Fem år med arkitektur og udvikling

Monkey House. Foto: Rasmus Hamann
Monkey House. Foto: Rasmus Hamann

Den danske del af organisationen Arkitekter Uden Grænser har eksisteret i fem år. Det fejrer organisationen med en bog om, hvordan det er at arbejde med arkitektur i et udviklingsperspektiv.

Alle har ret til en god bolig. Og til at bo trygt, varmt og sikkert. Den grundtanke har været ledetråd for Arkitekter Uden Grænser, siden en gruppe idealister tog initiativ til at stifte en dansk filial af den verdensomspændende udviklings-ngo Architecture Sans Frontières.

Desværre er det langt fra alle, der bor godt – tal fra FN viser, at op mod en milliard mennesker bor i utilfredsstillende boliger, uden adgang til ordentlig hygiejne – og alt for mange andre slet ikke har tag over hovedet. Sådan må det ikke blive ved med at være, mener Tyra Dokkedahl, der var med starte AUG og har været redaktør på bogen “Developing Architecture”, som netop er udgivet i anledning af organisationens 5 års fødselsdag:

“Mennesker har brug for at være i gode fysiske omgivelser for at kunne eksistere ordentligt. Vi opfatter arkitektur som en del af det at være i verden, og derfor kan arkitekturen også forbedre levestandarden for folk i udviklingslande,” siger hun.

Sierre Leone som den røde tråd
Det første land, den nystartede organisation kastede sig over, var det lille vestafrikanske land Sierra Leone. De grænseløse arkitekter havde fået nys om, at personalet til et nyopført hospital i den lille by Masanga havde behov for tag over hovedet, hvis det skulle kunne fortsætte med at assistere lokalbefolkningen. Således blev projektet “Brown House” til, en ombygning af en nedslidt hytte, hvor der blev lagt vægt på at bruge de materialer, som var tilgængelige lokalt. En spændende men også udfordrende proces, fortæller Tyra Dokkedahl:

“Det er utrolig svært at sætte sig ind i andre menneskers kultur. Det er helt andre spilleregler, som vi skal forholde os til, klimaet er anderledes, og det er nogle andre materialer, der bygges af.” For eksempel er der i Sierra Leone tradition for, at hytter er funderet på lergulv, hvilket ikke er optimalt, da der let sætter sig bakterier, når leret bliver tørt og slår sprækker.

Brown-House-Tegninger-Krediteres-Masanga-Architects1
Brown House Foto: Masanga Architects

På trods af kulturelle forskelle er der med afsæt i Brown House siden etableret i alt fem byggeprojekter i Sierra Leone, og landet er derfor også blevet et naturligt omdrejningspunkt for bogen, siger Tyra Dokkedal:

Sierra Leone er det sted, vi har haft flest byggeprojekter, og vi har været her fra starten og er fortsat i gang. Udviklingen af byggeprojekterne i Sierra Leone beskriver derfor også den udvikling, selve organisationen har gennemgået.

Abehuset
Men som bogen afslører, har det ikke været en proces uden omkostninger, og særligt efterfølgeren til Brown House endte med at koste dyre lærepenge. Huset blev opført med intentionen om at blive en attraktiv prototype på bosted til hospitalspersonale, rummelig, godt ventileret og med naturligt lysindfald – men endte som legeplads for aber. Derfor fik det af de lokale tilnavnet “Monkey House” – abehuset. De danske arkitekter kan ikke svare endeligt på, hvad der gik galt, men en af forklaringerne kunne være ønsket om at udskifte det traditionelle lergulv med et trægulv, der hurtigt blev offer for de skånselsløse afrikanske termitter.

Alligevel mener Tyra Dokkedal, at danske arkitekter har noget vigtigt at byde på, når de arbejder for eksempel Afrika:

“I Danmark har vi en anden byggetradition og arkitektoniske værdier end lokal Sierra Leonisk byggekultur f.eks. ideer om åbent og tilgængeligt byggeri, der inviterer ind og lukker lys ind. Vi håber at vores tilgang kan bidrage positivt til en udvikling af den byggede masse de steder, vi er aktive, Vores bygninger kan forhåbentligvis formidle nogle af de ideer videre og i øvrigt vise nogle teknikker, som de lokale finder relevante at bruge i deres arbejde fremover,” fortsætter hun og understreger, at de sierraleonske håndværkere efterfølgende har gjort brug af AUG’s metoder i flere tilfælde.

De næste fem år
Som det er nu, er Arkitekter Uden Grænser primært finansieret af kulturelle fonde og drives af frivillige kræfter. Det rækker ikke til at blive en stor selvstændig faktor i det verdenshavet af NGO’er, men det er heller ikke ambitionen. AUG vil i stedet fokusere på at blive en stadig stærkere arkitektfaglig rådgivende organisation, blandt andet ved at videreudvikle eksisterende og skabe nye partnerskaber med andre NGO’er og virksomheder, der arbejder i udviklingslande og har brug for arkitekters bistand. Her kan arkitekterne bruge deres knowhow fra Sierra Leone og de mange andre lande, de opererer i, til at rådgive om, hvordan samarbejde om fysiske rammer på tværs af kulturer gøres bedst. Tyra Dokkedahl får det sidste ord:

Paulas-House-Boligenhed-Krediteres-Pi-Ekblom-og-Cecilia-Rudström-11
Paula’s House. Foto: Pi Ekblom og Cecilia Rudström

“Selvom det indtil nu er en meget lille forskel vi har gjort i det store globale regnskab, så det vigtigt at hæfte sig ved at der er mennesker, der har fået godt sted at bo, som de er glade for. Vi håber at kunne hjælpe flere i fremtiden. Det skal ske ved at vi som arkitekter bliver endnu dygtigere til at arbejde udenfor vores egen kultur og under svære omstændigheder samt at vi får en større arbejdsflade – altså flere byggeprojekter og samarbejdspartnere. Det skal tegne organisationens arbejde de næste fem år.” slutter redaktøren.

Læs mere om Arkitekter Uden Grænser

Fakta
I dag tæller den danske organisation 210 medlemmer og opererer i ni forskellige lande. Langt fra alle er arkitekter – organisationen rummer både autodidakte, bygningskonstruktører, akademikere, praktikere, pensionister, studerende mm. I alt har Architecture Sans Frontiers International medlemsorganisationer i 26 lande.

Skrevet af
More from Tobias Moe

Metroen der redder menneskeliv

I Columbias næststørste by, Medellin, har en kabelbane gjort det nemmere, billigere...
Læs mere