Borgerinddragelse er at tage folk med i maskinrummet

Som kontrast til top-down-styret byudvikling – udfærdiget på tegnebordet – er der i de seneste 15-20 år sket en større inddragelse af borgerne i byudviklingen. Processen bliver mere kompleks, men borgernes ejerskab øger succesraten. Kvarterløft Holmbladsgade er et eksempel.

Kvarterløft Holmbladsgade blev iværksat i 1997 som led i et nyt forsøg på at arbejde med byudvikling. Inspirationen til kvarterløftprojektet kom bl.a. fra byudviklingsprojektet Big City Programme i Holland og involverede i alt syv kvarterer i Danmark.

Ud fra en helhedsorienteret tilgang skulle der satses på områder, der bl.a. berørte de fysiske, sociale, miljømæssige og kulturelle forhold. Præmissen for projektet beroede på at finde metoder, der var baseret på borgerinddragelse, så borgernes deltagelse blev omdrejningspunktet i processen.

Et fundament af nøglepersoner

Udsigt til Prags Boulevard der i dag har fået fodboldbaner og grønne områder.
Udsigt til Prags Boulevard der i dag har fået fodboldbaner og grønne områder.

De syv kvarterer var alle præget af små eller fysisk nedslidte boliger, sociale og trafikale problemer, og af at en stor del af beboerne levede på overførselsindkomst. Det gjaldt også for Holmbladsgadekvarteret på Amager, fortæller Jørgen S. Petersen, der var leder af det lokale kvarterløftssekretariat fra 1997 til 2004:

“Kvarteret opstod i starten af 1900-tallet og var temmelig nedslidt, da vi startede. Vi byggede vores arbejde op om at skaffe et fundament af nøglepersoner i kvarteret, der blev en slags bærere af projekter.”

I alt blev 70 nøglepersoner inddraget for at skaffe en kritisk masse, som kunne udbrede tankerne bag projektet til resten af beboerne i kvarteret. Nøglepersonerne har ifølge Jørgen S. Petersen været afgørende for projektets succes:

”Jeg har i mange år været optaget af forholdet mellem det direkte demokrati og det repræsentative demokrati. Det direkte demokrati handler meget om nøglepersoner, at der er nogen, der går ind og tager ansvar,” fortsætter han.

Jørgen S. Petersen ville gerne arbejde ud fra en model, der indebar, at respekten for det repræsentative demokrati skulle kombineres med respekten for det direkte demokrati.

”Det vil sige at respektere de mennesker, der melder sig for at gøre noget af egen fri vilje, og som vil være med til at præge det samfund, de bor i samtidig med, at der skal sørges for, at de har et fundament og en mindretalsbeskyttelse, som bliver klaret via det repræsentative demokrati,” siger han.

Tiden var meget gunstig

Indgang til Kvarterhuset i Jemtelandsgade, det lokale mødested for beboerne.
Indgang til Kvarterhuset i Jemtelandsgade, det lokale mødested for beboerne.

I starten handlede det for sekretariatslederen og de 14 øvrige medarbejdere om at skaffe sig kendskab til, hvad der foregik i kvarteret. Derudover gjaldt det om at tænde folk til at tro på, at projektet kunne skabe afgørende forandringer. Ifølge Jørgen S. Petersen var tiden meget gunstig for kvarterløftprojektet:

”Der var en grad af åbenhed og et ønske om at gå i dialog med kommunen. Der er ligesom nogle begreber, der præger perioder, og i 1990’erne kom der for alvor gang i dialogmøderne. Beboerne gad ikke længere de der borgermøder, hvor den ene stillede sig op og kritiserede den anden.”

Til det første borgermøde mødte der 300 beboere op, og kun én var kritisk, fortæller Jørgen S. Petersen:

”Fra første møde lyttede vi til hinanden, og det prægede resten af forløbet. Både måden vi kørte det på, men det var også i tiden. Det var som om, vi ramte et eller andet, som folk fandt sig godt tilpas med.”

Fik aktiveret mellemlaget
”Vi fik aktiveret et slags mellemlag i kvarteret forstået på den måde, at det var jo ikke rockerne, der kom, og det var heller ikke de rige ned mod Amagerbrogade. Vi fandt pludselig ud af, at her boede altså flere folkeskolelærere og pædagoger, end vi umiddelbart gik og troede.”

Kvarterplanen endte med at blive et nyt planlægningsniveau mellem kommuneplanen og lokalplanen, hvor nøglepersonerne i samarbejde med sekretariatet satte nogle mål for udviklingen af bydelen. Det handlede blandt andet om bedre fritidstilbud, om hvordan kvarteret kunne få bugt med bandekriminalitet, om bedre boligforhold og flere mødesteder.

[quote]Jeg plejer at sige, at borgerinddragelse er at tage folk med ind i maskinrummet. Der hvor de helt grundlæggende ting bliver besluttet.[/]

Folk engagerede sig
Ifølge Jørgen S. Petersen var en af grundene til, at projektet blev en succes, at beboerne blev involveret i at formulere målsætninger for områdets udvikling. Noget mange af borgerne aldrig havde prøvet før, eller kendte noget til.

”Nu skulle de selv være med til at sige: Hvor er det egentlig, at vi vil hen, og hvornår synes vi egentlig, at vi er kommet godt på vej? Indsatsen gik derfor også meget på, hvordan vi tilførte de forskellige mennesker de kompetencer, der skulle til, for at de kunne tage et ansvar og dermed også være i stand til at køre det videre efter kvarterløftprojektet,” slutter han.

Fra nedslidt til livligt

Billede-1
Multihuset Prismen i Holmbladsgade. Barnevognene holder troligt foran indgangen.

De umiddelbare effekter af kvarterløftsprojektet har været positive ud fra målsætninger om at forbedre kvarterets omdømme samt at løse nogle af de sociale problemer i området. Der er sket en forvandling fra det gamle arbejderkvarter til i dag at være et kvarter, der bugner af forskellige kulturtilbud, som har gjort området mere attraktivt for bl.a. børnefamilier at bo i.

Denne forvandling har metrostationerne på Amager også bidraget til. Alt dette er sket sideløbende de fysiske tiltag, der indebærer facaderenoveringer, flere grønne udearealer og pladser som området omkring Prags Boulevard og multihuset Prismen i Holmbladsgade. Derudover er der arbejdet meget med belysningen i kvarteret, der har bidraget til en ny og mere imødekommende identitet.

FAKTA
Bygherre: Københavns Kommune, Regerings Byudvalg og Kvarterløft Holmbladsgade.
Pris: Ca. 505 millioner kr.

Holmbladsgade-kvarterløftsprojektet løb i perioden 1997 til 2004. Derefter overgik projektet til drift. På tidspunktet hvor projektet stod på, boede ca. 16.000 beboere i kvarteret.

Udover Holmbladsgade var Ålborg Øst, Kongens Enghave (i dag Sydhavn), Tøjhuskvarteret i Randers, Sydvest-kvarteret i Kolding, Avedøre Stationsby i Hvidovre kommune og et forsøgsprojekt i Københavns Nordvest-kvarter del af kvarterløftsprojektet.

More from Nadia Harpøth Adan

At udfordre de fysiske rammer for læring

Med kampagnen ’Drøn på skolegården’ sættes der nu fokus på at gøre...
Læs mere