Spidsrod gennem messehallerne – på Book Fair i London

Bøgerne, pengene, kaffen og crowden – Strøtanker om bogmessen forsøgt formuleret i en sammenhængende passage, der kan interessere folk, der interesserer sig for bogen tilsat messen.

Min søster klager altid over, at jeg går for hurtigt. Men på en bogmesse kan man ikke gå hurtigt nok de første to dage. Sidste dag er lidt anderledes, men lad mig begynde på en mere logisk facon.

Jeg er til The London Book Fair i Earls Court, en af de større årlige bogmesser i Europa, eller, med deres egne ord, ”the global marketplace for rights, negotiation and the sale and distribution of content across print, audio, TV, film and digital channels.” Bum! Jeg er formidler, koordinator, pressemedarbejder, social media ansvarlig, kommunikationschef for FarLit, en one-woman repræsentant for færøsk litteratur ved bogmesserne.

Jeg står i den fælles nordiske stand ved siden af bl.a. Finland, som i år er æresgæst ved bogmessen i Frankfurt under sloganet Finland. Cool. De er cool med deres Muumi, deres Oksanen og deres Kettu. Det er næsten ikke til at begribe, hvor lang tid, det egentlig må tage at forberede et projekt af den størrelsesorden, som det kræves af æresgæsten ved Frankfurts bogmesse. Men heldigvis har finnerne nogle kølige superhjerner, der suser rundt med kalendre, multitasker on-the-go, og samtidig har tid at tage et glas vin til receptionen ved Frankfurter Buchmesse standen og netværke, mens de bobler af overskud. Der er ikke andet at gøre end at bukke sig i støvet.

Højre fod frem, plié og hop!
Kære læser, lad mig føre dig igennem hallerne på en typisk messedag – glem ikke den gratis stofpose og kataloget ved indgangen. Der er fuldt program på bogmessen, og overalt er der en summende aktivitet, som varer ved indtil sidste person slukker og lukker efter tredjedagen. Den slags målrettede aktivitet man finder på en travl newyorker gade: Træd lidt ved siden af eller vov at standse op, og tre mennesker er en hårsbred fra at rende ind i dig, mens en fjerde laver en undvigelsesmanøvre med en kaffekop i hånden, der er en kunstskøjteløber værdig. Der er ikke så pakket som i Frankfurt, men der er alligevel et flow, en slags menneskebølge op og ned af gangene: Følg den indtil du har nået endedestinationen, hurtigt kig til højre, til venstre ooog træd ud. Værsgo, nu kan du ose, lytte, opsuge. Aldrig, aldrig inde i bølgen. Strengt verboten.

Read Russias stand. “Read Deep. Read Smart. Read Moscow.” (Foto: Jenny Johannessen.)
Read Russias stand. “Read Deep. Read Smart. Read Moscow.” (Foto: Jenny Johannessen.)

Kun fantasien – og en eksakt opmålt tildeling af kvadratmeter – sætter grænser for bogmessestandens indretning; nogle er meget kreative og ekstravagante (læs: Random House standen er eeeeeenorm), nogle har goodybags, og atter andre virker til alene at have hjemmeprintede reklamepamfletter og en kaffekande.

Der er etablerede forlag, selvudgivere, kulturinstitutioner og virksomheder der tilbyder digitalt undervisningsmateriale og platforme, foreninger for oversættere, agenter, antikvariater, brevpapir- og bamsesælgere (!), Asien, USA, Europa, Read Russia (som endda har et oplæg om, hvad landets præsident læser i disse dage).

Ud over standene er der et organiseret virvar af oplæg, workshops, oplæsninger og forelæsninger fordelt over hele messeområdet. Overalt er der diskussioner om hvad litteratur er, og om hvordan ophavsretten udfordres med de mange nye salgsmodeller og digitale kanaler.

Du vil gerne høre lidt om oversættere og forbindelsen mellem oversættere og menneskerettighedsforkæmpere? Ja, så gerne. Tag en tur ned til Literary Translation Centre – sponsoreret af Amazon Crossing, hvis fokus er litteratur i oversættelse – hvor passionerede oversættere deler ud af deres viden og arbejde med bl.a. at få programmer ud i skolerne, der åbner den engelske elevs øjne op for ‘verdenslitteraturen’.

Du er interesseret i, hvad en booktuber er for en fisk, og hvad sådan en læser? Så er det et smut ned i Children’s Hub, hvor der også er oplæg i ‘forståelse af barnet som digital forbruger’. Her kan du lære mangt og meget om den næste generation, som måske ikke læser Robinson Crusoe og drømmer om at bo på en øde ø, men langt hellere vil shippe Hermione og Snape og lave cosplay i fritiden.

Du vil gerne vide hvad redaktører er på udkig efter, når de skal optage en ny forfatter i deres portefølje? Så er det ned til den anden ende af hallen til Author HQ, hvor agenter, illustratorer, boghandlere og redaktører giver de håbefulde gode råd om hvordan de kommer gennem perleporten, sponsoreret af Create Space & Kindle Direct Publishing.

