Modsætningernes mand

DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl er ansat til at tænke kulturen ud af boksen, mens han kigger ud over en Ørestad pakket i bokse af stål og beton. Men det skræmmer ham ikke. For modsætninger mødes som regel. Og han kan egentlig ikke få nok.

Morten Hesseldahl bliver ikke fornærmet, hvis man betegner ham som svært sammensat. For hvordan kan man både have været administrerende direktør på venstrefløjens avis, Information og stifter af den borgerlige tænketank, CEPOS? Skrive fantasifyldte tegneserier og samtidig dykke ned i en dybere afhandling om neo-darwinismens konsekvenser for erkendelsesteori? Han ved det heller ikke helt selv.

”Jeg kan godt lide modsætninger. Ellers kan man ikke sidde i DR. Her er fyldt med modsætningsforhold – jeg kan nærmest ikke få nok.”

For DRs kulturdirektør er kulturen en modsatrettet størrelse – han nærmest er afhængig af. Og kulturen skal kun vokse sig større og større mens han sidder på pinden som kulturens diplomat.
Navnlig i TV-Avisen så Morten Hesseldahl gerne en kulturrevolution inden for de næste par år. Det betyder ikke, skynder han sig at understrege, at kunstneren skal gå ind og erstatte en ekspert eller økonom, men at kunsten med dens mangfoldige bagkatalog kan håndtere en kompleksitet i vores nyhedsformidling, som en teoretiker eller forsker ikke kan. Man kan sammenligne det med en god roman.

”Den er ikke fyldt med svar, men den kommer rundt om karaktererne, giver en problemstilling og en persontegning, der er så kompleks, at det minder om virkeligheden. Og det at kunstnerne kan sætte ord på noget, som foregår omkring os, er med til at gøre os klogere. For de fastholder, at verden er kompleks. Modsat økonomer og politiske analytikere, der gerne vil forenkle og gøre verden lettere at forstå. Men så kommer vi ikke videre”

Kompleksiteten er et stort savn for den 48 årige kulturredaktør. Så længe han kan huske har nyhedsformidlingen ikke satset de store kroner på kulturen. Og han forstår dem godt. For nyhedsjournalister er ansat til at tage sig af større ting end kunstværker og knaldromaner. Men han finder stadig kulturen ganske essentiel for det samlede nyhedsbillede.
”Kulturen finder som regel kun vej til den hæderkronede TV-Avis når det er bredt. Rød løber i Cannes. Mads Mikkelsen i Hollywood. Den Lille Havfrue i Shanghai. Store brede nyheder som alle kan forstå.”
Og det er typisk DR, mener Morten Hesseldahl:

”Der har været to skoler i DR. Den ene hed, at kulturen skal ind i reservater. I reservaterne som fx DR K har vi mulighed for at gå i dybden. Så er der den anden skole som siger, at kulturen skal ud af reservaterne og ind på DR1. Det vil sige litteratur i Aftenshowet og Mozart i TV-Avisen. Og det er klassisk DR, at man har så modstridende poler, der læner sig op af hinanden, og hver især forsøger at formidle kulturen.”

Han mener, at det kræver et fælles udgangspunkt hvis alle seere skal føle sig velkommne i de brede såvel som i smalle programmer. Samtidig skal de smalle kulturreservater acceptere, at de ikke når helt i dybden med en kunstner eller forfatter, men derimod har flere med, håber Morten Hesseldahl.

Han peger også på et andet problem i forhold til den manglende kultur i nyhedsbilledet: Den kritiske pen. I mange år har kulturnyheder været et smørhul for den kulturelle markedsføring. Modsat resten af nyhedsbilledet har der ikke været tradition for at gå kritisk til kulturen, og det kan Morten Hesseldahl selv genkende fra sin tid på den anden side af skrivebordet.

