Streamingrevolutionen – tv sammen og hver for sig

Den 14. februar blænder Netflix op for anden sæson af den ekstremt populære, Netflix-producerede serie: ‘House of Cards’ med Kevin Spacey som den skrupelløse politiker i hovedrollen. Og fordi det er en Netflix-produktion, bliver alle 13 afsnit af sæsonen lanceret samtidigt, og dermed ikke med den sædvanlige ’et afsnit om ugen’-frekvens, som vi er vant til fra serier på diverse tv-kanaler – også kendt som flow tv.

Den forholdsvis nye måde at distribuere og levere serier og film på – via streaming – har ændret vores måde at se tv på; den har givet større frihed til seeren. Vi kan nu selv bestemme hvornår, hvor og hvor meget vi vil se – det man i ’gamle’ dage kun kunne opnå gennem køb eller leje. Ligesom med musikindustrien står alt nu på vores digitale hylder, vi kan se og gensé film, serier og programmer via gratis eller betalte abonnements streaming-ydelser. Streamingtjenesterne ændrer ikke bare på hvor og hvornår, men også på hvad. Vi vælger i højere grad selv til og ikke mindst vælger vi i højere grad fra. Dette står i modsætning til zapper-kulturen, hvor man typisk ser ’et-eller-andet’ på tv, selvom der måske ikke er noget man egentlig har lyst til at se – når man bruger tv som en slags baggrundsstøj. Idet man aktivt foretager et tilvalg, har man allerede investeret tid og opmærksomhed i dette tilvalg. Og på den måde vil man typisk fokusere mere på det aktivt selvvalgte tv-program, og samtidig måske også leve sig mere ind i det.

streaming 1

Binge Watching og søvnforstyrrelser
Selvom det også før i tiden var muligt at optage hele sæsoner af serier på VHS eller købe deciderede box-sæt af serier og dyrke regulær ’binge-watching’, har Netflix, HBO, ViaPlay, Hulu+ med flere, gjort det langt lettere for seeren lige at sætte et afsnit på – og så lige et til (og et til). Netflix opfordrer ligefrem til denne måde at se serier på, når man benytter computeren, idet den automatisk starter det næste afsnit af serien på, hvis man ikke foretager sig noget. Det fungerer med andre ord ligesom en spilleliste. Og Binge-watching er altså her den nye standard. Ordet ’binge’ er i øvrigt et engelsk dialekt-ord for ordet ’soak’ – at lægge i blød, hvilket egentlig er meget dækkende for en handling man foretager sig i overdrevene mængder. Ordet kendes også fra udtrykket ’binge-eating’, der kan oversættes med: ’at overspise’. Der har sågar været artikler om det såkaldte ’Netflix Streaming Syndrome’, der har anti-social adfærd og ødelagt døgnrytme som bivirkninger. Artiklerne har ganske vist en spøgefuld karakter, selvom der uden tvivl ligger en vis sandhed i påstandene. Og jeg har da selv kigget på uret, der viste 00.45 natten til en mandag, og vel vidende at jeg skulle tidligt op, sat det næste afsnit af ’Game of Thrones på’ (og så måske lige et enkelt afsnit til efter det).

Nye rammer for producerne
For skaberne af de nye eksklusiv-Netflix serier – ’Orange Is The New Black’, ’House Of Cards’ og ’Hemlock Grove’ for at nævne et par stykker – giver denne udgivelsesmåde også en større frihed i produktionen og tilrettelæggelsen af serierne.

Irgh! vareulv i fuldblown transformation fra Hemlock Grove
Irgh! vareulv i fuldblown transformation fra Hemlock Grove

Producerne har andre muligheder for at strukturere og opbygge seriens forløb. For selvom seeren stadig skal fastholdes afsnit for afsnit ved brug af diverse dramaturgiske greb og cliff-hangers, er disse greb ikke så strengt nødvendige som tidligere. Når afsnittene i en serie bliver set umiddelbart efter hinanden, er det ikke lige så nødvendigt for eksempel at slutte et afsnit af med, at en af hovedkaraktererne tilsyneladende dør, hvorefter han på mirakuløs vis liver op i starten af det følgende afsnit. Dette kan i nogle tilfælde virke som et lettere kunstigt spændingsopbyggende greb, der kun har til formål at holde seeren ’i tvivl’ og i spænding indtil næste afsnit, og egentlig ikke har nogen betydning for selve fortællingen. Og sådanne kunstige cliff-hangers er tilrettelæggerne og producerne af de nye ’streaming-serier’ ikke tvunget til at benytte sig af, hvilket kan siges at være en fordel.

