Vejen mod det førerløse samfund

Vi mennesker trives bedst, når vi har kontrollen. Men vi har på den anden side travlt med at slippe den og lægge vores liv i hænderne på…ja, eller i hvad egentlig?…på maskiner.

I København kører metroen allerede af sig selv, og i en ikke så fjern fremtid bliver førerløse biler formentlig en fast del af det danske gadebillede. Er kontroltabet en sikker gevinst – eller mister vi noget af vores menneskelighed på vejen?

Forestil dig, at det brusende hav af drønende dieseldampere, som du dagligt må vride dig stakåndet igennem for at komme fra a til b, skiftes ud med en skinger summen og designede biplyde fra elektriske eller brintdrevne biler. Læg så oveni, at der ikke er nogen chauffør i dem! Der sidder måske tværtimod en jakkesæt-mand med ansigtet begravet i sin laptop, eller en familie og ser en god film og spiser popcorn, mens de ubekymret triller gennem byen.

Benzinelskende biltyper som Christian Grau eller Mads Kristensen ville sikkert mene, at dét scenarie lyder helt forfærdeligt. For hvad er så det sjove ved at køre i bil? Det skal understreges, at forfatteren til denne artikel på ingen måde er bilnostalgiker. Men inden vi sætter gang i hyldesten af fremtidens førerløse vidunder, tillader jeg mig at synge en kort svanesang for den snart hedengangne rat-havende ditto. For pointen med en bil er vel mere end blot at komme hurtigst muligt frem og tilbage. Det er også forbindelsen mellem m/k og køretøj og følelsen af at kontrollere gearstangen i en fast knyttet næve og det runde rat, der glider villigt mellem hænderne, når der slækkes lidt på grebet. Det er måden bilen adlyder førerens kommandoer som en trofast gammel hund. Den tager vi afsked med, når vi slipper rattet.

Maskinen er ligeglad
I en artikel fra magasinet Wired, der har blæst hen over de sociale medier i denne uge, refereres et interview med Andy Warhol, der siger: ”Pop art is about liking things (…)I think everybody should be a machine. I think everybody should like everybody.” Hans tese var, at mennesket i tiltagende grad vil smelte sammen med maskinen, fordi vi mere og mere har de samme præferencer og gør de samme ting. De førerløse biler er et skridt længere ned ad den ensrettede vej – væk fra mangfoldigheden og tættere på den maskinelle uniformitet.

Men de vil dog også bringe meget godt med sig, ikke mindst set i et urbant perspektiv. Fleksibiliteten vil naturligvis være intakt, selvom bilen kører af sig selv. Det samme med sikkerheden – hvor utroligt det end lyder – så ville antallet af ulykker dale drastigt. For maskinerne er hurtigere i opfattelsen og lider ikke af evnen til at begå menneskelige fejl. Sågar på CO2-regnskabet vil førerløse biler bonge positivt ud. Ikke alene på grund af renere drivmidler, men også fordi maskinerne er meget mere kompetente til at forbinde sig i avancerede netværk og dermed programmere sig ud af myldretid og unødig tomgang. Dermed ville automatiserede automobiler også nedbringe trængslen i vores byer.

maxresdefaultEt bud på fremtidens førerløse tilværelse som den schweiziske kreative tænketank Rinspeed forestiller sig.

Get used to it
Indtil nu er den førerløse bil blot et fremtidsscenarie – men allerede fra næste år bliver det lovligt at slippe rattet i England, ligesom Google er nået langt med en prototype helt uden rat og andet konventionelt udstyr i USA. Finland er også med, mens Volvo har indgået en aftale med Göteborg om et forsøg med at lade 100 autonome biler køre på vejene i 2017.

Ifølge Institut for Fremtidsforskning kan vi lige så godt vænne os til det, førerløse biler bliver også en naturlig del af det danske gadebillede, sådan cirka omkring 2030-40 stykker. Fremtidsforsker Martin Kruse mener samtidig, det vil få nogle gennemgribende konsekvenser for hele den måde, vores samfund og vores byer hænger sammen på:

“Vi ved, at folk generelt har lyst til kun at pendle cirka en time. Og med de nye biler vil afstanden kunne udvides betragteligt,” siger han til DR.

Det vil ifølge forskeren betyde, at de store byer vil vokse, og huspriserne på landet vil samtidig stige, fordi endnu flere mennesker vil kunne komme ind og arbejde i København, hvor de i dag ikke har den samme mulighed.

SE INTERVIEWET HER

Kun fremtiden kan vise, hvor galt eller godt det går – og indtil vi bliver klogere, kan du fornøje dig med denne video, der viser en testtur uden hænder gennem Parma. Rimelig skræmmende, men det virker:

Skrevet af
More from Tobias Moe

BYLYD #22 Styr på lortet

Podcasten BYLYD tager denne gang fat på kloakernes betydning for udviklingen af...
Læs mere