Moralske dilemmaer har overtaget moderne tv-serier

Moderne tv-serier har i stigende grad personer af tvivlsom karakter i hovedrollen. Det sætter seeren i et dilemma.

I de gode, eller i hvert fald gamle dage, var man sjældent i tvivl om den enkelte karakters moralske standpunkt når det kom til amerikanske tv-serier, ej heller om tv-seriens generelle moralske budskab.

I 90’er serier såsom: ’I Den Syvende Himmel’, ’Kaos i Familien’, ’Hænderne Fulde’ og ’Beverly Hills 90210’ var det typisk de traditionelle, og måske ligefrem de familiemæssige værdier, der var i fokus. Moralen blev ofte serveret i slutningen af afsnittet, eventuelt akkompagneret af en form for behageligt klaverspil. Så kan det vist heller ikke skæres skarpere ud i nogen former for pap.

South Park
South Park

I slutningen af 90’erne og i starten af 00’erne, gør serien ’South Park’ grin med denne 90’er typiske moralen-kommer-til-sidst rutine, idet som oftest enten Kyle eller Stan i slutningen af et afsnit, udbryder: ”You know what – I’ve learned something today.” Herefter forklarer de den pågældende episodes livslektion og dermed også morale – altid blandet med en god del ironi og tilsat lidt refleksion over USA’s forfald i alle dens mange former.

Spoler man tiden cirka 15 år frem og lander midt i 00’erne, kommer der straks andre moralske boller på suppen – eller det der man siger. Det måske bedste eksempel på den mere flertydige morale i en nyere tv-serie findes i Vince Gilligans fremragende og ekstremt populære serie: ’Breaking Bad’.

I serien får fysiklæreren Walter White konstateret kræft, og for at kunne forsørge familien under hans sygdom og efter hans død, begynder han at kokkerere metaamfetamin og siden hen, at sælge det med hans medsammensvorne, Jessie Pinkman. Og allerede her har vi at gøre med en lettere uklar morale. At sælge stoffer er selvfølgelig både ulovligt og moralsk forkert, men samtidig skaber Walter Whites bevægegrunde for hans handlinger en vis empati for ham.

Breaking bad
Breaking bad

Denne moralske tvivlsomhed skaber en interessant situation for seeren, der selvfølgelig er klar over det moralsk forkastelige i at producere og sælge stoffer, men samtidig på en eller anden måde gerne vil have at Mr. White lykkedes i sit virke, så han kan overvinde sygdommen og forsørge sin familie.

Den disneyficerede simple morale er blevet erstattet af en flertydig en af slagsen, og seeren er blevet fanget i en indre diskussion og forvirring omkring hvem der er ’the good guys’ og hvem der er ’the bad guys’.

Det er desuden ikke kun i ’Breaking Bad’ at denne moralske flertydighed hersker. Det er en tendens man ser i en lang række af de nyere amerikanske tv-serier.

Tag for eksempel ’Dexter’, ’Weeds’, og ’Mad Men’ hvor hovedpersonerne i en eller anden grad kan sammenlignes med Walter White, på det moralske niveau. Som publikum holder vi med disse hovedpersoner på trods af deres moralske tvivlsomme kvaliteter. Dexter Morgan er psykopatisk massemorder, Nancy Botwin er narkohandler og Don Draper drikker, ryger, er utro og lyver så bukserne flyver. Men alligevel har alle disse karakterer, ligesom Walter White, forskellige tilforladelige eller beundringsværdige træk, der gør at vi som publikum får en vis sympati for dem.

Mad Men
Mad Men

Igennem de sidste 20 år er der foregået en udvikling i forhold til moralen i disse amerikanske tv-serier; fra at være primært entydig – man var fuldstændig sikker på, hvem der var de gode og hvem der var de onde – til at være blevet mere flertydig og kompleks i karaktertegningen, og derved skabe moralske dilemmaer, der er interessante for publikum at involvere sig i.
Kanske er denne moralske flertydighed en af grundende til disse tv-seriers enorme popularitet. Vi vil gerne udfordres på det moralske plan – og gerne mere end vi bliver, når vi sætter ’Løvernes Konge’ på dvd’en.

For efter at have set de samme entydige moralske budskaber enormt mange gange op gennem 90’erne og tidligere, er vi nok som publikum blevet mere kritiske i forhold til denne morale. Og her kommer de moderne tv-serier med den intelligente underholdning og redder dagen.
Heri står karaktererne nemlig over for vanskelige moralske valg, som vi som publikum på sin vis kan spejle os selv i. Og nu er vi som mennesker, moralsk sammensatte, ikke mindst i forhold til de valg vi træffer – og på den måde kan den mere komplekse karakter måske være lettere for publikum at identificere sig med.

Derudover ligger der en spænding i selve de moralske dilemmaer og denne stillingtagen, der simpelthen fungerer godt på tv. Det er spændende at følge Walter Whites valg, mens man tænker: (og måske er i tvivl om) ’hvad ville jeg selv gøre i den situation?’
Så selvom der uden tvivl er noget trygt ved den gamle trofaste disney-morale, er det nok udfordringen af denne, der er med til, at de moderne tv-serier har en så massiv succes.

More from Jeppe Zabel

Streamingrevolutionen – tv sammen og hver for sig

Den 14. februar blænder Netflix op for anden sæson af den ekstremt...
Læs mere