Litteraturen gisper på nettet

Netudgaven har været til E-lit-debat på litteraturfestivalen TXT.VILLE. Det er fedt at se at gode idéer bobler frem, diskussionerne raser og både forfattere og forlæggere eksperimenterer. Det tegner lovende. Måske skal vi bare have skabt de rigtige rammer for litteraturen, så den også kan leve og ånde på nettet?

Alle der har dykket ved et koralrev har oplevet, hvordan farverne, vægtløsheden og den rytmiske lyd af vand kan føles som en helt anden verden. Det er meditativt, og oplevelsen ligner den litteratur-aficionados får når de sætter sig i yndlingsstolen med en god bog.

Det er naturligt at tænke, at man gerne vil have den følelse med overalt. “Lad mig lige snuppe sådan en koral med op på land” – men problemet er at den dør når den tages ud af sit rette element. På samme måde er det helt forståeligt at man har lyst til at tage læseoplevelsen med over til der, hvor man bruger de fleste af sine vågne timer: computeren. Men helt ærligt: Er der nogen derude der har haft en virkelig stor og fed læseoplevelse foran en computerskærm?

Her er to refleksioner over litteraturens liv på nettet – samt den digitale forlagspionér Erik Scherz Andersens åbningstale, der pinpointer nogle af de mest relevante problemstillinger i forsøget på at skabe fængslende digital litteratur.

Overvejelse #1 – autoritet
Vi er vant til at litteratur blir afleveret med en eller anden form for autoritet. Det er udgivet af et anerkendt forlag, anmeldt på en landsdækkende avis og/eller støttet af Kunstrådet. Nogen har besluttet at det er kvalitet, og det er med en vis sikkerhed man som læser kan sætte sig ned på sin flade og bladre gennem siderne. På nettet er autoriteten væk – eller i hvert fald er den mere diffus, måske har en bekendt linket til et blogindlæg, men er han en autoritet? Eller bare gode venner med forfatteren?

På Elit argumenterede nogle for at mindre autoritet betyder mindre kvalitet. Tankegangen bag det argument må være, at det gamle system med etablerede forlag og aviser med en gennemskuelig agenda og etiske dogmer har været med til at løfte litteraturen, skille skidt fra kanel og fremelske det ypperste af forfatterne.

Men er det virkelig så sort/hvidt? Personligt har jeg stor respekt for de “smagsdommere” jeg har mødt på forlag og aviser – mit klare indtryk er at de er oprigtigt dybt engageret i litteratur. Så de er uden tvivl med til at gøde jorden for at mange gode bliver skrevet, udgivet og lagt ud på hylderne i boghandlen.

Men jeg mener også at det gamle system har været med til at kvæle mange nye tiltag. I virkeligheden er der tale om ganske få mennesker, der ofte mødes, og resultatet er et lidt ensporet syn på godt og dårligt. Nogle fremragende forfatter bliver ignoreret, mens andre blir hypet – måske inden de virkelig er klar til det. Det er synd for dansk litteratur, og internettets anarki tilbyder en modpol til det etablerede system.

Men hvordan ved vi så hvad der er godt og dårligt? Ved at sætte os ned og læse det og drage vores helt egen konklusion. Det er måske noget vi skal blive bedre til…

Inspiration
– fem steder at finde litteratur på nettet

Slagtryk.dk – Tidsskrift fra poesi og kortprosa
Weltscherz
jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa.dk – Victor Boy Lindholms blog
jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk – Asta Olivia Nordenhofs blog
facebook.com/faceforlag – et nyt forlag der kun udgiver via Facebook
olga-ravn.blogspot.dk – Olga Ravns blog – fyldt med farver, gifs og poesi
– og mange andre steder. God jagt!

