vækstparadigmet er impotent

Økonomisk vækst. Smag på udtrykket. Det bliver ikke mere usexet. Og dog. Ordet ”vækst” indeholder en vis vulgaritet – en potent grådighed. Sat sammen med ordet ”økonomisk” ligger der en subtil men voldsom magt bag.

Måske er det derfor, at det er netop det fundament, vi har bygget vores samfund på. Uden vækst er samfundet i krise. Arbejdsløshed, konkurser og fyringer er de symptomer, der rammer borgerne hårdest.

Men hvad hvis dette fundament viser sig uholdbart? Hvad hvis det viser sig, at væksten ikke kan opretholdes for evigt? Hvad hvis væksten ødelægger mere end den skaber? Tænk engang hvis den økonomiske vækst viser tegn på impotens. Er vores samfund så dømt til evig krise? Nej, men omstillingen bliver svær.

Emnet har desværre et helt overdrevet rygte for at være uoverskueligt kompliceret. Men helt så kompliceret er det faktisk ikke. Økonomisk vækst er vækst i bruttonationalproduktet (BNP), som er et mål for økonomisk aktivitet. Ikke økonomisk fremgang, ikke økonomisk udvikling, men økonomisk aktivitet. BNP siger i sig selv ikke noget om den samfundsmæssige, positive udvikling. Fænomener som trafikuheld, kriminalitet, brande, naturkatastrofer og krigsudgifter bidrager alt sammen positivt til væksten i BNP. Det sætter gang i den økonomiske aktivitet på lige fod med køb og salg af køleskabe, biler og for den sags skyld aktier. Godt, det var det sværeste.

Tanken om et brud med den økonomiske vækst, kan få mange op af stolene. Hvad så med de eksotiske fødevarer, de skinnede biler, computerne, medicinen, arbejdspladserne, flyene, rumskibene og ikke mindst, mikroovnen? Alt sammen takket være væksten. Et samfund uden vækst virker altså ved første øjekast fuldstændig umuligt og uoverskueligt. Men vi kan blive tvunget til bruddet med væksten, og alternativer er både mulige og ønskværdige. Artiklen her kan ses som en terapeutisk handlingsplan for de vestlige landes formodede nærtstående brud med den økonomiske vækst. Den består af tre dele: Erkendelsen, bruddet og det nye liv.

Erkendelsen
Vi må kollektivt erkende, at væksten i BNP bare ikke giver os det samme kick, som det gjorde før i tiden. Flammen er død. For det første volder den intensive vækst os en masse problemer. Vi oplever en voldsom ophobning af problemer direkte eller indirekte forårsaget af økonomiens konstante behov for at vokse: Ekstrem global ulighed, ressourceknaphed, brud på menneskerettighederne, klimaforandringer etc. Eksempelvis er CO2-udledningerne fra den danske økonomi vokset 3 procentpoint hurtigere end BNP i perioden 1990-2011 – en regulær lussing til fortalerne for såkaldt grøn vækst. Den tidligere seniorøkonom i Verdensbanken, Herman Daly, mener faktisk, at væksten i de rige lande er blevet uøkonomisk, fordi vi oplever flere ulemper forbundet med den, end vi oplever nytte. For det andet er vores vækstrater nede på omkring 1/5 af de vækstrater, vi havde i vækstens storhedstid; de vilde 1960’ere. Væksten er faktisk så sløv, at hvis vi forestiller os, at det danske væksttog gennemsnitligt kørte 100 kilometer i timen i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne, har det nu sænket farten til kun 19 kilometer i timen. Så selv hvis vi skulle ønske fortsat vækst, er der meget der tyder på, at vi ikke kan få det.

Erkendelsesfasen er den, vi befinder os i nu. Det vigtigste i erkendelsesfase er, at der skabes en debat både i befolkningen og i hele det politiske spektrum. For det her vedrører os alle sammen. I øjeblikket er en lille, men voksende, andel af befolkningen begyndt at stille spørgsmålstegn ved væksten, ligesom de to amerikanske damer gør det i den netop udkomne dokumentarfilm ”Shirley & Hinda – oprørske oldemødre”.

Bruddet
Og så kommer det. Bruddet. Bruddet er svært. Det ved alle, som har været i længerevarende forhold. Det kræver mod, og ofte kræver det også et langt tilløb. Det tilløb skal vi i gang med at tage nu. Det er essentielt at starte med en grundig og ærlig dialog i den danske befolkning. Men globaliseringen, og det konkurrencepres vi udsættes for fra vores nabolande, gør, at Danmark ikke alene kan foretage denne omstilling. For at komme sikrest igennem processen, bør både dialogen og omstillingen koordineres regionalt og internationalt, hvilket er en enorm opgave. Dette samarbejde kan for eksempel starte i netværk som det verdensomspændende Research & Degrowth eller Omstilling Nu i København. Samtidig er det en opgave, som indeholder potentialet til at bidrage til løsningen af en lang række af de globale problemer, der tårner sig op foran os i det 21. århundrede, og det er derfor, vi skal forsøge. Håndteringen af de globale klimaforandringer er et af de problemer, som kravet om vækst i særdeleshed er en hæmsko for.

Det nye liv
For at turde foretage bruddet med vækstparadigmet, er noget af det psykologisk vigtigste, at vi kan forestille os en bedre verden uden vækst. Det er den motivation, som skal give os mod på at gøre det, som formentlig bliver nødvendigt. Men det kræver, at vi redefinerer, hvad der er godt. Hvad er et godt samfund? Måske er et godt samfund, ikke et samfund med voksende økonomisk aktivitet. Men måske er det et, hvor vi arbejder mindre. På den måde får vi mere tid til at tage os af vores børn, og vi kan fleksibelt dele det tilgængelige arbejde mellem de arbejdsduelige. Tænk over det. Hvad vil du selv helst have: et par nye højttalere og den nyeste Ipad eller 5 frie timer med dine børn? Hver uge.

Der er selvfølgelig komplikationer ved sådanne ændringer, og det er heller ikke sikkert, at færre arbejdstimer er løsningen. Det bliver svært at designe et anderledes samfund med en økonomi uden vækst. Men vi bør alle gøre os nogle tanker om, hvad et godt samfund er. Og der er ingen grund til at give op på forhånd, og sige, at det er for besværligt. Det bliver langt mere besværligt, hvis vi ikke ændrer vores samfund, mens verden omkring os forandrer sig dramatisk. I øjeblikket pumper politikerne på livet løs Viagra ind i økonomien for at genrejse den. Men måske er væksten bare færdig. Lad den dog få fred.

More from Adam Hoffmeyer

Kommentar: Stop hating – start claiming!

Der er bred enighed om at firmaer skal betale skat af deres...
Læs mere