Norman Finkelstein: Obamas eftermæle er på spil

“Situationen i Irak er en af flere potentielle kriser i Mellemøsten. Hvis en borgerkrig bryder ud i Afghanistan, så er Obama for alvor under pres. Så vil man kunne sige, at hele hans udenrigspolitik har været en katastrofe”. Det siger den verdensberømte amerikanske politolog Norman Finkelstein til NETUDGAVEN.

Simon Kærup: Hvordan ser du på den aktuelle krise i Irak?

Norman Finkelstein: Situationen er katastrofal og to spørgsmål melder sig. 1. Hvor skal ansvaret placeres? 2. Hvad skal der gøre nu? I en analyse skrevet af Kenneth Pollack (amerikansk ekspert i politiske og militære affærer i Mellemøsten og tidligere CIA analytiker), er han inde på, at USA gjorde alting rigtigt under invasionen. Han placerer ansvaret hos irakerne. Efter USA forlod landet, ødelagde irakerne alle de fremskridt amerikanerne havde skabt. Han mener, at irakernes manglende militære effektivitet er et produkt af utilstrækkelige kulturelle, uddannelsesmæssige og økonomiske faktorer. Det er en forkert analyse, efter min mening. Som jeg ser det, skyldes krisen hovedsageligt det forhold, at den nuværende irakiske premierminister, Nouri al-Maliki, og hans regering har ført en sekterisk politik, som har efterladt mange sunnier ekskluderet og splittet landet. Derfor føler de sunnimuslimske oprørsmilitserne under ISIS sig overbevidste om deres sag lige nu: de ser nødvendigheden i oprøret.

Simon Kærup: Hvad skal der gøres nu?

Norman Finkelstein: Der skal etableres en ny regering, der kan skabe national samling. En regering, der formår at rumme både shia- og sunnimuslimerne. Men det svært at sige, om det er nok til at løse den igangværende konflikt. Det er der to årsager til. Sunnierne vil på nuværende tidspunkt være yderst skeptiske overfor hvilken som helst regering. Inden Maliki, eksisterede der jo en samlingsregering med opbakning fra hele landet – en samlingsregering som Maliki senere valgte at ignorere. For det andet, så forstærkes ISIS i øjeblikket. Med deres nuværende fremmarch, vil det være svært at dæmpe begejstringen blandt sunni-militserne og overbevise dem om at acceptere ‘mindre’. Derfor mener jeg, at det er helt afgørende, at det momentum ISIS oplever bremses hurtigst muligt.

Er krisen i Syrien blevet ignoreret?
Simon Kærup: Lakhdar Brahimi, tidligere særlig udsending for FN og den Arabiske Liga i Syrien, har udtalt, at den nuværende situation i Irak er resultatet af det internationale samfunds ignorering af borgerkrigen i Syrien. Hvad mener du om den betragtning?

Norman Finkelstein: Det må konstateres, at borgerkrigen i Syrien har givet ISIS ‘vision’ ekstra momentum: at skabe et kalifat i Irak og Syrien. Men modsat mange andre, kan jeg ikke se sammenhængen mellem de to konflikter. Situationen i Irak er forårsaget af indre spændinger. Hvis Maliki-regeringen havde været inkluderende, tror jeg ikke denne situation havde opstået – uanset hvad der foregik i Syrien. Man skal huske på, at ISIS først blev afvist af det irakiske folk og de øvrige sunnimuslimske militser. Da ISIS i slutningen af 2013 første gang forsøgte at erobre dele af Irak, nærmere betegnet Al Anbar (Irak største provins), blev de fuldstændigt afvist af de øvrige (sunni-)militser, som kæmpede imod ISIS sammen med regeringsstyrkerne. Man må spørge sig selv: hvorfor blev ISIS afvist til at starte med og sidenhen accepteret? Alle de eksperter jeg har læst, som har skrevet om disse omstændigheder, siger det samme. Når ISIS nu bliver omfavnet af de øvrige sunni-militser og oplever fornyet gennemslagskraft, er det pga. af Maliki-regeringens håbløse politik.

Simon Kærup: Så den aktuelle situation i Irak kunne ikke være undgået, selvom Vesten havde interveneret i Syrien?

Norman Finkelstein: Nej. Absolut ikke. Den forestilling er tåbelig. Hvad skulle en eventuel intervention i Syrien opnå? Skulle man støtte jihadisterne? Lige nu har Assads side momentum, og de har magten i stort set alle hovedbyerne i provinserne. Jeg kan ikke se, hvad man ville opnå ved at give magten til krigsgale oprørere.

Simon Kærup: Men den syriske borgerkrig, hvor ISIS længe har kæmpet mod Assad, har krydset grænsen indtil Irak og flettet sig ind i den irakiske konflikt. Kan man bremse ISIS uden samtidig at bekæmpe dem i Syrien?

Norman Finkelstein: Det er helt afgørende at forstå, at ISIS ikke er en enhed. ISIS er ikke en samlet gruppe, sådan som medierne i øjeblikket beskriver det. ISIS er en samlet betegnelse for en populær oprørsbevægelse, som samler en lang række forskellige sunni-militser under sig. Hvordan skulle Vesten stoppe ISIS ved at sende våben til moderate oprørere i Syrien? På nuværende tidspunkt, vil man kun forstærke oprøret på den måde. Sender man flere våben til Syrien, ender man blot med at dræbe mennesker, som omfavnede ISIS af legitime årsager. Mennesker, som omfavnede ISIS fordi ingen lyttede til dem – ikke fordi de ønskede at dræbe alle shia-muslimerne.

