Byrum løfter arabisk demokrati

Åbne offentlige rum bliver anset som et ubetinget gode i vestlige lande, og ikke mindst i Skandinavien. Men sådan er det ikke alle steder. I flere arabiske lande har offentlige parker og pladser længe været forbundet med mistænkelighed og magtanvendelse som et levn fra den tidligere europæiske kolonianisme.

Det mener i hvert fald bloggeren Alessandro Petti, der har skrevet en yderst interessant artikel om emnet til arkitektursitet Domus. En kort anbefaling af den udgør hermed ugens ditto fra By&Rum.

Der er langt til diskussioner om, hvor mange gyngestativer der er plads til på Blågaards Plads, eller om hænge-ud-stederne i den nye museumshave skal være runde eller firkantede. I totalitære regimer frygter magthaverne, at offentlige rum kan omdannes til politiske scener (hvilket jo også skete for eksempel på Taksim-pladsen i Istanbul, der både var udgangs- og samlingspunkt for folkets protester mod en demokratiundertrykkende regering. Eller tilsvarende Tahrir-pladsen i Cairo under Det Arabiske Forår.)

bethlem-conservatory_E.SAID052
Konservatoriet i Beit Sahour. Her ses, hvordan den centrale plads åbnes ud mod byen. Foto er høfligt lånt fra Domus og fotograf Antonie Ottomanelli.

Konservatoriet i Beit Sahour. Her ses, hvordan den centrale plads åbnes ud mod byen. Foto er høfligt lånt fra Domus og fotograf Antonie Ottomanelli

Nye muligheder
Netop foråret ser Alessandro Petti som et tegn på, at der åbner sig nye politiske perspektiver – også når det kommer det fælles fysiske rum. Han bruger teorien som afsæt for en analyse af det forholdsvis nyopførte musikkonservatorium i den palæstinensiske by Beit Sahour nær Bethlehem, hvor man med udgangspunkt i traditionelle rumfunktioner har søgt at lukke byen ind i institutionen. For eksempel ved at skabe en udendørs version af det traditionelle arabiske marked ‘souk’ (på vestligt: et shoppingstrøg) i forbindelse med byggeriet. Og ved at organisere konservatoriets bygninger rundt om en større rektangulær plads, der bevidst er frit tilgængelig for besøgende og på den måde understreger konservatoriets identitet som moderne kulturinstitution.

Læs artiklen her, den er et godt eksempel på, hvordan kultur og historie påvirker menneskers forhold til fysiske rammer. Og hvordan det med forsigtige skridt – og ikke mindst med kunsten som løftestang – er muligt at skubbe udviklingen i en ny retning.

Skrevet af
More from Tobias Moe

BYLYD#5 Om storytelling

I dette afsnit af podcasten BYLYD sætter vi fokus på, hvordan branding...
Læs mere