Mangfoldighed eller monokultur

Måske man skal søge inspiration i køkkenhaven for at finde svar på samfundets kulturelle dilemma. Her trives monokulturer dårligt og skaber problemer for dyrkningen, der på sigt giver en dårlig høst.

I naturen er mangfoldighed det normale. Planterne sørger bl.a. via deres forskellige former for frøspredning for, at deres afkom bliver spredt ud i omgivelserne – at de får et voksested væk fra moderplanten. Nogle spirer og bliver til nye planter – hvis de finder et godt voksested. Andre planter spreder sig ved udløbere over eller under jorden som jordbær og skvalderkål. Uanset spredningsmåden klarer de konkurrencen på de nye voksested mellem de mange andre arter. En blandet plantebestand udnytter bedst jordens ressourcer og solens lys ved at have forskellig slags rødder, forskelligt næringsbehov, forskelligt bladhang, forskellig plantehøjde osv.

En varieret vegetation giver livsgrundlag for mange forskellige dyr, fugle, insekter osv. Artsrigdom giver økologisk ligevægt. Jo bedre ligevægt, jo færre sygdomme og skadedyr, jo sundere jord og jo bedre plantevækst.

Foto: Helle Damgaard
Foto: Helle Damgaard

Monokultur er unaturligt

Monokultur med kun en enkelt planteart er ikke naturligt, det er noget mennesket energisk forsøger at gennemføre i sin dyrkning. En kamp mod naturen, med hakkejern eller giftsprøjte.

Når monokulturen lykkes, bliver der også få arter i dyrenes, insekternes og mikroorganismernes verden. Og efterhånden som mangfoldigheden forsvinder fra et område, sætter en mængde dyrkningsmæssige problemer ind.

Det er nok værd at tænke på, når man skal planlægge næste års havedyrkning.

Jordtræthed, skadedyr og sygdomme

Hvis man år efter år dyrker f.eks. tomater på et areal, opstår der jordtræthed. Jordtræthed er et ikke helt klarlagt fænomen, hvor planterne simpelthen ikke trives, hvis der har været dyrket samme planteart på stedet i flere år.

Hvis man dyrker kål og kartofler på det samme sted i flere år, vil man før eller siden få problemer. Alvorlige problemer i form af kålbrok, kartoffelnematoder osv. Sygdomme som helt kan ødelægge dyrkningen. Kålbrok vil det tage en halv snes år at slippe af med igen – og i denne periode kan man slet ikke dyrke kål.
Men det er ikke kun disse to grønsager og disse to sygdomme, det drejer sig om, selv om de er den værste trussel. Alle planter har bestemte sygdomme og skadedyr, som man opformer, når man for tit dyrker planter fra den samme plantefamilie på et stykke jord – ikke mindst som monokultur.

Sædskifte er nødvendigt
Hvis man vil være sikker på både her og nu og på langt sigt at få succes med sin køkkenhave, er det helt nødvendigt at dyrke haven, så afgrøderne ikke dyrkes det samme sted hvert år. De skal skifte sted – man kalder det sædskifte eller vekseldrift. Hvis man vil øge mangfoldigheden og dermed få færre problemer med skadedyr og sygdomme, kan man bruge blandingskultur og grøngødning. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle grønsager vokser lige godt ved siden af hinanden. Det findes gode og dårlige naboplanter.

Foto: Annette Max Hansen
Foto: Annette Max Hansen

Naboplanter – gode og dårlige

Planter, der vokser ved siden af hinanden, påvirker hinanden. Nogle trives bedre med hinanden som naboer, andre synes at gro uforandret, mens nogle planter trives dårligt med hinanden som naboer. Plantearter fra samme familie trives oftest dårligt sammen, f.eks. ærter og bønner, løg og porrer, kartofler og tomater. Løg siges at have en negativ virkning på bønner og ærter og omvendt, men i praksis er det ofte svært at se. Kål bør heller ikke plantes sammen med tomat eller jordbær. Man skal tage oplysninger om nabovirkning med et gran salt, tit er det kun løse erfaringer, der er blevet gentaget ofte og til sidst skrevet ned. F.eks. står der adskillige steder, at majs og tomater er dårlige naboplanter – i min have trives de endog meget fint side om side.

Artiklen er første gang bragt i Havenyt og siden i magasinet KURT #9.

More from Annette Max Hansen

Jeg er ikke skuespiller, få mig væk herfra!

PROLOG: Her er et paradoks. Jeg bryder mig ikke deltagende teater –...
Læs mere