Sæt EU-Domstolens magt til debat

Siden 1960’erne har EU-Domstolen løbende udvidet sin magt og er trængt ind på de politiske enemærker ved at fortolke lovgivningen ud over de nationale regeringers oprindelige intentioner. Generelt diskuteres dette alt for sjældent i Danmark, selvom debat i offentligheden faktisk kan føre til reelt modspil til EU-Domstolen. Men er EU-domstolen demokratiets undergraver eller dets beskytter?

Magtens tredeling
Hvis man interesserer sig for politisk statsmagt, så kigger man normalt mod Montesquiues klassiske tredeling af magten. Den består af parlamenter (i Danmark Folketinget), som har magten til at vedtage love, og regeringer, som har magten til at implementere lovene. Den tredje del af tredelingen er den dømmende magt – domstolene. I Montesquieus vision skal dommerne være lovens tekniske tjenere. Den vision har vi overtaget i Danmark, hvor idealet og praksis stadig er, at domstolene dømmer ud fra det givne lovgrundlag uden at være politiske.

Den europæiske virkelighed lever dog på ingen måde op til Montesquieus ideal om en apolitisk dømmende magt. EU-Domstolen har gennem tiden vist sig at være en aktør, som trænger ind på de politiske enemærker og dermed også i dansk politik. Men er det ønskeligt eller ej, at EU-Domstolen agerer politisk.

EU trumfer national lovgivning
De spæde skridt i det europæiske samarbejde blev taget i 1951 med oprettelsen af Kul- og Stålfællesskabet og i 1958 med oprettelsen af Det Europæiske Fællesmarked – EF. Selvom fællesskaberne havde en anden karakter end de fleste andre internationale organisationer på den tid, så var de grundlagt på internationale traktater. Og den domstol, som blev tilknyttet fællesskaberne, var hovedsalig tænkt som en traditionel international domstol uden særlig vide beføjelser. Det var på ingen måde tænkt som en politisk domstol.

Det skulle dog hurtigt ændre sig. I 1960’erne kom domstolen med nogle chokerende domme. Domstolen dømte, at de europæiske fællesskaber var en helt ny slags retsorden, som gav rettigheder direkte til borgerne i medlemslandene, og at EU’s lovgivning stod over al national lovgivning, selv forfatningerne. Det stod ikke noget sted i den traktat, som medlemslandene havde skrevet ned i fællesskab, og som var grundlag for samarbejdet. Men EU-domstolen havde fortolket de formål, der stod i indledningen til traktaten, og var dermed kommet til, at en helt ny retsorden kunne etableres. Det var en uhørt udmelding på det tidspunkt, og de nationale regeringer argumenterede for, at domstolen var gået langt over sit mandat

Nationale anliggender tolkes ud fra EU principper
Siden 1960’erne har EU-Domstolen løbende udvidet sin magt, og den har ofte fortolket EU’s lovgivning ud over de nationale regeringers oprindelige intentioner. I de danske medier har der især været fokus på, at EU-Domstolen kan underminere den danske velfærdmodel, når den fortolker sager, der principielt er nationale anliggender – som SU-regler og udlændingepolitik – ud fra kerneprincipper i EU som arbejdskraftens frie bevægelighed. Et eksempel er den meget omtalte Metock-sag fra 2008, hvor EU-Domstolen afsagde, at EU-borgere har ret til familiesammenføring, selvom deres ægtefæller ikke tidligere har haft lovligt ophold i EU. Grundlaget for dommen var blandt andet arbejdskraftens frie bevægelighed, som er et kerneprincip i EU. Så selv om Danmark havde meget mere omfattende krav til familiesammenføring, og et retsforhold, så måtte Danmark rette sig efter Metock-dommen.

En appelsin i EU-modstandernes turban
Den slags sager er en appelsin i de danske EU-modstanderes turban. Ikke mindst i Morten Messerschmidts, som er en af dem, der ofte taler EU-Domstolen imod i danske medier.

F.eks. i hans blog på Jyllandsposten fra 28. august 2013:

”Bid for bid bliver danskernes ret til at være herre i eget hus og bestemme over egne velfærdsydelser som SU, børnepenge, dagpenge m.m. fjernet. Det virker som om, at EU har en liste med danske ydelser, hvor dansk suverænitet skal fjernes; og hver gang, der foretages et attentat på vores selvbestemmelse, skåles der i champagne i glaspaladserne.”

Men der er meget mere principielle ting på spil end underminering af de danske velfærdsydelser. Det, der er på spil, er kampen om, hvor den politiske magt skal ligge. Den dimension forsvinder som regel i den danske debat

Europaparlamentet

 

EU-domstolen som borgernes beskytter
I Danmark har vi som sagt tradition for, at domstolene skal være apolitiske. Al den politiske magt skal ligge hos de folkevalgte politikere, og dommerne skal ideelt set dømme neutralt og teknisk ud fra det givne lovgrundlag. I andre europæiske stater er det en anden tradition, der gør sig gældende. F.eks. i Tyskland. På grund af de folkevalgte politikeres fatale udøvelse af magten i 1930’erne og 40’erne i Tyskland opbyggede man efter 2. verdenskrig et statsligt system, hvor forfatningen og de rettigheder, der var skrevet ind i forfatningen, var det allerhelligste. Der blev oprettet en forfatningsdomstol, som skulle beskytte borgerne og deres rettigheder imod politikerne, og forfatningsdomstolen har i mange tilfælde forkastet nye love fra det tyske parlament. Den har altså grebet ind i de tyske politikeres politiske virke.

På en måde kan EU-Domstolen sammenlignes med den tyske forfatningsdomstol. Ny forskning, blandt andet fra SAXO-instituttet på Københavns Universitet, viser fx, at dommerne i EU-Domstolen hovedsaligt har været idealister, der ønskede, at internationale traktater skulle have reel betydning og skabe rettigheder for borgere i stedet for at være luftige aftaler, som de nationale regeringer nemt kunne løbe fra. EU-Domstolen kan altså hævdes at være borgernes beskytter, som sørger for, at politikerne ikke løber fra de formål, som de selv har bestemt, og at borgerne får rettigheder i EU-samarbejdet.

Demokratiets undergraver eller beskytter
Så er EU-Domstolen demokratiets undergraver eller dets beskytter? Dommerne har gjort meget for at omsætte EU’s oprindelige formål til virkelighed, og de har skabt et effektivt internationalt retssystem. Men de har gjort det ved at sætte sig ud over det mandat, der oprindeligt blev givet dem af de folkevalgte regeringschefer. Desuden har EU-Domstolen som regel kun været borgernes beskytter, når det var givtigt for EU-samarbejdet.

Generelt diskuteres EU-domstolen og dommernes politiske magt alt for sjældent i Danmark.

Det er uheldigt, for debatten er almindelige borgeres mulighed for at påvirke systemet. Og systemet kan påvirkes! I Tyskland har debat i offentligheden og blandt jurister rent faktisk har ført til reelt modspil til EU-Domstolen og til, at fundamentale menneskerettigheder kom på dagsordenen i EU-Domstolen.

Siden det europæiske fællesskab blev grundlagt, har der været en kamp om, hvor grænserne for EU-samarbejdet skulle gå, og hvor grænsen for, hvor politisk EU-domstolen skulle være. Det er en kamp, som vi skal engagere os i – også i Danmark.

More from Rebekka Byberg

Sæt EU-Domstolens magt til debat

Siden 1960’erne har EU-Domstolen løbende udvidet sin magt og er trængt ind...
Læs mere