”Hele kulturverdenen har en forestilling om, at journalistik er en markedsføringsplatform. Jeg kan sige det med stor sikkerhed fordi jeg har næsten 20 års erfaring i forlagsbranchen. Vi så aldrig TV-Avisen som andet end en kilde til markedsføring.”

Imens Morten Hesseldahl sad hos Gyldendal kunne en forfatter i et ukritisk interview i Aftenshowet eller nyhederne højne bogsalget til uanede højder. I dag har han lidt andre briller på.
”Det er sindsygt vigtigt for kunsten og kulturen, at man kan analysere dens rammevilkår. Altså at kulturen ikke har nogen særstatus i forhold til andre sfærer. Og derfor skal vi gå til kunst og kultur ligesom vi går til bankdirektører og politikere. At vi så derudover har en kulturformidlende opgave, og en kulturhistorie som vi er kendt for, det er så en anden historie. Men de to ting kan sagtens eksistere side om side.”

Som konsekvens er Morten Hesseldahl i gang med at ansætte en kulturkorrespondent, som skal arbejde på nyhedsredaktionen men sidde i kulturafdelingen og suge til sig fra de andre kulturredaktioner.
”Jeg tror det er vejen ud af de to skoler og ind i en fælles instans.”

For kulturdirektøren er den nye korrespondent og den fælles instans et kærligt blik tilbage på 70′erne, hvor politiske forfattere som Dea Trier Mørck og Inge Eriksen jævnligt havde taletid i TV-Avisen.
”De havde en ide om at lave et bedre samfund. Forfatterne havde alle sammen deres virke forankret i en aktivistisk venstrefløj. Jeg savner den ånd i dag. De ville lave en verdensrevolution. Gøre folk til bedre mennesker. Og det fik de lov til i TV-Avisen.”

Morten Hesseldahl tror ikke på, at forfatterne kan få samme status i nyhedsbilledet igen. Og det er en skam, synes han. Men verden er bare ikke så afsindig vægelsindet som den engang var.
”Selvom alle skal påstå, at vi ikke har den samme oplevelse af verden, så er vores egen opfattelse af vores eget liv og verden i nogenlunde kontinuet med resten af samfundet. Der er på sin vis slet ikke brug for store politiske forfattere til at vise vejen for os igen.”

Bag de store glasfacader forsøger kulturens ambassadør hver eneste dag at gøre kulturen til en station på nyhedsformidlingens rute. For kultur kan så meget mere end blot at være en nyhed eller en besked, mener Morten Hesseldahl og tilføjer:

”Det vi i øjeblikket forsøger at udbedre, det er denne her kulturforståelse og forståelsen af, at der også er nogle hardcore nyheder fra kulturlivet, som i virkeligheden kan kaste lys over andre nyheder – de politiske nyheder – gennem kultur. Og det har vi brug for hvis vi skal forstå alle de ting der foregår ude i verden. Kulturliv og TV-Avis er to modsætninger der skal mødes. Men den slags plejer som regel at slå gode gnister.”

MORTEN HESSELDAHL FAKTABOKS
Født 11. december, 1964
Har fire uddannelser: grafonom (1990), civiløkonom (1994), cand. phil. i filosofi (1997) og en MBA fra CBS (2009)
Som ung var Morten Hesseldahl medejer af tegneseriebutikken Den Blå Bil i Odense
Står som forfatter på et hav af værker – heriblandt ‘Et spørgsmål om Wagner’ og new wave-thrilleren ‘Panik’ og det femårige projekt ‘Danmark besat’ om livet under besættelsen
Inden ansættelsen på DR i 2009 har Morten Hesseldahl været ansat på Gyldendal, Høst & Søn, Hans Reitzels Forlag, Bonnier Forlagene A/S og Dagbladet Information
Morten Hesseldahl bor i Humlebæk med hustru Karen Borch og datteren Rebecca på 13.

More from Freia Mosberg Dam

Indblik #2 – ”Jeg griner for ikke at græde”

Indblik giver dig lydbilleder fra nær og fjern. I en række små...
Læs mere