Overvejelse #2 – Nye medier kræver nye metoder
Slagtryk, der afholder debatten om digital litteratur på TXT.VILLE, har bedt 13 forfattere skrive simultant i et Google dokument, som vi alle sammen kan følge med i. Idéen er prisværdig. Det er en leg med forfatteren som egenrådig afsender af tekst og en åben dør direkte ind i en skriveproces og dermed et forsøg på at udnytte de digitale muligheder til at at give os en ny litterær oplevelse. Men resultatet er virkelig kedeligt og illustrerer først og fremmest hvor lang vej der er fra gode idéer til gode resultater – ikke mindst på nettet. Mulighederne er uendelige. Og de skal selvfølgelig afprøves. Men hvornår er de nye muligheder indgange til helt nye og interessante former, og hvornår er de bare forstyrrende? Her var et eksempel på det sidste.

Én af grundene til at det aldrig blev rigtigt interessant med simultanskrivningen kan være at forfatterne ikke forsøgte sig med digitale redskaber. De skrev og skrev og skrev – ofte metaagtigt a la “her sidder jeg lige og skriver. Og nu skriver jeg her” – men der var ingen gifs, ingen lyd, ingen video, animation, mulighed for interaktion eller lignende. Det mest opfindsomme i den henseende var vist lidt leg med forskellige farver.

Forfatterne skal have ros for at stille op. Det er modigt at lade os komme ind i skriveprocessen. Det var formen, ikke forfatterne, der kiksede.

Men at sige at digital litteratur blot er en vag udgave af den traditionelle litteratur er et ligeså forudsigeligt statement som at sige at film var en vag udgave af teater i dens første leveår. Det tog tid – 30 år? 50? – at opfinde filmgenren som en selvstændig kunstnerisk udtryksform. Samme udvikling kommer til at ske med den digitale litteratur. Men jeg tror, den rigtige vej er en større frigørelse fra papirlitteraturen og større lyst til at gøre op med dens dogmer. Det kræver eventyrlyst, frisind og flere eksperimenter som det på TXT.VILLE. Også selv om de ikke bliver fuldendt kunst i første forsøg.

Erik Scherz Andersen er stifter af forlaget Weltscherz og medstifter og redaktør på det digitale tidsskrift Slagtryk. Han er blandt de, der er længst i tankerne om hvordan digital litteratur kan finde sin egen identitet og udtryk. Et besøg på hans hjemmesider kan anbefales til alle, der er nysgerrige på fremtidens litteratur. Herunder er de overvejelser han åbnede #Elit-workshoppen på TXT.VILLE med. De giver et unikt indblik i de diskussioner, redaktionen på Slagtryk har haft – og stadig har – men er også med til at tydeliggøre forskellene på at udgive på papir og på nettet.

Eriks Scherz Andersen: Slagtryk stiller sig selv spørgsmål ved txt.ville festival

If you think of the internet as a medium of distribution, you are 100% wrong.
People are the medium of the internet, they are the ones who pass things along.
The internet is infected with humanity.

– David Weinberger: The network of everything.

Slagtryk startede februar 2011. Internettet med webbrowseren som redskab var 16 år gammel, litteraturen to tusinde år gammel. Det var ikke første gang ny litteratur var at finde på internettet i Danmark. Forfattere som Martin Glaz Serup og Martin Larsen havde haft en blog siden årtusindskiftet. Tidsskriftet Morgenrøde startede i 2009 og høstede lidt anerkendelse for deres kvalitet og tilstedeværelse, men er siden hen gået i glemmebogen og der er ikke noget at finde på domænet pt. Og så har der de sidste par år været websites, hvis indhold var artikler / anmeldelser af litteratur.

Da Slagtryk startede gjorde vi os en del overvejelser. Nogle spørgsmål var rettet mod forfatterne, mod litteraturen, mod vores egen praksis og proces. Og nogle spørgsmål var rettet mod den forskel, der er ved at publicere på internettet og at trykke et magasin.

Efter at have samlet en redaktion på tre og defineret arbejdsområdet: ”publicering af digte og kortprosa som tidsskrift på internettet” var vores første spørgsmål:

  • Hvad skulle tidsskriftet hedde, og var domænet ledigt.

Vi arbejdede ud fra en ide om at finde et navn på mellem 5 og 8 bogstaver og som kunne staves ud fra udtalen af ordet, således at det også kunne formidles mundtligt.

