Den gode og sande historie fra knokkelhulerne

Den største kliché af dem alle, at virkeligheden overgår fantasien, understreges i den sande historie om den danske naturforsker P.W. Lund (1801-1880), der fra Brasiliens dybeste huler skrev sig ind i evolutionens verdenshistorie. Den dybt dedikerede faglitteraturlæser Erik Nicolaisen Høy anbefaler her P. W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa:

Birgitte Holten og Michael Sterlls bog P. W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa (2010) er drama for alle pengene: Den starter i den lille eksklusive klasse, det intellektuelle drivhus der var i København i starten af 1800-tallet. Ørsted’erne, Kierkegård’erne – og Lund’erne. Og (spids)borgernes storhedstid. Unge P. W. er udset til at være en del af dette miljø. Og klarer sig i starten fint, men alarmklokkerne ringer: Han er følsom, har ikke noget godt helbred. Han foretager en rejse til Brasilien (1825-1829), vender kort tilbage (1829-31). Men så er det slut. Han vender aldrig tilbage til lille Danmark, trods udsigten til en lovende karriere inden for universitetsmiljøet. I stedet sprøjter han talrige fund tilbage over Atlanten.

P.W. Lund i færd med undersøgelser i drypstenshulen Lappa do Mosquito. Tegning fra den norske maler P.A. Brandts skitsebog. Brandt, der var bosat i Brasilien, var Lunds faste ekspeditionstegner. (Fotografisk gengivelse: Zoologisk Museum, København)
P.W. Lund i færd med undersøgelser i drypstenshulen Lappa do Mosquito. Tegning fra den norske maler P.A. Brandts skitsebog. Brandt, der var bosat i Brasilien, var Lunds faste ekspeditionstegner. (Fotografisk gengivelse: Zoologisk Museum, København)

Datidens Indiana Jones
Intet kan være mere fjernt fra datidens trange København inden for voldene, end Brasiliens enorme jungle, hvor P. W. som en datidens Indiana Jones finder nogle huler med fossile knogler. Rigtig mange endda, titusindvis. Og her starter så dramaet med intrigerne mellem ham og hans kolleger. P. W. er som en detektiv der måske uden selv at være klar over det, afslører verdens tilblivelseshistorie. Bistået af sin tro væbner, maleren P.A. Brandt (som også har leveret mange af bogens fascinerende illustrationer i farver) og i nærmest forbitret partnerskab og følelsesmæssigt jalousi med sin videnskabelige kollega Claussen. Det hele leder mod den for P. W. dyrekøbte slutning: At han i Brasilien anses for at være palæontologiens og arkæologiens fader.

Storheden i de bittesmå ting
Forfatterne skriver så vi er P.W. Vi græder med ham, føler suset når han lykkes, de fysiske og psykiske smerter. Gyser med ham når han trænger ind i hidtil ukendte dele af verden og verdens historie. Og dog forbliver han en gåde for os. Hvorfor er han så gavmild, og så forbitret? Udover at komme hele følelsesregistret igennem, efterlader den os med talrige tanker. Vi må læse bogen igen – og måske igen. For at fatte enkelthederne og detaljerne.

Bogens forside.
Bogens forside.

Med nutidens viden aner vi storheden i de bitte, bittesmå ting og opdagelser, som Lund minutiøst samler sammen. Hvert ord i bogen er dokumenteret. Det er ikke opfundet. Det er stort, og det er stor litteratur!

Darwin og dovendyret

This relationship is even more clearly seen in the wonderful collection of fossil bones made by Lund and Clausen in the caves of Brazil. I was so much impressed with these facts that I strongly insisted in 1829 and  1845, on this “law of the succession of types” – on “this wonderful relationship in the same continent between the dead and the living …
(Charles Darwin: On the origin of species, 1859).

Darwin hentyder her til, at Lund med fossile knogler af dovendyr og et forsøg med nulevende dovendyr påviste en klar sammenhæng mellem de to. En sammenhæng som er selvfølgelig i dag, men kun fordi Darwin læste Lund og efterfølgende skabte verdenshistorie. Med Birgitte Holten og Michael Sterlls bog ved vi hvorfor.

Erik Nicolaisen Høy er fagbibliotekar på Københavns Hovedbibliotek. Han henvendte sig anfægtet til Netudgaven efter at have læst en artikel på netudgaven.dk, hvor litteratur var sat lig med skønlitteratur. På Netudgavens facebookside skrev Erik bl.a.”Endnu en artikel der fuldstændig overser den store kunst det er at skrive et godt stykke faglitteratur. Og endnu en artikel som overser den store gruppe af læsere, som elsker faglitteratur”. Og så skred Erik ellers til handling. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, at Netudgavens læsere reagerer så konstruktivt.

More from Lea Fløe Christensen

Nye ord under solen

Videnskaben giver os det ALTAFVISENDE, mens poesien forærer os OPFAVNELSESPARATHED. – en...
Læs mere