Danskerne ved ikke nok om patentdomstolen

Ja eller Nej? De to valgmuligheder har vi den 25. maj, når vi – udover at skulle beslutte, hvem der skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet i Bruxelles – også skal stemme om et umiddelbart meget mere simpelt spørgsmål. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal være med i en fælles EU-patentdomstol. Men det er nok ikke alle, der lige har fanget, at danskerne rent faktisk skal ned bag de slidte forhæng på den lokale skole og fumle med den uspidsede blyant, når det kommer til dette vigtige internationale spørgsmål.

Indtil videre har regeringen og dens opbud af presse- og politiske rådgivere endnu ikke brugt energi på at oplyse danskerne om, hvad det egentlig er, de skal stemme om, og indtil videre har debatten da heller ikke handlet om patentdomstolen, men derimod om velfærdsturisme. Hvis man er helt grøn udi EU og patentdomstol kommer her en kort opsummering af debatten.

Folketinget kunne ikke blive enige
Regeringens argumenter for at stemme ja bunder i, at en patentdomstol vil betyde, at små og mellemstore danske virksomheder kan spare penge, når de skal sikre deres idéer og produkter igennem patenter. Processen vil blive gjort billigere og langt nemmere i modsætning til i dag, hvor de skal søge om patentet i alle de forskellige EU-lande, hvor det skal gælde. Med patentdomstolen skal der kun søges ét sted på ét sprog for at få patent i alle de 25 medlemslande, og virksomheden vil derfor kunne spare mange penge samt tid og besvær.

En sag som patentdomstolen betyder, at Danmark i princippet overgiver suverænitet til EU, hvis den vedtages. Derfor kræves et stort flertal for domstolen i Folketinget, og hvis det ikke lykkes, skal domstolen til folkeafstemning. Patentdomstolen skal til folkeafstemning, fordi der i Folketinget ikke kan opnås enighed blandt fem sjettedele af Folketingets 179 medlemmer. Dansk Folkeparti og Enhedslisten ville nemlig ikke stemme ja til patentdomstolen.

Dansk Folkepartis modstand bunder i deres generelle modstand mod EU og mod suverænitetsovergivelse til EU. Kristian Thulesen Dahl har i den forbindelse formået at føre den offentlige debat over på argumentet om velfærdsturisme – på trods af at det ikke har forfærdelig meget med patentdomstol at gøre. Han maler skræmmebilleder af folk, der på grund af den øgede frihandel vil strømme til Danmark og bruge løs af de danske velfærdsydelser. Enhedslisten er også imod fordi de er bange for, at et ja vil gå ud over små danske virksomheder og iværksættere, som vil blive kørt over af store koncerner.

EU er ikke danskernes yndling
I Danmark har vi en lidt kedelig tradition for, at være ret så skeptiske over for EU, og de regeringer, som har sat EU-spørgsmål til folkeafstemning, har ikke umiddelbart haft succes med det. Danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 til stor overraskelse i resten af Europa, ligesom Danmark stemte nej til Euroen i 2000. Begge regeringer tabte desuden de efterfølgende folketingsvalg, dog kan der ikke påvises en sammenhæng her. Der er dog også eksempler på det modsatte; at en stærk statsminister har udskrevet folkeafstemning om et EU-spørgsmål og fået ja fra befolkningen eksempelvis Poul Nyrup Rasmussen med Edinburgh-afgørelsen og en revideret Maastricht-traktat med de fire forbehold i 1993. Men Thorning-Schmidt og hendes regering står ikke synderligt stærkt i meningsmålingerne, selvom det dog er begyndt at gå lidt mere i den rigtige retning for dem.

European Union Flag

En anden væsentlig faktor er den generelle vælgeropfattelse af EU. Eurokrisen har bestemt ikke gjort noget godt for danskernes opfattelse af EU, og det kan også gøre arbejdet med at overbevise danskerne om, at patentdomstolen er en god ting, lidt sværere. I et historisk perspektiv ser det ikke så lyst ud for Thorning-Schmidt. Hvis danskerne stemmer nej til patentdomstolen vil regeringen have tabt (endnu) en principiel kamp, og de vil formentlig i vælgernes øjne være en fiasko.

Opråb til regeringen!
Men det er også en typisk ”letkøbt” form for spin. Politikerne ved, at danskerne synes, at EU er kedeligt og det er de færreste, der egentlig forstår, hvad ordet patentdomstol indebærer. Meget af grunden skal måske findes i, at regeringen ikke hurtigt nok formåede at holde debatten om patentdomstolen på rette spor og oplyse danskerne om, hvad det handler om.

Spørgsmålet om patentdomstolen er så væsentligt, at diskussionen bør være baseret på et sagligt grundlag. Derfor skal regeringen i gang med at oplyse danskerne om, hvad en sådan patentdomstol indebærer. Den skal gøre danskerne trygge ved at komme deres bekymringer i forkøbet og allerede have gode argumenter mod de mulige negative konsekvenser og for, hvorfor EU ikke er så farligt endda. En folkeafstemning om et så væsentligt internationalt spørgsmål kræver oplysning, saglighed og indsigt.

More from Nina Damsgaard

Drop nu forestillingen om tilstræbt objektivitet

På journalistuddannelserne lærer man, at journalistik skal følge principper om objektivitet og...
Læs mere