OK, så vi havde allerede på forhånd valgt internettet? Vi startede nærmest fra scratch. Vi havde opbakning fra Forlaget Kronstork, men ellers skulle alt besluttes og laves fra bunden, der var (og er) ikke en tradition for udgivelse af litteratur på nettet at læne sig op ad. Vi stillede os selv flere spørgsmål og afhængig af om vi ville gå efter et trykt magasin eller publicering på nettet, så ville svarene på de følgende spørgsmål være forskellige:

  • Hvordan får redaktionen mindst muligt administrativt arbejde og mest muligt arbejde med litteraturen?
  • Hvordan sikrer redaktionen bedst udbredelse af tidsskriftet og forfatternes tekster?
  • Hvordan sikrer vi at flest muligt læser forfatternes tekster, så andre forfattere også får lyst til at sende ind for at blive læst?

De primære spørgsmål drejer sig om produktion, distribution og konsumering.

Og her er teknologien taknemlig. Den har altid forsøgt at gøre det nemmere og nemmere at udgive litteratur, mens den pudsigt nok ikke nødvendigvis har gjort noget for at det skulle blive nemmere og nemmere at skrive litteratur.

Produktion kan både handle om ekspertise og dedikation såvel som økonomi og tålmodighed. Det kan distribution også. Og produktion og distribution kan hænge noget så gevaldigt sammen. Lad mig stille nogle flere spørgsmål, som Slagtryk overvejede i starten:

  • Skal vi publicere på en gang eller skal vi publicere løbende?

Løbende virkede mest internet-agtigt. At lade det komme nu, og nu og nu og nu.

  • Men hvordan skulle vi adskille tidsskriftets numre fra hinanden, hvis det hele kommer løbende?

Vi kunne samle det i PDF’er og skifte cover hver måned.

  • Men hvordan skal den visuelle identitet være, når vores arbejdsmateriale er tekst?

Det spørgsmål stiller man sig også, når man laver et trykt magasin, men

  • Hvad er en forside på en hjemmeside?
  • Hvordan sikrer vi maksimal fokus på teksten?
  • Hvordan skal teksterne arkiveres og kunne genfindes?
  • Og hvordan skal det struktureres i forhold til forfatter, måned, andet?
  • Er det vigtigt, at folk forstår os som et tidsskrift?
  • Og omvendt, hvad betyder det, at folk opfatter os som et litteraturtidsskrift?
  • Hvordan får vi folk til at sende andet end tekst på skrift, når mediet indbyder til dette?

Det er et dilemma, men det var vigtigt for os at læne os op ad noget genkendeligt. Så vi lavede en PDF hver måned og har ISSN nummer og vores praksis i det hele taget hjælper os til at kunne få f.eks. tidsskriftsstøtte fra Statens Kunstfond.

Slagtryk laver også andet end at udgive tekster, men hvis jeg nu holder dette fokus, så lad mig fortsætte med de spørgsmål, som vi stiller os selv i dag:

  • Hvad er læserens tre vigtigste handlinger på Slagtryk.dk?

Og så kigger redaktionen ellers i statistikkerne og finder ud af hvad der er mest brugt og hvor mange sider en gennemsnitlig bruger besøger og hvor lang tid han bruger og hvilke indlæg der er mest læst. Og det er ikke altid, at vi ved hvad vi skal bruge den information til.

  • Men hvis vi har et mål med hvad læseren skal på siden – at læse tekster og vende tilbage og læse flere tekster – hvordan hjælper vi dem så til at gøre det?

I et trykt magasin må man stole på at boghandlerne ligger tidsskriftet frem på disken eller med fronten vendt ud fra hylden, så folk lægger mærke til det. Og køber det igen næste gang de loyalt er gået ned i boghandlen for at blive inspireret eller købe en ny bog anmeldt i Politiken. I det store og hele er distributionsleddet udliciteret til andre (boghandlere), hvis interesser ikke nødvendigvis er de samme som redaktionens (det eget tidsskrift).

