Tak for friheden, Jagger!

Der er én ting der slår mig, mens jeg halvvissen og helt bjergtaget står og glor på Rolling Stones torsdag nat: Hvor utroligt maskulin Mick Jagger er.

Det virker paradoksalt, for sjældent har en mand haft tyndere ben i tyndere bukser. Hans hofter vrikker vildere end Naomi Campbells. En stor del af koncerten er han guhjælpemig iført en rød fjerfrakke… Ikke desto mindre: Han er Mand!
Aldrig har en mikrofon været placeret mere fallisk end i netop de stramme bukser. Aldrig har en guitar lignet mere en pik end i hænderne på Mick Jagger. Han er ufatteligt fimset og ufatteligt maskulin, og i dét ligger et oprør. Og en frihed for os andre.

Jeg hører til dem, der mener, at der er forskel på mænd og kvinder. Kønnet er ikke kun en konstruktion. Det er også fysiologi og der er ikke meget, jeg synes er mere tåbeligt end idéen om at kalde alle “hen”. Det skulle lige være idéen om at mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus. Det er et indskrænket syn syn på kønsroller, og vi mister et helt univers af muligheder for at være kvinder og mænd.
Det er det Mick Jagger viser; en tredje vej, hvor vi kræver plads til at være mandlige og kvindelige på lige præcis den måde vi har lyst til.

Jeg burde selvfølgelig fokusere på musikken, men rock og udstråling har altid gået hånd i hånd. Elvis var lige så meget hofter som han var Hound Dog. Beatles lige så meget hår som de var Please, Please Me. Mick Jagger er lige så meget måden han nejer på, som han er You Can’t Always Get What You Want.

Der var brug for et nyt mandebillede da rocken kom frem og vi bør være taknemmelige for at vi har haft forbilleder som Jagger og Bowie til at sprænge rammerne for hvordan man kan være mand. Der var brug for det dengang. Og det er der stadig.
En pige er stadig “luder” hvis hun er for seksuelt aktiv, en mand stadig “gay” hvis han elsker melodi grand prix. Det er for snævert. Lad nu kvinder tage rattet og mænd danse fjollet, hvis de har lyst. Jeg elsker James Hetfields powermaskuline stil og Agnes Obels fint følsomme anslag på klaveret. Men det er sgu lidt synd hvis vi ikke kan få bredt idéerne om maskulint og feminint ud, så der er plads til boltre sig i dem. Så de kan rumme hele universet.

I morgen vil jeg trække i mine løse Levi’s og en t-shirt fra H&M og se forbandet normal ud mens jeg kører på arbejde. Men jeg er glad for at have haft muligheden for at vælge fjer, boots og en stumpet skjorte. Tak for friheden, Jagger!

More from Thorkil Jakobsen

Kunne konflikten i Ukraine være undgået?

Demonstrationerne i Ukraine har for længst udviklet sig til en magtpolitisk kamp...
Læs mere