Skurke på film

Det er i sammenligningen med andre mennesker, at vi definerer os selv – det gælder på film såvel som i den virkelige verden. I filmens verden opnår man en dynamik mellem karaktererne ved at skabe modsætninger som for eksempel helten og skurken, der kan definere sig selv i forhold til den anden. Skurke eller såkaldte ’bad guys’ er essentielle modpoler til de ’gode’ karakterer i mange film og serier, og historier i det hele taget. I hvert fald i de typiske dommedagsfilm og heltefilm, hvor karaktererne er relativt endimensionelle og stereotype.

Danske skurke
I løbet af de seneste år, er antallet af danske skuespillere, der får skurke-roller i amerikanske film og serier, steget markant. Hvilket blandt andre Mads Mikkelsen og Jesper Christensen (James Bond), og senest Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) og Lars Mikkelsen (Sherlock), vidner om. En af grundende til, at de danske mandlige skuespillere bliver valgt til disse roller, er uden tvivl deres skandinaviske udseende og ikke mindst accent. En sådan accent bliver regnet for at være eksotisk af de amerikanske producenter og castere, og blandt andet derfor, er de danske skuespillere gode modsætninger til de mere ’clean cut’ amerikanske helte.

Og selvfølgelig er de nævnte danske skuespillere utrolig dygtige, og der er dertil ofte lagt et gevaldigt PR-arbejde i at få dem med i disse store amerikanske og engelske produktioner. Ikke desto mindre kan man med rette tale om en ’skandinavisk fordel’, der som sagt spiller på det eksotiske. Hvorfor de kvindelige skuespillere ikke så ofte er at se i disse roller, er i øvrigt et godt spørgsmål – og en helt anden artikel værdig.

Stereotypiske skurke gennem tiden
Skurkelandskabet i amerikansk film har gennem historien været stærkt påvirket af det samtidige politiske landskab. Og som resultat deraf, har skurkene typisk haft forskellige nationaliteter alt efter, hvem der på det tidspunkt filmen blev produceret (og tidligere), blev betragtet som værende ’fjenden’ i den virkelige verden. For eksempel er filmhistorien fyldt med tyske nazi (eller nazi-agtige) skurke: Dr. Strangelove (Dr. Strangelove – 1964), Major Arnold Toht (Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark – 1981), Hans Gruber (Die Hard – 1988) og Frau Farbissina (Austin Powers filmserien -1997-2002).

Rosa Kleb i From Russia with Love
Rosa Kleb i From Russia with Love

Og fra nazi-tyskerne til de kommunistiske russere: Rosa Klebb (From Russia With Love – 1963) Sgt. Yushin (Rambo: First Blood Part 2 – 1985), Ivan Korshunov (Air Force One – 1997) og Irina Spalko (Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull – 2008). Tyskere og russere som skurke i amerikanske film afspejler amerikanernes frygt for, og krig med, henholdsvis tyskerne under 2. Verdenskrig og russerne under Den Kolde Krig. Og i mange år – særligt fra 1950’erne til 1990’erne – var disse de primære skurkeskikkelser i en del store amerikanske filmproduktioner.

Udover tyskere og russere, var 1970’erne et filmhistorisk årti med en række lokale (amerikanske) hvide mænd som skurke. Blandt andet i Taxi Driver, The French Connection og Godfather. I 1980’erne var der et stigende fokus på krigen imod stoffer, hvilket man kan se i krimikomediefilm såsom: Lethal Weapon og Beverly Hills Cop, hvor skurkene er narkohandlere. I 1990’erne var der blandt andre lokale hvide mænd i skurkerollerne i actionfilm som for eksempel: Face Off, The Rock og Speed.

En større bevidsthed i forhold til racisme og stereotypiske fremstillinger
Udviklingen fra klart definerede tyskere og russere i skurkerollerne, til ’onde’ hvide mennesker som skurke, er til dels båret af en stigende samfundsmæssig bevidsthed i forhold til racisme – ikke mindst på grund af USA’s kulturelle og etniske diversitet. På trods af denne tendens, findes der en række film, der afbilder forskellige arabiske stereotyper – ofte som terrorister. For eksempel skurkene fra Libyen i Back To The Future, muslimske terrorister i True Lies og diverse stereotype fremstillinger i Disneys Aladdin.

Libysk skurk i Back to the Future
Libysk skurk i Back to the Future

Efter den 11. September 2001 flød filmproduktionerne ikke over med arabere i skurkerollerne, fordi man i filmindustrien og i samfundet generelt, med tiden er blevet mere bevidst omkring racisme og stereotypiske fremstillinger af bestemte befolkningsgrupper. Og nok også fordi en vis distance i en historiefortælling fungerer bedre, end den mere direkte fortælling. Den fiktive historie i en film bliver simpelthen for dokumentar-lignende, hvis den ligner virkeligheden alt for meget.

Stereotyperne lever stadigvæk i filmens verden
På trods af denne nye tolerante tilgang, lever en god del stereotyper stadig i bedste velgående på tv og film. For eksempel kan nævnes ’den sorte mand med magiske kræfter’ fra bl.a. The Green Mile, ’den gamle kloge mand fra Asien’ fra bl.a. Kill Bill og ’den kujonagtige sorte makker’ fra bl.a. The Fifth Element.

Og stereotyperne findes stort set for samtlige befolkningsgrupper og etniciteter, og ligesom vi har brug for skurke for at definere heltene, har vi også til dels brug for disse stereotyper. Dette skyldes at et grundigt og omfattende kendskab til alle befolkningsgrupper simpelthen kræver for meget af vores hjerne. Så er det meget lettere at sætte folk i forskellige kasser.

Og så længe man er klar over, at det ofte er et stærkt forsimplet billede man giver af bestemte befolkningsgrupper, når man placerer dem i disse kasser, kan denne inddeling gøre det nemmere at overskue og begribe verden. Stereotyper er naturligvis med til at tegne et forsimplet billede af forskellige befolkningsgrupper, og somme tider også med til at forstærke usympatiske træk ved disse, hvilket resulterer i en forsimplet og generaliserende opfattelse, der igen kan føre til forskelsbehandling og decideret racisme.
Hvem bliver de nye skurke i de store Hollywood-produktioner?

Som tidligere nævnt bliver danskere (og skandinaver generelt) brugt i stigende grad. Derudover har russere som skurke i den seneste tid fået et comeback med film som: A Good Day To Die Hard, Tinker Taylor Soldier Spy og senest: Jack Ryan: Shadow Recruit. Og med deres massive befolkningstal og en støt voksende økonomi, er Kina måske et godt bud på, hvor de nye skurke på film kan hentes fra. Og hvis USA ikke vil falde i unåde hos kineserne, kan de jo altid ty til Nord Korea.

More from Jeppe Zabel

Nedbrydningen af den fjerde væg i film og tv-serier

I filmens verden har der altid været noget betryggende ved at blive...
Læs mere