Det forrige er en ufuldstændig række af spørgsmål om hvordan produktionsmidlerne – først bogfremstillingen og siden internettet – har gjort det lettere at publicere litteratur. Hvad der også er interessant er, at distributionen, som i den trykte verden har været præget af en type monopoler, der kræver startkapital, særlig viden og måske de rigtige kontakter, er af internettet afløst af en mere demokratisk spredning.

Et af de spørgsmål mange – inklusiv tidsskrifter – stiller sig selv er i forhold til sociale medier:

  • Hvor er vores læsere og hvilke sociale medier passer til os?
  • Hvad skal tidsskriftet lave på de sociale medier og hvordan adskiller det sig fra hjemmesiden?
  • Hvilke andre måder kan vi sikre distribution af tidsskriftet?
  • Er der steder, hvor annoncering vil være en hjælp til udbredelse af tidsskriftet og dermed forfatternes tekster?

Det handler om at bruge sin tid og ressourcer rigtigt.

  • Hvor mange piber skal man pege med?
  • Hvor meget skal vedligeholdes?
  • Hvor mange steder vil der være dialog og aktivitet?

Det er godt at have produktion og distribution på plads. En anden stor kerneopgave ligger i samspillet med forfatterne.

  • Hvordan skal forfattere kunne sende ind til os?
  • Hvor hurtigt kan og skal vi publicere en tekst, fra vi har modtaget den?
  • Hvor lang tid skal der maksimalt gå fra, at vi har modtaget en tekst til den eventuelt publiceres?
  • Hvordan holder vi styr på hvad der er kommet ind?
  • Hvad er vores ideal i forhold til at besvare forfatteres emails?
  • Hvordan sikrer vi fortrolighed og en privatsfære omkring hvad der sendes ind? Det er særligt vigtigt i forhold til dem som vi ikke publicerer. Det handler også om professionalisme og kvalitet.
  • Skal vi have et redaktionelt og kritisk arbejde med teksten?
  • Skal vi samarbejde med andre websites eller magasiner om syndikering af tekster?
  • Skal vi lave forfatterprofiler?
  • Hvordan giver vi forfatter lyst til at sende ind?

Umiddelbart tænker vi, at hvis allerede publicerede tekster er gode, så vil forfattere gerne sende ind til os. Hvis vi giver gode forhold for teksten i form af opsætning, mange læsere (og de rigtige?), prestige.

Flere spørgsmål:

  • Hvordan ved forfattere hvad tidsskriftet er i stand til at publicere – i forhold til format
  • Skal tidsskriftet repræsentere en generation af (nye?) forfattere eller publicere digte i den nutid vi er i uagtet forfatterens navn og virke?
  • Hvordan undgår vi at fremhæve nogle forfattere foran andre?

Vores udgangspunkt var at lave et bredt og omfavnende tidsskrift, men derfor handler det stadig om at skabe en attraktiv profil.

For få år siden var det stadig en sandhed, at det at blive udgivet i en trykt publikation var mere værd og giver mere prestige end at blive udgivet på internettet eller digitalt.

Jeg stiller mig selv spørgsmålet:

  • Hvilke forhold skal gøre sig gældende for at det er prestigefyldt? At det er eksklusivt, forbeholdt de få?
  • Hvordan får vi kvalitetsstemplet den digitale udgivelse med ”god” eller ”vigtig”, når det altid er tilgængeligt, for de mange?

Måske skal man droppe de overvejelser og bare gøre det man er i gang med og det man synes er rigtigt. Så skal der nok være andre, der også synes det er rigtigt.

For der er muligheder, som jeg endnu ikke har beskæftiget mig med: F.eks. forfatter-læser relationen. Hvordan internettet giver mulighed for at en ebog beder dig connecte med Facebook, så bogen kan foregå i din hjemby og med dine venner som hovedpersoner og soundtracket er dine egne (uopdaterede) favoritkunstnere.

More from Thorkil Jakobsen

Tak for friheden, Jagger!

Der er én ting der slår mig, mens jeg halvvissen og helt...
Læs mere