Vestlig intervention i Irak
Simon Kærup: I søndags udgav Tony Blairs kontor et notat omkring situationen i Irak, hvori det konkluderes, at invasionen i 2003 ikke er årsagen til det aktuelle kaos i Irak og at der nu må sættes hårdt ind overfor terroristerne. Samtidig overvejer John Kerry og amerikanerne intervention i Irak – uden at vise tegn på fortrydelse ift. Irak krigen. Hvordan ser du på det? Bør USA og Storbrittanien engagere sig i Irak uden en forudgående selvransagelse omkring fortidens fejl?

ISIS apparently breaching Syria Iraq border

Norman Finkelstein: Jeg har læst det notat du refererer til, og jeg er nød til at sige, at jeg synes det rammer helt ved siden af. Lad os se på et af notatets pointer: fordi vi har viden om, at Assad har kemiske våben og at han har brugt dem, er der grund til at formode, at Hussein også ville have brugt sine kemiske våben. Dette rationale bruges desuden som en måde at legitimere invasionen i Irak i 2003. Men gætteri i forbindelse med krig er forkasteligt. Blair (eller andre af Vestens ledere) bør ikke basere sine beslutninger på formodninger – det er helt utilregneligt. Tænk engang, hvis andre lande i verden blev vurderet udfra en lignende logik? Saddam var jo ikke verdens eneste diktator. Skulle gætterier danne basis for nye invasioner og hvilken diktator skulle man i så fald gå efter? En verden ledet udfra disse standarder fører til ragnarok. Internationale regler sættes jo fuldkommen ud af spil.

Simon Kærup: Hvordan vil Obama reagere?

Norman Finkelstein: Der vil komme en reaktion fra Obama, men jeg er ikke sikker på hvilken. Umiddelbart vil jeg tro hans reaktion vil være symbolsk. Tab af amerikanske soldater skal helst helt undgåes. Et drone-angreb er nok det mest sandsynlige. Han vil ihvertfald vise, at han gør noget. At han er handlekraftig.

Simon Kærup: Obama og hans administration presses vel også fra Afghanistan?

Norman Finkelstein: Ja. Obama er i en klemme. For det er nemlig ikke utænkeligt, at situationen også forværres i Afghanistan, hvor Abdullah Abdullah (afghansk præsidentkandidat) afviser resultatet af det nyligt afholdte præsidentvalg. Han mener optællingen og afviklingen har været omgæret af bedrageri og svindel. I øjeblikket fylder hans støtter gaderne i Kabul i protest mod det, som de kalder valgsvindel. Situationen i Irak er en af flere potentielle kriser i Mellemøsten.

Simon Kærup: Hvad vil konsekvensen af en borgerkrig i Afghanistan være?

Norman Finkelstein: Hvis en borgerkrig bryder ud i Afghanistan, så er Obama for alvor under pres. Så vil man kunne sige, at hele hans udenrigspolitik har været en katastrofe. På den måde vil hele Obamas eftermæle være på spil. Det kan få ham til at handle drastisk og desperat. Men hvordan ved jeg ikke. Det sidste amerikanerne ønsker er krig.

75700396_450762778

To-stats Irak
Simon Kærup: Irak er for øjeblikket splittet i tre: en kurdisk region, en sunni-islamisk region og en irakisk region. Hvordan ser du ISIS-krisen vil have indflydelse på Irak og regionens geopolitiske situation: kunne man forestille sig, at Kurdistan udnyttede situationen til at annektere mere territorium?

Norman Finkelstein: Problemet med Kurdistan handler ikke blot Kurdistan, men om hvordan det vil påvirke Tyrkiet og Iran. Vil disse lande støtte et selvstændigt Kurdistan? Det tror jeg ikke er et realistisk scenarie. Iran og Tyrkiet vil simpelthen ikke gå med til det.

Simon Kærup: Kan man forestille sig et to-stats Irak?

Norman Finkelstein: Ja. Det vil jeg ikke udelukke. Havde du spurgt mig for 15 år siden, om hvorvidt Jugoslavien ville bryde sammen, ville jeg have svaret nej. Men det viste sig at være tilfældet. Så ja. Kunne det ske dér, er det ikke utænkeligt, at det også kunne ske i Irak. Men såfremt vi ser et Irak opsplittet i et nyt antal selvstændige stater, vil der være nådesløse kampe om olien. På den måde vil situationen komme til at minde om den i Libyen. Et land i total kaos, styret af krigsherrer.

Simon Kærup: Hvordan ser det langsigtede perspektiv ud for Irak?

Norman Finkelstein: Måske er jeg naiv. Men jeg tror faktisk på, at en politisk løsning er mulig i Irak. Irak var jo delvist stabiliseret inden Maliki-regeringen begyndte med deres dårlige dispositioner. I en periode så det faktisk ud til, at irakerne var villige til at arbejde sammen, al den stund der eksisterede en fair fordeling af magt og ressourcer. Men i de sidste 3-4 år har der ikke været allokeret ressourcer til sunni-regionerne. Så jeg tror på en politisk løsning, men indrømmer også, at den vil være svær at skabe. Sunnierne vil være meget mistænksomme uanset udformningen på en sådan løsning. Således er jeg faktisk tilbøjelig til at være enig med Obamas vurdering: Maliki er nød til at gå af. For det er ham og hans regering, der er hovedårsagen til den nuværende krise. Derved vil det være op til en delegation af troværdige rådgivere. Kan de fremsætte et forslag til en samlingsregering, der kan blive enighed om?

Norman Finkelstein (f. 1953) er amerikansk politolog, Ph.d fra Princeton Universitet og senere Professor ved bl.a. New York University

More from Simon Kærup

Jacob Mchangama: Helt urealistisk at vi får bindende aftaler om overvågning

Sagen om det amerikanske NSA’s mulige aflytning af Angela Merkel og de...
Læs mere