Hovedsponsoren kan dog ikke standse seminarpanelets uafhængige boghandler i at skyde med skarpt efter Amazon Publishing, og nægte at deres udgivelser nogensinde skulle finde deres vej ind ad hendes boghandlerdør. Amazon Publishing er et forsøg fra Amazons side fra 2009 at udfordre den konventionelle bogbranche, og komme med på bølgen som udgiver med slogans som ”Take control with Independent Publishing”, og ved at love længere reach, mere fællesskab og, ikke at glemme storsællerten, flere penge. Og som i flere andre litteratursammenhænge så har vi et love-hate forhold til Amazon her på messen. Det er nemmere at elske at hade dem end at erkende, at vi ikke ved hvor den nye salgsmodel fører hen og hvem den begraver undervejs.

Hvis man er rigtig fancy, sidder man i Right Centre og sælger flere titler end vi andre når at købe messekaffe i løbet af de tre dage.

Bogdesign fylder også ret meget i de forskellige fora på messen. Desværre ikke forstået i den ideologiske forstand med diskussioner om omslags- og papirkvalitet og nyfortolkninger af papirbogen som medium, men nærmere i den praktiske forstand. Omslaget: sælger det? Hvor meget? Hvordan? Og til hvem?

Den gode historie, det gode salg
I min tidligere rolle som messegæst tænkte jeg sjældent på messernes eksistensvilkår, men nu hvor jeg kommer som deltager, får jeg andre strategiske briller på. Der er potentiel big business i disse haller – nogle gange i så kalkulerede termer at det kan gøre den, som tror på litteraturens poetiske og supranationale kræfter, mundlam. Andre tider er litteraturens forsvar så smukt udført, at det kan genoprette tiltroen til menneskeheden.

Overalt sidder en eklektisk samling mennesker og taler om litteraturen ud fra forskellige indfaldsvinkler, alt efter hvem de repræsenterer og hvem de taler med. Hver morgen får du stukket The Booksellers Daily eller Publishers Weekly i hånden ved indgangen, der giver dig en blow-by-blow opgørelse af den forrige dags aftaler, håndtryk, priser og særlige must-see/must-visit stande.

Maskinen er stor og venter på ingen, hop på og hold fast. For os der arbejder i og med litteratur fra det ikke-engelsktalende område er det en udfordrende opgave. På det engelsktalende marked tæller den oversatte litteratur – og det er det globale sprogområde vi taler om – mellem 1-3 % af den totale udgivelsesprofil. Så de nordiske sprog ligger i stærk konkurrence med resten af verden. Finanskrisen gør også sit til, at markedet strammer bæltet endnu mere, og her er det de oversatte titler, der hurtigere ryger i svinget, da det er en signifikant anderledes økonomisk risiko at påtage sig en titel at oversætte.

Suzanne Baboneau, adm. direktør for voksenafdelingen i Simon & Schuster, siger i The Bookseller Daily: “Agents are being very focused and specific in pitching books. They are talking about two or three books rather than talking through their whole lists, and I think that is because publishers are being more selective.” (”Publishers circle European fiction”, The Bookseller Daily, 10.04.14). Forlagene leder mere end nogensinde efter stærke stemmer og overbevisende historier, siger Ben Illis fra agenturet IBA, i samme artikel. Hvad der ligger i den udtalelse er dog vagt.

Ingen bogmesse uden celebs, her Camilla Parker Bowles. (Foto fra LBFs hjemmeside.)
Ingen bogmesse uden celebs, her Camilla Parker Bowles. (Foto fra LBFs hjemmeside.)

Man opdager hurtigt i messehallerne, at der er fællestræk for hvilken interesse, man kan skabe omkring sin litteratur, når vi taler salg: Kan der ydes tilskud, har andre lande opdaget et særligt talent, har titlen vundet priser, fået gode anmeldelser, hvordan er vinklingen og er den relevant for hjemmepublikummet?

Nogle forlag har større råderum end andre, måske har de en bestsellersektion, måske har de haft nogle ’heldige’ udgivelser og kan tage sig friheder uden at få grå hår af omkostningerne af en smal eller oversat titel. Andre giver fanden i vold om lortet kan sælges, ud skal det, det er vigtigt for menneskeheden at netop dette stykke litteratur bliver læst af så mange som muligt!

Så når dag tre ankommer og trætte fødder nægter at tage så meget som et skridt til – til trods for, at vi alle har til lejligheden specialindkøbte superlette sko på med særligt korrigerende indlæg – så lunter vi. Vi lunter hen til kaffesælgeren. Nikker til genboen med en vis familiaritet, en slags anerkendelse af, at vi har tilbragt mere tid sammen over de sidste tre dage end vi har med vores venner i lang tid.

Der er ikke meget tilbage af menneskebølgen, lidt skum hist og pist. Og så, når dagen er halvvejs, hører man fra den første modige deltager det genkendelige riiiitsj fra en tapeholder. Lyden fungerer som et kampråb. Nu gælder det om at pakke brochurer og bøger ned, komme ud, flyve hjem og kaste sig i sofaen fuldstændig sanseovermættet og lade fødderne få en velfortjent pause. Og så nåede jeg ikke engang at se 221b Baker Street.

More from Jenny Johannessen

Spidsrod gennem messehallerne – på Book Fair i London

Bøgerne, pengene, kaffen og crowden - Strøtanker om bogmessen forsøgt formuleret i...
Læs mere