Mere individualitet og kontrol på bekostning af mindre fællesskab?
Samtidig med at streaming tjenesterne har givet mere frihed til seeren, har denne måde at se tv på visse bivirkninger. Når vi fuldstændig selv kan bestemme hvornår, hvor og hvor længe af gangen vi ser en tv-serie, bliver vores serie-forbrug mere individuelt; noget man gør alene – sammen med sig selv. Dertil skal man medregne hele kulturen omkring en tv-serie. Serien foregår ikke kun kl. 20 søndag aften på DR1 eller lørdag aften på TV2, men også samtidig på diverse sociale medier, og ikke mindst næste dag ude i den virkelige verden, hvor man for eksempel på arbejdet får en sludder for en sladder om, hvem der monstro er morderen eller hvor dårlig en eller anden ligegyldig kendis er til at danse.

I seriernes efterliv er det selvfølgelig vigtigt at alle har set serien og er nået til samme afsnit, hvilket ikke lige så ofte er tilfældet, når serierne bliver streamet. Dermed medfører denne større grad af frihed i medieforbruget, i nogle tilfælde, en mere asocial kultur omkring serien, hvor en bemærkning kunne være: ”Nej, den må i ikke snakke om, jeg har kun set de første fire afsnit!” Og selvom det større udvalg har medført en større konkurrence og dermed også diskuterbart en bedre kvalitet hos tv-serierne, har det også på sin vis medført mere trænge kår for efterlivs-fællesskabet omkring disse serier.

Piper og Alex i Orange is the new black
Piper og Alex i Orange is the new black

Men på samme tid som friheden kan føre til en asocial kultur, kan den også medføre en mere social kultur, hvor man ’binge-watcher’ serier sammen; for eksempel en gruppe venner eller et kærestepar – og måske endda venter og ’sparer afsnit op’, så man kan opleve seriens udvikling sammen og på samme tid, og efterfølgende diskutere den. Fx siger ’Piper’, hovedpersonen i serien ’Orange Is The New Black’, umiddelbart inden hun skal i fængsel, til sin forlovede: ”Lov mig at du ikke ser Mad Men uden mig”. Samtidig med at serie-forbruget er blevet mere individuelt, trives de store (ofte danske) weekend underholdningsprogrammer og serier i bedste velgående; tv der fysisk samler familien på bestemte tidspunkter og dage, som for eksempel ’Vild Med Dans’ en lørdag aften eller en DR1-krimi søndag aften. Her lever fællesskabet omkring en række programmer stadig, og i primetime på disse dage, kan streaming tjenesterne ikke følge med, når det gælder seertal.

Tv i fremtiden
Spørgsmålet er hvordan de store danske tv-kanaler vil takle denne streaming revolution, der i realiteten må siges at være en kæmpe konkurrent? I hvert fald når man ser bort fra primetime i weekenden, eller ved diverse sportsarrangementer. For når man, på streaming tjenester som for eksempel Netflix, kan se rigtig mange af de film og serier der bliver vist på de konventionelle tv-kanaler (og de originale Netflix-serier oveni hatten), hvorfor skulle man så betale 3-400 kr. om måneden for en tv-pakke, når man kan nøjes med 79 kr. til Netflix? Og når nu nyheder, sport og debatprogrammer i stigende grad bliver tilgængelige via nettet, har tv-kanalerne mindre og mindre originalt og kanaleksklusivt indhold at tilbyde seeren. Og netop det originale indhold er altafgørende når seertallene bliver målt og pengene talt op. Så når vi i eksponentielt stigende grad ser logoet: ’A Netflix Original’, kan det ses som en direkte udfordring af tv kanalerne om at producere mere originalt, kvalitets indhold. For i sidste ende bliver det den kanal, streaming tjeneste, eller noget helt tredje, der producerer det bedste originale indhold, der vinder flest seere.

More from Jeppe Zabel

Hvorfor bliver der ikke lavet flere originale film?

For cirka to år siden kreerede Andrew S. Allen en infograf på...
Læs mere