Frygt afgør holdninger til EU

Af: Matilde Rytter Bockhahn og Ina Jakobine Madsen

Som næste led i Netudgavens dækning af europaparlamentsvalget bringer vi her de to nyudklækkede sociologer, Matilde Rytter Bockhahn og Ina Jakobine Madsens bud på årsagen til danskernes stigende EU skepsis. Med denne artikel, som er udformet på baggrund af deres specialeafhandling, giver de et sociologisk indspark til debatten ved at undersøge, hvilken betydning øget personlig usikkerhed for fremtiden har på holdninger til EU i kølvandet på den økonomiske krise.

De danske vælgere er generelt mere skeptiske overfor øget EU integration end de partier der repræsenterer dem. Typisk forklares danskernes holdning til EU med henvisning til økonomiske rationaler eller uddannelse efter devisen højere uddannelse korrelerer med mere støtte til EU. Vi mener, at der her mangler en mellemregning, der tager højde for den enkeltes usikkerhed og frygt for fremtiden. Vi viser, at den enkeltes vurderinger af risicis ved EU-samarbejdet er afgørende for holdninger til EU. Spørgsmålet om EU kan ikke udelukkende forklares med henvisning til økonomiske rationaler eller uddannelse – det er et spørgsmål om frygt.

Siden den økonomiske krises begyndelse er debatten om EU blevet sat i et mere kritisk lys. Ny viden, nye ord og nye ideer synes at have skærpet vores opmærksomhed omkring risikoen ved vores globaliserede verden og ikke mindst vores økonomiske afhængighed i Europa. Den tyske sociolog Ulrich Beck anser den økonomiske krise for et historisk nedslagspunkt, der for alvor har ændret den måde vi ser EU, og de risicis vi forbinder hermed. Han mener, at det er ved at gå op for de europæiske befolkninger, at de er i samme båd. Hermed er der potentiale for grundlæggende samfundsmæssige ændringer og mere samarbejde på tværs af grænser. I den danske EU debat er der dog mange eksempler på en modsatrettet reaktion på krisen – forsøg på at rulle det europæiske samarbejde tilbage, lukke grænserne og værne om det danske.

Sårbarhed og frygt
Vi har lavet en dybdegående tekstanalyse af 1.224 artikler i danske dagblade og en statistisk faktoranalyse på baggrund af en survey med 1.007 danskere. Undersøgelsen viser, at danskernes holdning til EU er et udtryk for deres personlige livssituation og tiltro til politiske institutioner i al almindelighed. Det fremgår, at de danskere der generelt er positive overfor udviklingen i de politiske systemer og optimistiske mht. fremtiden, typisk går ind for et mere integreret EU. Mens de der svarer negativt på disse spørgsmål, dvs. danskere der ikke har tiltro til de politiske institutionernes formåen og nærer en frygt for fremtiden, er modstandere af et mere integreret EU.

De danskere der er skeptiske over for institutionerne og fremtiden, sidder selv i en sårbar situation – det er de arbejdsløse danskere med en ustabil økonomi. De har mistet tilliden til de politiske institutioner, og ønsker derfor ikke mere internationalt samarbejde. De frygter for fremtiden, og søger sikkerhedsgardering, som de bedst kan forestille sig, at nationalstaten kan give dem. De der efterspørger et mere integreret EU, har en god jobsituation, stabil økonomi og ser positivt på fremtiden.

Fire segmenter
Vores analyse viser endvidere, at danskerne statistisk kan fordeles i fire segmenter på baggrund af deres forskellige livssituationer og deraf holdninger til EU. De fire segmenter er dannet på baggrund af en generel tiltro til de politiske institutioner og ønsker til fremtidens EU samarbejde.

I det første segment finder vi højtuddannede danskere med en stabil økonomi og en god jobsituation. De føler, at tingene går i den rigtige retning, og er positive med hensyn til både egen, Danmark og EU’s fremtid. De er optimistiske omkring fremtiden, men har det sådan set også ret godt i nuet. De diskuterer ofte politiske spørgsmål med venner og bekendte og synes, at de politiske institutioner har håndteret den økonomiske krise godt, uden at tage for mange chancer. Derfor mener de også, at det nu er blevet tid til et mere integreret EU.
I andet segment finder vi chefer og ledere med en stærk tro på det enkelte individs formåen. De tror på, at vi mennesker – og de politiske institutioner – kan håndtere udviklingen. De mener, at internationalt samarbejde omkring markedsudvikling er afgørende for Danmarks fremtid, og fokuserer i EU spørgsmål på forandring til noget nyt og bedre. De er nemlig ikke tilfredse med den måde de politiske institutioner har håndteret den økonomiske krise, da de ikke har været risikovillige nok. De efterspørger et mere økonomisk integreret EU.

I tredje segment finder vi danskere i små byer og på landet. De har en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, men er desværre i en usikker jobsituation. De er dårligt stillede økonomisk, og tror ikke på, at det vil forandre sig indenfor den nære eller fjerne fremtid. De nærer mistillid til de politiske institutioner, og politikere der afsløres i deres løgne og halve sandheder. De er bange for fremtiden, og ser sig selv som ofre for en situation ude af deres kontrol. De diskuterer ikke politik med venner og bekendte, og er klare modstandere af et mere integreret EU.

I fjerde segment finder vi de ældste danskere. De nærer en generel frygt for, at deres egen økonomiske situation vil blive værre. De har som sådan tiltro de politiske institutioner, og mener at de har håndteret den økonomiske krise godt og sikkert. De kender bare ikke rigtig EU’s institutioner, og ønsker ikke mere europæisk samarbejde. De ønsker sikkerhed fremfor alt.

I fjerde segment finde vi også de studerende for hvem krisen på afgørende vis også har ændret, hvordan de ser EU. De er lidt frygtsomme, og ikke på jagt efter nye former for samarbejde. De er ikke udprægede modstandere af EU, og har tiltro til de politiske institutioner, men de ønsker bare heller ikke mere europæisk samarbejde. De er i en sårbar situation, og frygter for det fremtiden bringer, derfor vil de gerne sikkerhedsgardere sig.

Tal til danskernes frygt
Mediernes og ikke mindst politikernes behandling af EU simplificeres oftest til en ”for og imod EU” debat, men ovenstående viser, at man ikke imødekommer de reelle bekymringer hos danskerne. Tredje og fjerde segment, der er skeptiske overfor øget europæisk integration, ønsker først og fremmest sikkerhed. De er typisk ikke skeptiske overfor EU som sådan, men kan bedst forestille sig, at risicis kan afværges indenfor de danske grænser.

Vi mener, at politikere og medier skal starte med at imødekomme frygten hos de frygtsomme for at overkomme det berømte demokratiske underskud i EU. Herunder arbejde for, at danskerne og de øvrige europæiske befolkninger ser Europa som deres eget projekt, som også er til for at beskytte dem.

Ina Jakobine Madsen er uddannet cand.scient.soc fra KU og arbejder i dag i EU Kommissionens Generalsekretariat
Matilde Rytter Bockhahn er uddannet cand.scient.soc fra KU og arbejder i dag som Innovationskonsulent hos IS IT A BIRD

More from Matilde Rytter Bockhahn

Frygt afgør holdninger til EU

Af: Matilde Rytter Bockhahn og Ina Jakobine Madsen Som næste led i...
Læs mere