Evangelisterne Jens og Johny

Hver morgen, når Jens vågner i den kristne lejr i Negevørkenen, så tager han sin bibel frem og beder for os andre. Han er helt alene i sin husvogn. Han beder for, at vi vil få en god dag og ikke komme til skade under arbejdet.

I en lille uge har jeg boet sammen med en gruppe danske evangelister i den israelske Negevørken. De fleste er frivillige fra det kristne miljø omkring den jyske prædikant, Moses Hansen. De er midlertidigt indkvarterede i ørkenlejren, som består af gamle cirkusvogne, solpaneler og stærk bibeltro. Den kristne vognborg har stået i ørkensandet i 12 år.

Lejrfar og patriark for det kristne fællesskab hedder Johny Noer. En 77-årig dansk prædikant – født på Vesterbro og vokset op på stenbroen som ateist, men endt som hellig pilgrim i det Hellige Land med 16 børn.

Der kan siges meget om stærkt troende kristne, som tager biblens ord bogstaveligt. Og det er der blevet. Jeg vil gerne supplere med en lille observation:

De er hjælpsomme og opofrende som få.

Beder for andre

Jens er tidligere gårdejer, over halvvejs i livet, jysk med stort J, og så har han Jesus i sit hjerte, som det hedder i de kredse.

Ligesom de otte andre frivillige fra Danmark, som er på besøg i ørkenen i disse uger, er han kommet hertil for at hjælpe med at pakke lejren sammen og renovere de gamle husvogne. Han betaler selv billetten, han betaler selv sin mad og han gør det med glæde. Akkurat som de andre.

Billede1

Hver aften samles de i spisevognen til aftensmad, som kvinderne – selvfølgelig – tilbereder. Efter maden synger man, og så beder man. Og bønnerne falder som regel i to kategorier: Tak-til-Jesus-kategorien og jeg-håber-andre-får-det-godt-kategorien.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om en bøn er en gang øregas. Det tror jeg faktisk, det er, men det underordnet. For motivet er klart: De bruger deres indflydelse i Himlen til at hjælpe andre og ikke sig selv.

Det svarer lidt til at vinde i Lotto hver dag og give det hele væk – gang efter gang.

Men det stopper ikke her. De er stort set alle sammen engagerede i humanitære projekter på den ene eller den anden måde. Mange af deres penge går til godgørende foreninger, og i deres fritid hjælper de udsatte unge eller flygtninge i Danmark.

– Jeg havde egentlig tænkt mig at slappe af i min alderdom, men det fik Jesus godt og grundigt ødelagt, siger den 70-årige Svend Åge Poulsen fra Brændstrup i Sønderjylland.

De ni frivillige hjælper i disse uger med gøre ørkenlejren rejseklar. Johny Noer og hans familie er nemlig blevet presset ud af Israel, fordi myndighederne ikke ville give tilladelse til at lejren kan blive stående i den komplet øde ørken. Johny mener, det er en klapjagt på de kristne i Israel. Myndighederne forklarer det med jura og strenge regler for bosættelse.

Rejsende menighed

Uanset må lejren bryde op inden en måned. Johny Noer har allerede bestemt sig for, at han genetablerer den i Grækenland nær den bibelske by Korinth.

Billede3Men det er ikke så slemt for den gamle prædikant. Han er vant til at rejse. I 1977 forlod han Danmark med sin campingvogn for at tage på pilgrimsrejse til Jerusalem. Turen endte med at tage 25 år. Flokken omkring den karismatiske pastor voksede – på et tidspunkt bestod pilgrimskonvojen af 60 sjæle, der zigzaggede sig gennem kontinentet og prædikede sig vej fra by til by.

Da de nåede Israels ørken, var det meningen at lejren skulle etableres for sidste gang. Sådan blev det ikke. Men det gør ikke så meget, når man kan ringe til sine kristne venner, der smider hvad de har i hænderne for at komme og hjælpe.

De vil sige, at det skyldes Jesus. Det tror jeg ikke, for jeg tror, Jesus er fup.

Men det skyldes troen på Jesus. Og det er noget ganske andet.

Skrevet af
More from Asger Juhl

I Ghana går tungetalere, eksorcister og kristne sekter hånd i hånd med markedsøkonomien

Små kirkesamfund spirer frem overalt i Afrika. I Ghana accelerer indstiftelsen af...
Læs mere